Versionen fra 20. maj 2012, 16:56 redigér Artikler (diskussion \| bidrag) 1.341 edits m korrigeret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 00:38 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 11: Kampmann kom i [[1892]] til [[Århus]], da han blev udnævnt til kongelig bygningsinspektør for [[Nørrejylland]] fra [[1. april]] og satte et markant præg på byen til sin død. Han var også professor på [[Kunstakademiets Arkitektskole]] [[1908]]-[[1918]]. Hack Kampmann begyndte nærmest som elev af Hans J. Holm. Han slog igennem med Provinsarkivet i Viborg, næppe tænkeligt uden [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)\|J.D. Herholdts]] Universitetsbibliotek som forudsætning. En lignende indstilling viser Aarhus Toldkammerbygning, komponeret med virtuos dygtighed over det middelalderlige byvåben. Inden for denne frie individualistisk-historiske retning fortsatte Kampmann, hvad Herholdt havde begyndt; hans standpunkt svarede til [[Martin Nyrop]]s i dennes udstillingsbygning og [[Københavns Rådhus]] samt til [[J.G. Clason]]s rationalisme i [[Sverige]]. Opløsende virkede også ønsket om at bygge "indefra udefter", jfr. Kampmanns egen maleriske, uregelmæssige villa. Kampmann søgte som hele tiden at give selv de mindste enkeltheder et personligt præg; det var den såkaldte "morsomme detaille"s periode. Med særlig forkærlighed, om end ikke altid lige heldigt, anvendte han naturalistiske elementer i dekorationen. Som Herholdt lagde Kampmann vægt på materialeægthed. Hans produktion i de år var for øvrigt urolig og uensartet, svarende til den kulturelle krise omkring 1900; det gjaldt om at skabe "originalitet og uensartethed". Noget uden for hans udvikling -– og tidens i det hele -– står den store tilbygning til [[Glyptoteket]]; navnlig det indre vidner -– fraregnet nogle naturalistiske loftdekorationer -– om hans dybe og selvstændige tilegnelse af [[Antikken]]. I 1908 opførte han et af sine mest urolige og splittede arbejder: Post- og telegrafbygningen i [[Aalborg]]. Samme år slog han med toldkammerbygningen på [[Skagen]] om til nybarokken, dog således at denne knyttedes sammen med den hjemlige rødstensarkitektur. Til slut omkring 1915, med Hjørring Toldkammer, gik Kampmann over til nyklassicismen. Men han overlod i denne periode så meget til sine arkitektsønner, [[Christian Kampmann (arkitekt)\|Christian]] og [[Hans Jørgen Kampmann]], og øvrige medarbejdere, at hans produktion kun delvis kan anses som udtryk for hans egen kunstneriske personlighed; særlig må [[Aage Rafn]] nævnes i forbindelse med [[Københavns Politigård]]. Arkitekturens formål var for Kampmann -– som for hele det foregående slægtled -– at skabe stemning. Navnlig det rige og festlige lå for hans evner, selv om han også forstod værdien af den jævne, hjemlige bygningskunst, fx formede han sommerboligen i [[Lønstrup]] som en jysk gård. Så at sige alt, hvad han byggede, er præget af en sjælden sikker sans for placering. Som tegner og akvarellist var Kampmann ubestridt den første i sin tid. Hans møbler er enkle i formen, men som oftest smykket med rige naturalistiske indlægninger. Som professor ved Arkitekturskolen gennemførte han oprettelsen af den nye første bygningsklasse, den såkaldte "Danske Klasse" (Undervisningsreglement af [[15. august]] [[1913]]). De fleste af hans værker har undgået nedrivning, og i nyere tid er mange af hans bygninger blevet [[bygningsfredning\|bygningsfredet]]. Linje 73: * Horsens Toldkammer, nu hovedsæde for [[Bestseller]], [[Horsens]] (1911-13, fredet) * Nyt tårn, [[Ry Kirke]] (1911-12) * Kong [[Christian IX]]'s og dronning [[Louise af Hessen-Kassel\|Louises]] sarkofager, [[Roskilde Domkirke]] (1911 -– ca. 1919) * Bassin til [[Rudolph Tegner]]s Danserindebrønd i [[Rosenborg Have]] (1913, nu i [[Helsingør]]) * Løgstør Posthus, [[Løgstør]] (1913-18)

Hack Kampmann: Forskelle mellem versioner