Jens Møller-Jensen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Kilder: kategorifix ved brug af AWB
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 7:
Han var ansat i hofdekoratørfirmaet Bernhard Schrøder, Nielsen og Hansen [[1888]], arbejdede som malersvend i [[Schweiz]] o. [[1895]], var stifter af dekorationsskolen efteråret [[1901]], kaldet Skolen for dansk Kunsthaandvværk fra november 1912. Han var leder af samme til skolens ophør [[1937]], stifter og leder af Model-Bohave [[1915]]-[[1923|23]], lærer ved [[Frederiksberg Kommune]]s Fortsættelseskursus [[1924]]-[[1925|25]], konsulent for [[Undervisningsministeriet]] i de tekniske malerdagskoler [[1929]]-[[1934|34]], initiativtager til årlige studierejser for malermestre til udlandet [[1921]]. Han var tillige arrangør af Dansk Utställning, [[Liljevalchs]], [[Stockholm]] [[1918]], stod for planlægning og arrangement af Du kan, udstilling for arbejdsløse, [[Københavns Rådhus]] [[1940]], var censor ved [[Charlottenborg Forårsudstilling]] [[1900]]-[[1904|04]] og formand for [[Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse]] [[1906]]-[[1910|10]].
 
Jens Møller-Jensens første bedrift var kalkdekorationerne ([[al secco]]) i [[Københavns Rådhus]]. De bygger helt og holdent på de gamle [[kalkmaleri]]er (især det senmiddelalderlige [[slyngværk]]), som [[Martin Nyrop]] henviste ham til; men den dekorative sans i stilen og dens folkelige humør er oplevet med frodigt talent, og materialet, den frie teknik er forstået til fuldkommenhed. Dermed havde han fundet sin plads. Med bondekulturens folkekunst som forbillede dannede han sin egen dekorative stil, der blev et karakteristisk led i [[Skønvirke]]-perioden og viste et gennemført boligudstyr, støttet til de folkelige danske traditioner både i møblernes formgiv­ning, materialevalg, ornamentik og farver. Hans stil bredte sig over hele Landet gennem det af ham stiftede firma Model-Bohave, som ikke i længden kunne svare sig økonomisk, men en overgang skabte mode, da møbelindustrien optog hans ideer, og gennem hans elever fra skolen for dansk kunsthåndværk, som han ganske prægede med sin personlige opfattelse og sit kunstneriske syn. Jævnsides med sin produktion og skolevirksomhed satte Møller-Jensen en voldsom propaganda ind mod den dårlige smag i almindelighed og i hjemmets udstyr i særdeleshed og mod håndværkerundervisningens forsumpning i sløvhed, åndløs kopi­ering og svigtende materialesans. Med stor kraft og uopslideligt humør holdt han foredrag over hele landet, skrev artikler og førte skarpe polemikker. Man kan sige, at han opfattede og realiserede [[1890'erne]]s ideer - der stræbte mod og også til sidst endte i en [[funktionalisme]] - som krav om prydkunst og smagskultur, og måske gjorde han det på en måde, der pegede mere bagud end fremefter; men deri delte han i det væsentligste skæbne med hele generationen. Inden for håndværkerundervisningen og over for det store publikum satte han sit liv ind på at gøre tidens idealer til folkets ejendom, og mere end nogen anden har han den fortjeneste i håndværkerundervisningen at have brudt smagsforladthed og de forkalkede traditioner fra de historiske stilarters forfaldstid i [[1860'erne]] og [[1870'erne]]. Frem for alt har Møller-Jensen været en pædagogisk begavelse og en folkeopdrager af stort format.
 
Jens Møller-Jensen blev gift [[29. juli]] [[1899]] i [[Hørsholm]] med maleren Sigrid Johanne Sophie Jubeline Vold (3. marts 1875 i København - 7. september 1968 i Gentofte), datter af arkitekt, senere grosserer Niels Jacob Ludvig Vold og Johanne Elisabeth Catharina Fredrika Holma Wendt. Han er begravet på Gentofte Kirkegård. Sønnen [[Viggo Møller-Jensen]] blev også arkitekt.
 
== Værker ==