Inklusiv pædagogik: Forskelle mellem versioner

Kommunernes Landsforenings bestyrelse vedtog den 20. juni 2008 et nyt KL Politik -– om inklusion i folkeskolen, som blandt andet sætter fokus på følgende<ref>[http://www.kl.dk/Folkeskolen/Artikler/50220/2008/06/KL-Politik---Kort-fortalt-om-Folkeskolen-faglighed-i-inklusion-og-specialpadagogisk-bistand/ KL Politik -– Kort fortalt om Folkeskolen: faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand]</ref>:

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har i deres fælles forslag til en reform af folkeskolen: ”En ny start for folkeskolen” <ref>[http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=search.content&q=folkeskolen+inklusion -''En ny start for folkeskolen -– pdf.fil'']</ref> fra december 2010 fremsat 10 forslag til fremtidig politisk forhandling, hvoraf det 4. Punkt handler om at færre børn i folkeskolen skal have behov for specialundervisning. “I stedet skal normalundervisningen styrkes, og langt flere elever kan inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. Ressourcerne til specialundervisning skal i højere grad anvendes forebyggende, i stedet for at vente til problemerne er opstået.”

Det vigtigste element i inklusionens pædagogik er en stadig opmærksomhed på de forhold i den pædagogiske praksis, som bidrager til eksklusion. Inklusion og eksklusion er begreber som ikke kun teoretisk forudsætter hinanden, men som også må analyseres som praksis<ref>Madsen Bent (2009): Inklusionens pædagogik -– om at vide, hvad der ekskluderer for at udvikle en pædagogik, der inkluderer. I Pedersen, Carsten (red.): Inklusionens pædagogik : fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. 1. udgave. Hans Reitzel, 2009, ISBN 978-87-412-5275-9. Side 11-40</ref>. Følgende må tages i betragtning:

* Stadig opmærksomhed på de eksklusionsprocesser der forgår børn og unge imellem og støtte til deltagelse -– det pædagogiske personale er i højere grad aktive og intervenerende i inklusionens pædagogik end i den hidtidige pædagogik<ref name=autogeneret1 />.

* Er den pædagogiske organisering optimal for at kunne imødekomme alles behov for deltagelse? Udtrykket "pædagogisk organisering" bruges her frem for udtrykket "struktur", og henviser til at alle dagligdags aktiviteter og begivenheder er organiseret i forhold til anvendelsen af de pædagogiske ressourcer -– hvem gør hvad og hvordan og med hvilke ressourcer?<ref>Kornerup, Ida (2009): Inklusion som begreb og styringsredskab. I Pedersen, Carsten (red.): Inklusionens pædagogik : fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. 1. udgave. Hans Reitzel, 2009, ISBN 978-87-412-5275-9. Side 41-77(specielt s. 64)</ref>

Anerkendelsen giver, basis for at vi kan udvikle vores selvfølelse, vores social kompetencer -– og alt det andet, vi er som mennesker.

• At blive set -– som man er -– af et andet menneske

Et eksempel på dette ses i den danske forfatter Manu Sareens forfatterskab. Sareen har skrevet ”Iqbal Farooq og den sorte pjerrot” -– en bog om en indisk familie på Nørrebro, fuld af forskellige kulturelle referencer. Blandt andet beskæftiger bogen sig med spørgsmålet: Hvordan holder man egentlig dansk jul?<ref> {{cite web | url = http://www.g.dk/webapp/wcs/stores/servlet/ProductDisplay?catalogId=10002&storeId=10001&langId=100&partNumber=9788711310625&DSDRef=142365 | title = g.dk - Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot | accessdate = 2011-02-08 | publisher = Gyldendals Internetboghandel}}</ref>. Sareen har endvidere fremstillet en såkaldt "Perkerkanon" som modsvar til den danske litteraturkanon. Sareen begrunder dette med, at der fra Kulturministeriets side ikke var blevet taget nok hånd om de etniske minoriteter i udarbejdelsen af den originale litteraturkanon.<ref> {{cite web | url = http://manu.web1.fairweb.dk/?mid=19&navn=Perkerkanon%20- | title = Manu Sareen >> Perkerkanon | accessdate = 2011-02-08 | publisher = Manu Sareen}}</ref>