Gottfried Wilhelm Leibniz: Forskelle mellem versioner

m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
[[Fil:Gottfried Wilhelm von Leibniz.jpg|thumb|Gottfried Wilhelm Leibniz]]
'''Gottfried Wilhelm Leibniz''' ([[1. juli]] [[1646]] - [[1716]]), [[Tyskland|tysk]] [[rationalisme|rationalistisk]] [[filosof]], [[matematiker]] og politisk rådgiver.
 
Han arbejdede ihærdigt for at skabe en religiøs verdensfred, idet han søgte at forene videnskab og religion i en helhed. Han arbejdede også med en ide om et ''folkenes forbund'', der skulle bygge på staternes ligeret. Han anses for den sidste [[polyhistor]], der beherskede hele sin samtids viden og kundskab.
== Filosofi ==
Leibniz udviklede [[differentialregning|differential-]] og [[integralregning]]en omtrent samtidig med (og uafhængigt af) [[Isaac Newton]].
Derudover er han kendt for sin opdeling af verden i et uendeligt antal metafysiske substanser kaldet Monader, beskrevet i ''Monadologie'' 1714, og som er det materielles essens. Leibniz mener, at hvis den materielle verdens essens er udstrækning, som [[Descartes]] redegjorde for i sine [[Meditationer]], medfører dette, at de materielle legemer kan deles i en uendelighed, og derfor er det absurd at tildele materien udstrækning som essens. I modsætning til Descartes´ dualistiske verdens billede har Leibniz et monistisk verdensbillede i form af ''en'' værensform, nemlig monaderne, som dog må siges at repræsentere et pluralistisk verdensbillede med et uendeligt antal monader - altså værenssubstanser. Disse monader har "ingen vinduer", altså er et lukket `system` som ikke kan påvirkes, og i følge Leibniz´ [[metafysik]] har Monaderne (af Gud) en præetableret harmoni, som sørger for verdensordenen. Det materielle verden er ifølge Leibniz udelukkende en fænomenverden.
 
=== Erkendelsesteori ===
274.384

redigeringer