Forskel mellem versioner af "Grammatisk køn"

8 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
{{Grammatik}}
I [[lingvistik]]ken anvender man '''grammatisk køn''' eller '''genus''' til at opdele navneord i klasser efter deres bøjningsmønster. Det køn ordet tilskrives bestemmer, hvordan ordet, og de andre ord der måtte være tilknyttet det ([[stedord]], [[tillægsord]] osv.), skal bøjes. Det betyder altså, at det der gør, at ord tilhører det samme køn - "''er af hankøn''" eller "''er af hunkøn''" (osv.) - er, at de bøjes efter de samme mønstre.
 
Den foreteelse at bøje ord efter kønnede mønstre er særlig udbredt i de [[indoeuropæiske sprog]].
== Sprog uden navneord med kønsmarkering ==
 
Disse sprog kan deles i to undergrupper. Den første har stadig tydeligt adskilte køn, men forskellen markeres gennem ændringer i tilknyttede ord (tillægsord ([[adjektiv]]er), stedord ([[pronomen]]er) og af og til endda udsagnsord ([[verbum|verber]])), - men ikke hos navneordene selv. Tysk er et eksempel på sprog af denne type, for de fleste navneord røber ikke deres køn direkte, men f.eks. gennem bestemte former af kendeord ([[artikel (grammatik)|artikler]]) eller tillægsord, som man tvinges til at bruge. Ordet ''Mond'' (= "måne") er hankøn, men det kan ikke ses direkte. Først når man sætter det sammen med andre ord, afsløres det grammatiske køn: det hedder ''der Mond'' (= "månen") og ''dem hellen Mond'' (= "for den lyse måne").
 
Den anden gruppe af sprog har ingen markering af grammatisk køn. Et eksempel på dette har man i [[engelsk (sprog)|engelsk]], hvor hverken navneord eller udsagnsord har markører, der viser ordets køn. Ordet "boy" er selvfølgelig hankøn, og ordet "girl" er hunkøn, men formen på tillægsordet "tall" (= høj) er uændret, uanset hvilket af de to navneord, det er knyttet til. Men selv i de tilfælde (som nu engelsk), hvor der ikke findes markering af navneordenes grammatiske køn, har de personlige stedord ofte helt forskellige former afhængigt af den nævnte persons naturlige køn.
De kønsmarkerede stedord varierer meget fra sprog til sprog: der findes sprog, som har forskellige stedord i tredje person for at kunne skelne mellem mennesker og ikke-levende genstande. Det gælder f.eks. både [[ungarsk (sprog)|ungarsk]] og [[finsk (sprog)|finsk]], men selv den skelnen bliver ofte udeladt i det talte finsk. Andre sprog som f.eks. [[japansk (sprog)|japansk]] har en bred vifte af personlige stedord, som gør det muligt at markere, hvordan den omtalte person står socialt i forhold til den talende.
 
Det bør understreges, at der sagtens kan findes klare, leksikale markeringer af det naturlige køn i sprog, som ellers ikke har grammatisk kønsmarkering. Det måske mest kendte eksempel ses i [[esperanto]], hvor ordleddet ''-in'' kan bruges til at ændre ethvert ord for et hankønsvæsen, så det i stedet betegner det tilsvarende hunkønsvæsen. Ordet ''patro'' (= "far") ændres til ''patrino'' (= "mor"). Endelsen forekommer meget ofte, og det får nogen til – fejlagtigt - at tro, at den er markør for grammatisk køn.
 
== Personnavne ==
242.701

redigeringer