Versionen fra 10. jun. 2012, 19:08 redigér Ptbotgourou (diskussion \| bidrag) 13.749 edits m r2.7.2) (Robot ændrer yo:Gbọ̀ngàn Òfurufú Kennedy ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 02:40 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 20: LC (''Launch Complex'') 39A og 39B er de største affyringsramper i USA. Ramperne blev opført i 1963 og var klar til brug i 1968, rampe 39A blev opført først.<ref>{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/mission_pages/shuttle/launch/launch-complex39-toc.html Launch Complex 39]</ref> Ramperne blev bygget til [[Apollo-programmet]] og senere overtaget af [[rumfærge-programmet]] og skal efterhånden ombygges til NASA's fremtidige rumfartøjer, [[Constellation-programmet\|Ares og Orion]]. <ref>{{en sprog}} [http://www.nasa.gov/centers/kennedy/moonandmars/index.html Ares Testing -– Launch Pad Prepping]</ref> Rumfartøjerne transporteres ovenpå ''Mobile Launcher Platform'' der har udskæringer til raketflammerne. Transporten sker ved hjælp af store [[bæltekøretøj]]er (''Crawler-Transporter''), der kaldes "Hans" og "Franz" for at minde om de tyske raketingeniører der hjalp NASA til Månen. Vejen fra VAB til ramperne er en 2x12 m bred ''Crawlerway'' der kan bære den samlede vægt på 7.700 tons. Afstanden til LC 39A er 5,5 km og 6,8 km til LC 39B. Hastigheden er 1,6 km/t og bæltekøretøjerne returnerer længe før opsendelsen. Rampe 39A og 39B er 2,7 km fra hinanden og er ens opbygget. Fundamentet er fremstillet af 52.000 m<sup>3</sup> beton og har en rampe med en 5% stigning. Flammegrave under rumfærgens raketmotorer og faststofraketterne samles i en fælles 137 m lang flammegrav. Et vandtårn med 1,135 millioner liter vand bruges til at beskytte rampen mod temperatur- og infralydpåvirkninger. Et 105,7 m højt servicetårn FSS (''Fixed Service Structure'') giver adgang til rumfærgen under nedtællingen. FSS sad oprindeligt fastmonteret på ''Mobile Launcher Platform'' i apollodagene men blev boltet fast til rampen ved ombygningen. En 57,6 m høj RSS (''Rotating Service Structure'') sidder hængslet til FSS og kan svinge 120° indtil den slutter tæt om rumfærgens lastrum. RSS indeholder et støvfrit rum (''Payload Changeout Room'') og her kan nyttelast monteres i lodret stilling eller småreparationer udføres. Linje 37: [[Rumfærge]]rne lander på ''Shuttle Landing Facility'', der er landingsbane 15/33 på 4.572 m. Kennedy Space Center er det fortrukne landingssted for rumfærgerne<ref>{{en sprog}} [http://www-pao.ksc.nasa.gov/kscpao/nasafact/pdf/LandingSS-2005.pdf Landing the Space Shuttle Orbiter]</ref> da NASA derved undgår en dyr hjemflyvning på ryggen af ''Shuttle Carrier Aircraft'' ([[Boeing 747\|jumbojet]]). Forskellige NASA-fly anvender også landingsbanen -– [[C-20 Gulfstream III\|Grumman Gulfstream II]] ''Shuttle Training Aircraft'' rumfærgesimulatorfly, [[KC-135 Stratotanker\|Vomit Comet]], [[Northrop T-38 Talon]] ledsagefly og ''Shuttle Carrier Aircraft'' der har en ''Mate-Demate Device'' for enden af landingsbanen til afmontering af rumfærgen. == Publikumsfaciliteter ==

John F. Kennedy Space Center: Forskelle mellem versioner