Versionen fra 16. aug. 2012, 23:02 redigér Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.067 edits m r2.7.3) (Robot tilføjer ml:ജോൺ ആഡംസ് ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 02:38 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 28: }} '''John Adams''' ([[30. oktober]] [[1735]] -– [[4. juli]] [[1826]]) var en amerikanske politiker og den [[Amerikanske præsidenter\|2. amerikanske præsident]] ([[1797]] -– [[1801]]), efter at have været den [[Amerikanske vicepræsidenter\|første amerikanske vicepræsident]] ([[1789]] -– [[1797]]) i to perioder. Han anses for at have været en af de mest indflydelsesrige personer ved grundlæggelsen af [[De Forenede Stater]]. Adams blev kendt i de tidlige faser af den [[Amerikanske revolution]]. Som delegeret fra [[Massachusetts Bay Colony\|Massachusetts]] ved den [[Kontinentale kongres]], spillede han en ledende rolle i at overtale kongressen til at vedtage [[USA's uafhængighedserklæring\|Uafhængighedserklæringen]] i [[1776]]. Som Kongressens repræsentant i Europa var han en fremtrædende forhandler under [[Parisaftalen (1783)\|fredsforhandlingerne med Storbritannien]], og hovedansvarlig for at have sikret USA store lån i [[Nederlandene]]. Linje 43: Adams blev født ind i en familie i beskedne kår, men han følte ansvar for at leve op til sin families arv: de grundlæggende [[puritanere]], som kom den amerikanske vildmark i [[1630'erne]] og etablerede kolonier. Puritanerne under den store udvandring "troede at de levede i Bibelen. England under Stuarterne var Ægypten og de var israelitterne som flygtede … for at skabe et fristed for gudsfrygtighed, en by på bjerget".<ref>Brookhiser, Richard. America’s First Dynasty. The Adamses, 1735-1918. The Free Press, 2002, p.13</ref> Da John Adams blev født i 1735 var puritanske læsesætninger såsom [[prædestination]] ikke længere almindeligt accepterede, og mange af deres strenge skikke var blevet blødgjort gennem tiden, men John Adams "anså dem for bærere af frihed, en sag som stadig havde en hellig hast." Det var værdier, som han troede på, og et heroisk forbillede, som han ønskede at leve op til.<ref>ibid, p. 13</ref> Da den unge Adams blev optaget på [[Harvard College]] i en alder af 16 (i [[1751]])<ref>[http://www.johnadamslibrary.org/explore/jaltimeline/colonialyouth/ Timeline:Education and the Law] -– The John Adams Library</ref> forventede hans far, at han ville blive præst, men Adams havde tvivl. Efter at have taget eksamen i [[1755]] fungerede han som lærer i nogle år i [[Worcester, Massachusetts\|Worcester]], hvilket gav ham tid til at tænke over sit valg af karriere. Efter mange overvejelser besluttede han at blive advokat og studerede jura på kontoret ved [[James Putnam (dommer)\|James Putnam]], en fremtrædende advokat i Worcester. I [[1758]] blev Adams optaget i advokatsamfundet. Fra en tidlig alder udviklede han en vane med at lave beskrivelser af hændelser og indtryk af personer, som er spredt ud over hans dagbog. Han gjorde god brug af denne evne som advokat, og beskrev ofte forhold han iagttog, så han kunne studere og reflektere over dem. Hans beskrivelse af [[James Otis, Jr.\|James Otis]] sagsfremstilling i Massachusetts højesteret i [[1761]] om gyldigheden af en stævning er et godt eksempel. Otis fremstilling inspirerede Adams til at kæmpe for de amerikanske koloniers sag.<ref> Ferling (1992) ch 2</ref> Den [[25. oktober]] [[1764]], fem dage før sin 29 års fødselsdag, giftede Adams sig med [[Abigail Adams\|Abigail Smith]] ([[1744]]–[[1818]]), en fjern slægtning <ref>[http://www.history.com/this-day-in-history.do?action=Article&id=197 This Day in History in 1828], ''www.history.com'', retrieved 3-13-2008</ref> og datter af en [[kongregationalistisk]] præst William Smith i [[Weymouth, Massachusetts]]. De fik 6 børn: [[Abigail Adams Smith\|Abigail]] ([[1765]] -– [[1813]]), den senere præsident [[John Quincy Adams\|John Quincy]] ([[1767]] -– [[1848]]), Susanna ([[1768]] -– [[1770]]); [[Charles Adams (1770–1800)\|Charles]] ([[1770]] -– [[1800]]), [[Thomas Boylston Adams\|Thomas Boylston]] ([[1772]] -– [[1832]]) samt den dødfødte Elizabeth ([[1775]]). Adams var en ikke en folkelig leder som sin halvfætter [[Samuel Adams]]. I stedet byggede hans indflyldelse på hans arbejde som en forfatningsjurist og hans intensive analyse af historiske eksempler,<ref>Ferling (1992) p 117</ref> sammenkoblet med hans grundige kendskab til juraen og hans begejstring for de republikanske principper. Adams følte ofte, at hans medførte stridbarhed var en hæmsko for hans politiske karriere. Linje 111: Under forhandlingerne var Adams især fast besluttet på at De Forenede Staters rettigheder vedrørende fiskeriet langs atlanterhavskysten skulle anerkendes. Let lykkedes de amerikanske forhandlere at opnå en favorabel aftale, som gav amerikanerne ejerskab til alle områder øst for Mississippi undtageb [[Florida]], sin blev overladt til [[Spanien]] som dens belønning. Traktaten blev underskrevet den [[30. november]] [[1782]]. Efter at disse forhandlinger var begyndt havde Adams tilbragt en del tid som ambassadør i Holland, som dengang var en af de få republikker i Verden ([[Republikken Venedig]] og den [[Gamle schweiziske konføderation]] var de eneste andre af betydning). I juli [[1780]] var han blevet autoriseret til at udføre de opgaver, som tidligere havde ligget ved Laurens. Med støtte fra den hollandske [[Patrioter (fraktion)\|Patriot]] leder [[Joan van der Capellen tot den Pol]] opnåede Adams at få De Forenede Stater anerkendt som en uafhængig stat af regeringen i [[Haag]] den [[19. april]] [[1782]].<ref>I februar 1782 var de frisiske stater de første hollandske provinser, der anerkendte De Forenede Stater, mens Frankrig havde været det første land, som anerkendte USA diplomatisk i [[1778]]).</ref> Under dette besøg forhandlede han et lån på 5 mio. [[Nederlandske gylden\|gylden]] finansieret af [[Nicolaas van Staphorst]] og [[Wilhelm Willink]] på plads.<ref>Frem til [[1794]] blev der i alt optaget lån i [[Amsterdam]] af USA til en værdi af 29 mio. gylden.</ref> I oktober 1782 indgik han en venskabs- og handelsaftale med [[Holland]], den første sådanne aftale mellem De forenede Stater og et fremmed land efter traktaten i 1778 ved Frankrig. Huset, som Adams købte under sit ophold i Holland blev den første amerikansk ejede ambassade på fremmed jord.<ref>[http://thehague.usembassy.gov/friendship_days2.html Dutch American Friendship Day / Heritage Day -– U.S. Embassy The Hague, Netherlands<!--Bot-generated title-->]</ref> I to måneder af 1783 boede Adams i London ved den radikale udgiver [[John Stockdale]].<ref>{{cite book \|title='Tis Treason, My Good Man! Four Revolutionary Presidents and a Piccadilly Bookshop \|author=Stockdale, E. \|isbn=0712306994 \|year=2005 \|publisher=The British Library \|location=London \|pages=''p.''148 }}</ref> I [[1784]] og [[1785]] var han en af arkitekterne bag vidtgående handelsrelationer mellem [[USA]] og [[Pruessen]]. Den preussiske ambassadør i [[Haag]], [[Friedrich Wilhelm von Thulemeyer]], var involveret, og det samme var Jefferson og Franklin, som var i Paris.<ref> [http://books.google.com/books?id=dmgUAAAAYAAJ&pg=PA218&lpg=PA218&dq=Thulemeier+Magdeburg&source=bl&ots=88_moQefOS&sig=78Uawff9ApALaQjVjOix13xjBug&hl=en&sa=X&oi=book_result&resnum=10&ct=result#PPA307,M1 The Diplomatic Correspondence of the United States of America]</ref> Linje 128: Massachusetts nye forfatning, som blev vedtaget i [[1780]], var i store træk forfattet af Adams selv, og etablerede en regeringsform, som var i stor overensstemmelse med hans syn på politik og samfund.<ref>Ronald M. Peters. ''The Massachusetts Constitution of 1780: A Social Compact'' (1978) p. 13 siger at Adams var dens "principal architect."</ref> Det var den første forfatning, som blev skrevet af en særlig komite og godkendt af folket. Det var også den første som indeholdt et to-delt lovgivende forsamling, en klar og uafhængig udøvende magt (guvernør)( med et delvis (to-tredjedels) veto (selv om han var ansvarlig overfor et udøvende råd), og en uafhængig dømmende magt. Mens han var i London udgav Adams et værk med titlen: ''A Defence of the Constitutions of Government of the United States'' (1787)<ref>[http://www.constitution.org/jadams/ja1_00.htm John Adams: Defence of the Constitutions, 1787<!--Bot-generated title-->]</ref>. Heri tilbageviste han de synspunkter, som [[Anne Robert Jacques Turgot\|Turgot]] og andre europæiske forfattere var fremkommet med om ondskaben i staternes regering. Turgot hævdede, at lande uden aristokrati ikke behøvede to-kammersystem. Han mente, at republikansk styre indebærer at "alle autoriteter er samlet i et center, nationen"<ref>Turgot til Richard Price, 22. marts 1778, i Works of John Adams, IV:279</ref> I denne bog foreslog Adams at "de rige, af god familie og dygtige" skulle holdes adskilt fra andre folk i et senat -– som ville forhindre dem i at dominere underhuset. Wood (2006) har fastholdt, at Adams var blevet intellektuelt irrelevant på det tidspunkt hvor den føderale forfatning var blevet godkendt. På det tidspunkt havde amerikansk politisk tankegang, som var blevet ændret gennem over et årtis intense og søgende debat og formende pres under skabelse, opgivet den klassiske opfattelse af politik, som så styret som et spejl af sociale strukturer. Amerikanernes nye forståelse af folkestyre så folket som helhed som den eneste magthaver i riget. Alle udøvere af regeringsmagt var blot udstyret med dele af folkets magt og kun i en begrænset periode. Adams var fuldstændig ubekendt med denne tankegang og afslørede sin fortsatte tilknytning til den ældre forståelse af politik.<ref>Wood, ''Revolutionary Characters: What Made the Founders Different'' (2006) pp 173–202; se også Wood, ''The Radicalism of the American Revolution'' (1993).</ref> Men Wood overser Adams' specielle definition af begrebet "republik," og hans støtte til en forfatning som er godkendt af folket.<ref>Thompson,1999</ref> Han underspiller også Adams' tro på kontrol og afbalancering. "Magt må modvirkes med magt, og interesser med interesser", skrev Adams. Denne holdning blev senere gentaget i [[James Madison]]s berømte udtalelse om at "ambitioner må tvinges til at modvirke ambitioner" i [[Federalist No. 51\|''The Federalist'' No. 51]], som forklaring af magtdelingen i de forskellige grene af styret under den nye [[USA's forfatning\|forfatning]].<ref> Works of John Adams, IV:557</ref><ref>{{Cite web \|last=Madison \|first=James \| author-link = James Madison \|title=The Federalist No. 51 \|url=http://en.wikisource.org/w/index.php?title=The_Federalist_Papers/No._51&oldid=504230}}</ref> Adams bragte om nogen tanken om "kontrol og afbalancering" (checks and balances) ind i billedet. Adams anskaffede sig aldrig [[slave]]r og afviste af princip at beskæftige slaver.<ref>Littlefield, Daniel C. "John Jay, the Revolutionary Generation, and Slavery." ''New York History'' 2000 81(1): p 91–132. ISSN 0146-437X</ref> Abigail Adams var modstander af slaveri og beskæftigede frie sorte frem for sin fars to husslaver. Han talte imod et lovforslag om at frigive slaver i Massachusetts, var modstander af at bruge sorte slaver i uafhængighedskrigen og forsøgte at holde spørgsmålet ude af den nationale politik.<ref> Ferling (1992) pp 172–3</ref> Linje 161: Som præsident fulgte Adams i Washingtons fodspor og gjorde sin periode til et eksempel på republikanske værdier, og understregede borgerlige dyder. Han var aldrig involveret i nogen skandale. Nogle historikere mener, at hans største fejltagelse bestod i at beholde det gamle kabinet, som blev styret af Hamilton, frem for at at vælge sine egne folk, hvilket bekærftede Adams' egen indrømmelse af at han var en dårlig politiker, fordi han "ikke var trænet i intriger om magten".<ref> Ferling (1992) ch 16, p 333.</ref> På den anden side er der historikere, som mener at Adams' beholdelse af Washingtons kabinet var et statsmandsagtigt skridt, for at dæmpe bekymringer om en ordnet overgang. Som Adams selv forklarede: "Jeg havde dengang ikke noget særligt imod nogen af dem."<ref> McCullough p 471</ref> Det skulle snart ændre sig. Adams kampånd passede ikke altid til en ophøjet præsidentrolle, som Adams selv indrømmede mange år senere: "[Som præsident] nægtede jeg at lide i stilhed. Jeg sukkede, tudede og jamrede og nogle gange peb og skreg. Og jeg må med skam erkende at jeg indimellem bandede."<ref>Ellis (1998) p 57</ref> Adams' fire år som præsident ([[1797]] -– [[1801]]) var kendetegnet med intense stridigheder over udenrigspolitikken. [[Napoleonskrigene\|Storbritannien og Frankrig var i krig]]. Hamilton og føderalisterne støttede Storbritannien, mens Jefferson og de Demokratiske-republikanere støttede Frankrig. En uerklæret krig til søs mellem USA og Frankrig brød ud i 1798. Ydmygelsen i [[XYZ-affæren]], hvor franskmændene krævede store bestikkelser inden forhandlinger kunne gå i gang, førte til alvorlige trusler om krig med Frankrig og bragte jeffersonisterne, som var venner af Frankrig, i forlegenhed. Føderalisterne opbyggede en hær under [[George Washington]], og [[Alexander Hamilton]], byggede seks fregatter og hævede skatterne. De slog ned på politiske indvandrere og indenlandske modstandere med "Alien and Sedition Acts", som blev underskrevet af Adams i [[1798]]. Disse love bestod af fire love: Linje 224: \|style="width: 33.33%;" align="left" valign="top" \| <span style="text-decoration:underline;">'''Ledere af højesteret'''</span> * [[John Jay]] -– 1800; afslog * [[John Marshall]] -– 1801 <span style="text-decoration:underline;">'''Højesteretsdommere'''</span> * [[Bushrod Washington]] -– 1799 * [[Alfred Moore]] -– 1800 <span style="text-decoration:underline;">'''Stater optaget i unionen'''</span><br /> Linje 251: Deres breve er rig på indsigt i såvel perioden som i de to præsidenters tankegang og om de revolutionære ledere. Deres korrespondance varede i 14 år, og omfattede 158 breve.<ref name="Cappon 1988"/> Det var i disse år, at de to mænd diskuterede "naturligt aristokrati". Jefferson skrev: "Jeg anser det naturlige aristokrati for at være den mest dyrebare gave fra naturen til oplæring, troskab og ledelse af samfundet. Og det ville bestemt have været inkonsistent hvis skabelsen havde formet menneskeheden til at passe ind i en social stat uden at have skabt tilstrækkelige dyder og visdom til at styre samfundets tarv. Kan vi ikke sige, at den form for regering er den bedste, som mest effektiv sikrer en ren udvælgelse af disse naturlige aristokrater til at lede landet?"<ref>Cappon, ed., 387</ref> Adams spekulerede på, om det nogensinde ville blive klart hvem disse personer var: "Deres skillelinje mellem naturlig og kunstigt aristokrati forekommer mig ikke velfunderet. Fødsel og formue påtvinges nogle mænd i samme grad af naturen som genialitet, styrke eller skønhed ... når aristokratier grundlægges af menneskelige love og ære, formue og magt gøres arvelige ved love og politiske institutioner anerkender jeg at kunstig aristokrati opstår."<ref> Cappon, ed. 400</ref> Det ville altid være sandt, argumenterede Adams, at skæbnen ville tildele nogle mænd indflydelse af andre årsager end visdom eller dyd. Da det var naturens orden, mente han at sådanne 2talenter" var naturlige. En god regering måtte derfor tage højde for denne realitet. 16 måneder inden John Adams' død blev hans søn [[John Quincy Adams]], den 6. præsident i USA (1825 -– 1829). Han var den eneste søn af en tidligere præsident, som fik posten indtil [[George W. Bush]] i 2001. Adams' datter Abigail blev gift med kongresmedlemmet [[William Stephens Smith]], men hun vendte tilbage til sine forældes hus efter at hendes ægteskab slog fejl. Hun døde af brystkræft i [[1813]]. Hans søn Charles døde som alkoholiker i 1800. Abigail, hans kone døde af [[tyfus]] den [[28. oktober]] [[1818]]. Hans søn Thomas og dennes familie boede sammen med Adams og Louisa Smith (Abigails niece efter hendes bror William) indtil afslutningen på Adams' liv.<ref> Ferling (1992) ch 20</ref> Linje 320: * Official NPS website: [http://www.nps.gov/adam/ Adams National Historical Park] * [http://www.american-presidents.com/john-adams John Adams biografi] foruden citater, billeder og taler * [http://www.mass.gov/courts/sjc/john-adams-b.html John Adams and the Massachusetts Constitution -– Mass.gov] * [http://www.jewishencyclopedia.com/view.jsp?artid=767&letter=A&search=john%20adams John Adams] @ the [[Jewish Encyclopedia]] * [http://theamericanrevolution.org/ipeople/jadams.asp John Adams]

John Adams: Forskelle mellem versioner