Gottfried Semper: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rekf (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Personer fra Hamborg ved hjælp af Hotcat |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 1:
[[Fil:Gottfried Semper 1879.jpg|thumb|225px|Portræt af Gottfried Semper]]
[[Fil:Dresden-Semperoper.04.JPG|thumb|225px|Semperoper i Dresden]]
'''Gottfried Semper''', ([[29. november]] [[1803]] i [[Hamburg]]
Semper blev [[1822]] student i [[Göttingen]], hvor han studerede [[matematik]] hos [[Carl Friedrich Gauss]] samt [[filologi]] og [[kunsthistorie]] hos [[Karl Otfried Müller]]. Fra [[1825]] studerede han arkitektur i [[München]], men rejste i [[1826]] til [[Paris]], hvor han [[1827]]-[[1830]] studerede hos [[Franz Christian Gau]]. Efter en studierejse til [[Italien]] og [[Grækenland]] vendte han i [[1832]] tilbage til Tyskland, hvor han fremsatte en teori om, at gudebillederne i det antikke Grækenland og i [[Romerriget|Rom]] måtte have været farvelagte og at templerne ligeledes måtte have været farverigt bemalet. Dette gav anledning til en heftig og langvarig debat, men senere forskning har støttet Semper i hans teori.
Linje 13:
Den efterfølgende periode bød på seks år uden faste holdepunkter for Semper. Han havde korte ophold i flere tyske byer, flyttede til Paris, for endelig i efteråret [[1850]] at flytte til [[London]]. Her deltog han i udformningen af [[Arthur Wellesley|hertugen af Wellingtons]] kiste, men Semper fandt ingen fast beskæftigelse, men udgav i stedet flere bøger.
I [[Schweiz]] ønskede man at opføre et polyteknisk universitet i [[Zürich]], hvortil Semper skulle være arkitektonisk ekspert i forbindelse med arkitektkonkurrencen. Semper forkastede dog alle forslag og endte med at tegne bygningen selv. Læreanstalten blev opført i perioden [[1853]]
I [[1871]] flyttede Semper til [[Wien]] for at deltage i opførelsen af en række monumentale bygningsværker på [[Ringstraße]]. Sammen med [[Karl von Hasenauer]] skulle han stå for opførelsen af [[Naturhistorisk Museum Wien]] og [[Kunsthistorisk Museum Wien]], men det kom til flere og flere uoverensstemmelser mellem de to arkitekter og i [[1876]] forlod Semper projektet.
|