Frikirke: Forskelle mellem versioner

Medlemmerne af en frikirke bidrager direkte til at opretholde kirken økonomisk, og hjælper via frivilligt arbejde. De fleste frikirker har intet fast kontingent.

 

 

Frikirker er ikke på nogen måde underlagt en statslig kontrol (kirkeministeriet) og er heller ikke støttet af staten. Det betyder, at frikirker er frie til at udforme deres gudstjenester og aktiviteter, som de vil. Derfor vil gudstjenesterne ofte opleves spontane og meget forskellige fra hinanden.

 

Men grundlæggende gælder det:

#Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – bl.a. gennem sang og musik.

#Man får mulighed for indflydelse efter devisen: dem, der engagerer sig, er også dem, der påvirker udviklingen.

En række frikirker, heriblandt [[Apostolsk Kirke]], [[Baptistkirken]] og flere [[Pinsebevægelsen|pinsemenigheder]], har dannet netværket '''Frikirkenet'''.

 

*[[Syvende Dags Adventistkirken|Adventistkirken]]

*[[Apostolsk Kirke]]

Af de imidlertid nedlagte danske frikirkesamfund kan nænvnes [[Kristi Menighed (Frikirke)|Kristi Menighed]], en [[Anabaptisme|døbersk]]-[[Mennonitter|mennonittisk]] frikirke i [[København]] og [[Frederiksværk]] <ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/252696 Kristeligt Dagblad, 24. maj 2007]</ref>.

 

*[[Foreningen af Grundtvigske valg- og frimenigheder]]

 

Der er desuden opstået en række selvstændige frikirker de senere år. En af de første selvstændige frikirker begyndte i 1947. Kristent Fællesskab startede som en gruppe i København og blev senere udvidet med bibelundervisning, ungdomsarbejde, lejre og stævner. I 1955 blev frikirken etableret i København og siden er Kristent Fællesskab også dannet i Hillerød og Odense. I 2007 er Hillerød afdelingen blevet lagt sammen med pinsekirken i byen, herved blev den uafhængige menighed Frikirken Hillerød grundlagt.

 

De karismatiske udtryksformer var ikke velsete i alle etablerede kirker, og derfor opstod der igen nye frikirker ved siden af de gamle kirkesamfund. Det viste sig op igennem 1980’erne, at disse frie ”uafhængige” kirker med tiden bevægede sig i to retninger – den ene præget af den såkaldte ”trosbevægelse”, hvor man lagde stor vægt på Bibelens løfter om helbredelse og fremgang – den anden med fokus på nære relationer og enhed mellem alle kristne. De selvstændige kirker på begge fløje har ingen samlet identitet og tæller skønsmæssigt ca. 2000 medlemmer i ca. 50 frikirker og huskirker.

 

*[[Valgmenighed]]

*[[Cellegruppe]]

 

*[http://www.frikirkenet.dk/mediafiles/frikirkenet/annoncer/Fri_kirke_bog_2007_WEB.pdf God beskrivelse af gudstjenesteformen i de danske frikirker](PDF)

 

{{reflist}}