Islamiske helligdage: Forskelle mellem versioner

; Ashurah : er den 10. dag i måneden [[muharram]] (se [[islamisk kalender]]). Dette er den dag, hvor Gud reddede [[Moses]] og [[jøde]]rne fra Farao i [[Egypten]] ved at krydse [[Det Røde Hav]]. Ifølge islamisk tradition fastede Muhammed sammen med de jødiske befolkninger, der levede i området. Ifølge fortællinger om Muhammed, planlagde han at faste på den 9. og 10. muharram. Dette er også dagen, hvor Muhammeds barnebarn, [[Hussein|Husayn ibn Ali]], ifølge overleveringerne dræbtes i [[Slaget ved Karbala|Slaget i Karbala]]. Shia-muslimer sørger derfor på denne dag. Sunni-muslimer opfatter ikke Husayn ibn Ali som en vigtig religiøs person, og sunni-muslimer markerer derfor dagen på grund af Muhammeds faste. Fundamentalistiske troende er modstandere af at give denne dag en særlig markering.

; Muslimsk nytår : fejres ikke generelt som en officiel islamisk helligdag, men mange muslimer har skabt eller genoplevet en eller anden form for rituel fejring af nytåret. Fundamentalister er også modstandere af at markere denne dag.

; Laylat al-Qadr : eller ''skæbnenatten'' falder på en af de ulige sidste ti nætter i ramadan (den 19., 21., 23., 25., 27. eller 29. ramadan). Det betragtes som den helligste nat i hele ramadan-måneden, eftersom det var natten, hvor Koranen blev åbenbaret til Mohammed. Natten betragtes som ''bedre end tusind måneder'' (Koranen, Sura 97:1-3). Det siges, at den der frivilligt beder på den nat, får tilgivet alle sine synder. Der er ikke sikkerhed om, hvilken af de 6 nætter, der er den rigtige, hvorfor muslimer ofte opfordres til at bede alle seks nætter for en sikkerheds skyld.

; Laylat ul-Isra' wa l-Miraaj : (''Profetens himmelfærd'') er den 27. rajab (se [[islamisk kalender]]). Dette er dagen, hvor Muhammed blev taget til "den yderste moské" (generelt opfattet som Jerusalem) på ryggen af en [[buraq]] (et dyr, der minder om en hest med vinger; nogle mener, at der er tale om det samme dyr, der i [[Det gamle Testamente]] omtales som en [[kerub]]) og steg til det højeste sted i himmelen. Det siges, at han forhandlede med Gud om antallet af bønner, der startede med 50 om dagen, men på vej mod jorden mødte han Moses, der bad ham om at bede Gud om et lavere antal bønner, fordi det var besværligt for Muhammeds folk at bede så mange gange dagligt. Muhammed vendte tilbage til Gud, og fik efter lang tids forhandling lov til kun at bede fem gange. Gud fremførte, at hvis de fem bønner udførtes ordentligt, så ville de tælle for 50.