Johan Ernst Gunnerus: Forskelle mellem versioner

'''Johan Ernst Gunnerus''' ([[26. februar]] [[1718]] i [[Christiania]] -– [[23. september]] [[1773]] i [[Kristiansund]]) var biskop i [[Trondhjem]] og naturforsker, kendt som en af stifterne af [[Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab]]. Faren, Erasmus Gunnerus (død 20. november 1732 som stadsfysikus), synes at have været nordmand; moren, Anna født Gerhard, var fra [[Skotland]].

Gunnerus kom 1729 i Christiania Skole, hvorfra han dimitteredes i 1737. Han glimrede ved [[eksamen artium]], og det kan ikke undre, når der -– efter hans egne ord -– næppe var nogen klassisk autor (ophavsmand, kan også staves [[Auktorbetegnelse|auktor]]),<!-- se http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=Autor&submit=S%F8g --> han ikke allerede i skolen havde læst foruden en hel del ældre filologiske skrifter. Hans dygtige lærere, rektor [[Jacob Rasch]] og konrektor (medforstander) <!-- se http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=konrektor&submit=S%F8g --> [[Erik Nicolai Arbien]], fritog ham for at læse den tids "usle filosofiske Lærebøger", og allerede som skolediscipel kunne han holde filologiske forelæsninger for kammerater. I [[København]] blev han kun kort, da han snart måtte vende tilbage til sin fattige mor, informere, prædike og på egen hånd studere [[filosofi]] og [[teologi]] til 1740, hvor han atter kom til København og blev [[Bachelor|baccalaureus]]. <!-- http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=baccalaureus&submit=S%F8g -->

Fra fjendtligt hold, [[Nicolaus Christian Friis]], fik han bebrejdelser for, at han brugte tiden på sine [[Bispevisitats|visitatser]] til at fremme sine naturvidenskabelige interesser. Dette er sikkert nok, men der er ingen grund til den tanke, at han for disses skyld forsømte sit embede. Dette fik den ovennævnte forfatter selv bedst at føle, da Gunnerus afslørede hans mislige forhold som kasserer for missionen. Han var en flittig [[visitator]], blev en varm talsmand for finnerne og en god støtte for det i hans tid virkende ''Seminarium Lapponicum''. De erklæringer, der er fundet fra hans hånd, lader i klarhed, bestemthed og frimodige -– til dels noget hensynsløse -– udtalelser intet tilbage at ønske. For bispearkivet indsamlede han en del kirkehistoriske aktstykker.

Gunnerus er en af de første -– om ikke den første -– der har udtalt ønsket om et [[universitet]] i Norge -– i en tale på [[Christian 7.]]’s fødselsdag 1768 -, og det så en tid ud til, at han skulle blive redskab til dets opfyldelse. Ved kabinetsordre af 4. januar 1771 pålagde [[Johann Friedrich Struensee]] [[konsistorium (universitet)|konsistoriet]] at udkaste en ny plan for universitetets virksomhed. Der indkom flere projekter, men der blev foreløbig intet hensyn taget til dem, hvorimod Struensee om sommeren efter opfordring af livlægen [[Christian Johan Berger]] kaldte Gunnerus til Danmark for at udarbejde nye reformforslag. Gunnerus kom til København i oktober 1771 og fik de indkomne projekter til behandling. Det gik hurtig, og allerede 16. december fremkom han med sin plan i to udkast. Disses enkeltheder findes i [[Rasmus Nyerup|Nyerups]] skildring af tilstanden i ''Danmark og Norge i ældre og nyere tider'' III, 2, 383 ff.

Han ville skaffe universitetet en fastere styrelse ved en vicekansler, afskaffe professorernes corpora<ref>''Corpora'' er flertal af ''corpus'': (Meyer: ''Fremmedordbog'', 6. udg. 1884): "ved det kjøbenhavnske Universitet kaldtes forhen ''Corpus'' de de ordentlige Professorer tillagte Boliger, Bønder etc." I dag ville man vel kalde dem "ben"? <br /> "... Det var nemlig fra ''corpora, en andel af universitetets jordegods'', at de normerede professorer blev aflønnet, så nye lærestole ville under det eksisterende system betyde ringere lønforhold for professorerne..." [http://www.ivh.au.dk/dvh/dvh2_1.pdf Naturvidenskab som nytte og ånd, 1728-1848] hvor den omtalte omlægning til pengeløn behandles</ref>, rangordningen mellem fakulteterne og disputerøvelserne (debatøvelser)<ref>Læs om "... Spisningen og de ''dertil knyttede latinske disputereøvelser'' ..." under årtallene 1569 og 1749 på [http://www.regensen.dk/historie/historie.php Regensen.dk -– Regensens historie]</ref> ved [[kommunitetet]], medens forelæsningerne skulle ophjælpes. Der indløb en mængde breve til ham om, at han skulde arbejde for et universitet i Norge, og han udkastede da også en plan til et sådant, der skulle have sit sæde i Christianssand. Hertil ville han i så fald have videnskabsselskabet flyttet og ønskede selv her at være vicekansler. Sin amanuensis i København, [[Johan Henrik Tauber|J. H. Tauber]], ville han have til professor i Norge og, da der herom ikke blev tale, til konrektor i Trondheim og sekretær i videnskabsselskabet. Hans inderlige tilslutning til denne repræsentant for den begyndende rationalisme synes at betegne hos ham en opgiven af den gamle [[Luthersk ortodoksi|ortodoksi]]. Universitetsplanen faldt med begivenheden 17. januar 1772, men meget af den kom op i en følgende tid.

Ved sine to afhandlinger om [[brugde]]n (Sqvalus maximus), som "efter al Formodning har været den Fisk, som opslugede Profeten Jonas", leverede han værdifulde bidrag til denne interessante hajfisks endnu på mange punkter uopklarede naturhistorie og navnlig sådanne oplysninger om dens mærkelige gællebarder, at det, om end først 100 år senere ved [[Japetus Steenstrup|Steenstrups]] undersøgelser, lykkedes at fastslå den rette tydning af disse organer ved hjælp af hans meddelelser. I ''Det kjøbenhavnske Selskabs Skrifter'' X (1770) findes en ret værdifuld afhandling af Gunnerus med titlen ''Nogle smaa rare og mestendelen nye norske Sødyr'' og forsynet med en tavle. -– Det var dog ikke zoologien alene, der fængslede Gunnerus’ interesse. Også på [[botanik]]kens og [[mineralogi]]ens områder gjorde han undersøgelser (jvfr. ndfr.). Han udgav således "Adskillige Anmærkninger, fornemmelig i Henseende til Mineralier i Nordland og Finmarken" (1761). Hvad der endnu eksisterer af Gunnerus’ naturhistoriske samlinger, findes i det trondheimske museum.