Hans Holbein den yngre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot tilføjer fa:هانس هلباین پسر |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Hans Holbein the Younger, self-portrait.jpg|thumb|Selvportræt af Hans Holbein den tngre]]
[[
[[Fil:Hans Holbein d. J. 065.jpg||thumb|Portræt af [[Thomas More]], 1527. Oile og tempera på eg, [[Frick Collection]], [[New York City]].]]
[[Fil:Solothurn Madonna, by Hans Holbein the Younger.jpg|thumb|''Madonna fra Solothurn'', 1522]]
[[Fil:Hans Holbein Jane Small.jpg|left|thumb|upright|''Jane Small'', portræt miniature, ca. 1540. [[Gouache]] på [[vellum]], [[Victoria and Albert Museum]], London.]]
'''Hans Holbein den yngre''' ([[1497]] i [[Augsburg]]
I faren havde han en dygtig lærer; endnu før denne forlod han utilfreds sin fødeby, og i [[Basel]], hvortil han kom 1515, udfoldede hans [[talent]] sig forbavsende frodig og hurtig. Allerede inden ankomsten til Basel havde han malet en Madonna (1514), nu i Basels Museum som så mange af Holbeins andre ungdomsværker. En bordplade, hvorpå han malede en kræmmer og nogle aber, der stjæler hans gods (Museet i Zürich), gjorde ham populær ved dets gode humør og malerisk illuderende (Brevet og brillerne på bordet var lige til at tage på), egenskaber, hvorved han også ofte senere tog sine bysbørn med storm, som når han på en af sine billedudsmykninger af husfacader malede en malerpotte så grangivelig, så det så ud, som om den var glemt deroppe af maleren. Selv de mindste opgaver tog han op: skilte (det morsomme skoleholderskilt i Basels Museum), mønsterdragter, [[ekslibris]], tegninger af alskens bohave, tegninger for træsnit til forskellige bøger, og ved denne sin virksomhed, som han holdt fast ved også i sine velmagtsdage, idet han som kongelig engelsk maler gav masser af tegninger til guldsmedearbejder, øvede Holbein en almendannende smagsindflydelse, der i betydning nok kunne sættes ved siden af de impulser, han også gav den "store" kunst. Hans nære forhold til bogtrykker [[Johann Froben]] blev ham til megen gavn, gav meget arbejde og knyttede ham til [[Erasmus af Rotterdam]]. En af hans tidligste succeser var således hans 82 med få, friske pennestrøg givne satiriske randbilleder til Erasmus’ værk ''Daarskabens Pris''. Også i borgemester Jakob Meyer fik han en velmenende [[mæcen]]; for ham malede han 1516 de to udmærkede portrætter af ham selv og hustru (Museum i Basel, der også ejer de fuldt så betydelige forstudier dertil), og for ham udførte han ca. 10 år senere sit måske berømteste værk: ''Borgemester Meyer’s Madonna'' med den husmoderlige, hyggelige, hjertevindende Madonna og Donatorfamilien knælende i inderlig, trohjertet andagt (den lykkelig restaurerede original i museum i [[Darmstadt]]; den ca. 100 år senere udmærkede kopi i Dresdens Galleri gjaldt længe for originalen). Nogle tarvelige kopier giver kun svage forestillinger om hans virksomhed ved facadeudsmykning og lignende under et ophold 1517 i [[Luzern]]. Næste år har han rimeligvis været i [[Italien]]; den sans for storladen stil og frigjorte former, der kendetegner Holbeins kunst i modsætning til de fleste andre samtidige tyske maleres, havde han vel alt fået vakt under barndomsindtrykkene i Augsburg ved dens livlige forbindelse med Italien; man mærker den f. eks. i hans forstående benyttelse af renaissancemotiver i billedernes arkitektur, i anvendelsen af antikke dragter, som synes en reminiscens fra Mantegna’s træsnit, men et billede fra denne tid som det stærkt overmalede ''Nadver'' (Basels Museum) tyder på selvsyn af italiensk kunst ([[Leonardo da Vinci]]s [[Den sidste nadver (Leonardo)|Den sidste nadver]]). Efter at Holbein 1519 var blevet optaget i malerlavet i Basel, malede han her det fortrinlige brystbillede af den lærde Boniface Amerbach (Basels Museum), der selv var en ivrig samler af Holbeins værker, og gav tegninger, ofte af stor linjeskønhed, til glasmalerier (f. eks. en passionssuite), smagfulde våbenbilleder og påbegyndte 1521 udsmykningen af den store rådhussal med billeder, hvis emner var borgerdyd, og hvis stof var hentet fra den antikke historie og [[Det Gamle Testamente]] (Charondas’ Offerdød, Zaleukos etc.), monumentalopgaver, som han, hvad de få rester af udkastene viser, har løst med stor kunstnerisk frihed og dramatisk kraft. Medens han var i lag med dette arbejde, malede han (1521) ''Kristus i Graven'', en udmærket naturalistisk ligstudie (Basels Museum), og i det følgende femår var han sysselsat med større religiøse værker som: ''Madonna fra Solothurn'' (1522), med den skønne, sjælfulde gudsmoderskikkelse, to fløjbilleder med hellige (Karlsruhe Museum), den berømte, af sandrart i de højeste toner priste, nu ved overmaling skæmmede passionstavle (Basels Museum) i otte fremstillinger, prægede på en gang af dyb følelse og næsten italiensk skønhedsblik, alterfløjene i [[Freiburg im Breisgau]] med deres dygtige [[Chiaroscuro|Clairobscur-virkning]] samt de monokrome ''Smertensmand'' og ''Smertensmoder'' i Basels Museum omtrent fra samme tid som ovennævnte berømte meyerske Madonna er de to små, fine portrætter (Basels Museum) af Magdalena Offenburg (''Lais Corinthiaca'', ''Kærlighedsgudinden''). Imidlertid trak det op til uvejr i Basel, [[Ikonoklasme|billedstormen]] var i Anmarch, og kunsterne frøs, som Erasmus udtrykte sig. kendskabet til denne mand, som Holbein har skildret i flere portrætter (det lille mesterværk i [[Louvre]], udmærkede forstudier i Basel; et portræt i engelsk privateje; fra senere tid det glimrende titelblad ''im Gehäuse'' foran Erasmus’ Værker) bragte ham ud over vanskelighederne, idet Holbein på hans anbefaling til [[Thomas More]] efteråret 1526 rejste til England. I London, hans fremtidige hjem, blev han ført mere og mere over mod portrætkunsten. Han malede selvportræt (engelsk privateje), en stor portrætgruppe af Thomas Mores Familie (kun originalskitsen tilbage, Basels Museum), billeder af ærkebiskop Warham (Lambeth House og Louvre), biskop Stokesley (Windsor), hofastronomen [[Nicholas Kratzer]] (1528, Louvre), Th. Godsalve med søn (Dresdens Galleri) etc. Med hans stigende ry blev også interessen for ham varmere nede i Basel, hvor han opholdt sig 1528—31 og atter 1538; under det første ophold malede han det i dets jævnhed så ægte og usminkede portræt af sin kone og sine børn (Basels Museum), ''Melanchton'' (1529, Museum i Hannover) samt for rådhussalen de nu forsvundne ''Rehabeam'' og ''Saul’s og Samuel’s Møde'', som imidlertid to bevarede udkast giver høje tanker om; under det lille svip til Basel 1538, hvor Holbein kom "klædt i Fløjl og Silke", gjorde man alt for ved fordelagtige tilbud at holde på ham, og Holbein gav løfter for fremtiden, som dog de stærke bånd og de mange opgaver, der knyttede ham til England, hindrede ham i at indfri. I England var Thomas More vel en falden storhed, men købmændene i Stahlhof i [[London]] gav ham nok at bestille, og fra begyndelse af 1530’erne skriver sig en række værdifulde holbeinske portrætter, især af tyske købmænd ([[Georg Gisze]] [1532, Museum i Berlin] etc.); desuden udførte Holbein omtrent på den tid de to store, nu kun gennem en skitse (Louvre) og småkopier bekendte vægbilleder, ''Rigdommens og Armodens Triumf'' for Hansa-Huset. 1536 blev Holbein kongelig maler hos Henrik VIII; allerede denne konges ægteskabsprojekter gav Holbein adskilligt at tage vare på: hans portræt fra 1536 af [[Jane Seymour]] (Hofmuseet i Wien) er et af hans allerfineste; næste år udførte hen et gruppebillede af samme dronning, kongen og dennes forældre i Whitehall-Slottet; selve fresken er gået til grunde, men de bevarede stykker [[Karton (tegning)|
Også i sine mange tegninger for [[træsnit]] (disse ofte skårne af [[Hans Lützelburger]])<ref>Paul Ganz, ''Die Handzeichnungen Hans Holbeins des Jungeren'', 1910 ff.</ref> har Holbein virket i høj grad befrugtende, allerede fordi han har stillet sig til tjeneste for tidens bærende reformatoriske og humanistiske tanker, men også fordi han er en fortæller af rang, der i knappe omrids giver just det centrale, således i de 91 blade til Det Gamle Testamente og i den berømte genremæssige [[Døden fra Lübeck|dødedanscyklus]]. Dødedansmotivet har Holbein behandlet endnu tidligere, med stor dram. og dekorativ evne, på en dolkeskede samt i dødedansalfabetet.<ref>Alexander Goette, ''Holbein’s Totentanz u. seine Vorbilder'', Strassburg, 1897</ref> Af hans mange tegninger for kunstindustrielle formål<ref>Édouard His, ''Dessins d’ornements de hans Holbein'', Paris, 1886</ref> kan mærkes udkastene til kaminen og uret (Britisk Museum) og til Seymour-Pokalen (Oxford).
Linje 27:
{{FD|1497|1543|Holbein den yngre, Hans}}
[[Kategori:Malere fra Tyskland]]
[[Kategori:Renæssancemalere]]
|