Guldgubbe: Forskelle mellem versioner

Guldgubberne dateres typisk omkring 600-tallet, dvs. i [[germansk jernalder]]. På den svenske fundplads [[Slöinge]] i [[Halland]] og i Norge ser de ud til at have været i brug senere, måske helt til [[vikingetid]]. I mange tilfælde giver fundsammenhængen ingen klar datering. En stilmæssig datering er heller ikke er helt let, da guldgubbernes billeder afviger noget fra de stilarter, som præger andre genstande.

Guldgubber er en rent skandinavisk fundtype. De er fundet 17 steder i Sverige, syv i Norge og 16 steder i Danmark -– syv på [[Bornholm]]. Det uden sammenligning største fund af guldgubber stammer fra Bornholm, fra bopladsen [[Sorte Muld]] nær [[Svaneke]]. Her blev der der i årene 1985-87 foretaget en udgravning på den meget rige centralboplads, og inden for et ganske lille areal dukkede ca. 2300 guldgubber op. Siden er antallet forøget til næsten 2500, næsten 85% af alle kendte guldgubber.

I almindelighed var det romerske guldmønter, som brugtes af tidens guldsmede. Guldblik fremstilledes ved udhamring af smeltedråber. Motivet er normalt formet fra bagsiden, enten med et stempel af [[bronze]], en [[patrice]], eller med håndkraft ved hjælp af et spidst værktøj, såkaldt pennedrivning. De overskydende kanter blev klippet fra. Guldrester fra fremstillingen er fundet på Sorte Muld. Guldgubberne fra Sorte Muld bærer omkring 400 forskellige præg. Nogle i ét eksemplar, andre i over hundrede. Der er eksempler på, at guldgubber på forskellige pladser er stempelidentiske -– altså udført med samme patrice. I andre tilfælde ligner billederne hinanden til forveksling, selv om der er små forskelle i detaljerne.

[[filFil:Goldgubb.jpg|thumb|left|Guldgubbe fundet ved [[Kongsvik]], [[Norge]], i [[1747]], den menes at forestille [[Frej]] og [[Gerd_Gerd (nordisk_mytologinordisk mytologi)|Gerd]]]]Udbredt i Skandinavien er guldgubber med to personer: mand og kvinde, som står ansigt til ansigt og omfavner hinanden. På Bornholm dominerer enkeltstående figurer. Blandt de figurer, hvor kønnet kan afgøres, er der flest mænd. Frisurer og dragtdetaljer angiver kønnet, men mange af billederne er så forenklede, at de ikke kan kønsbestemmes.

De mere omhyggeligt udførte billeder viser forbavsende mange detaljer om dragtsnit og endda om tekstilets trådmønster, som fortæller om væveteknikken. Personerne står gerne i bestemte positurer og holder hænderne på bestemte måder. Figurens [[gestus]] må have haft en ganske bestemt betydning, som kan være svær at aflæse i dag. Det samme gælder forskellige [[attribut (kendetegn)|attributattributter]]ter, genstande som personerne holder eller bærer, og som er deres kendetegn. Det kan være et drikkebæger, en halsring, et bælte eller hyppigst en stav.

Watt, Margrethe (m.fl.) i bogen Sorte Muld, Bornholms Museum 2008 -– http://www.bornholmsmuseum.dk <br />