Jugoslavien under 2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 4:
Følgende er en oversigt over '''Jugoslavien under 2. verdenskrig'''.
== 1941 ==
[[Fil:138_Ante_Pavelic.jpg|thumb|Adolf Hitler hilser Ante Pavelić ved hans ankomst til Berghof.]]
[[Fil:144_Draza_Mihajlovic.jpg|thumb|Chetnik General Dragoljub Draža Mihajlović.]]
Linje 48:
== 1942 ==
[[Fil:Stjepan_Filipovic.jpg|thumb|Stjepan Stevo Filipović inden han blev hængt op af tyskerne den 22-02-1942 på torvet i Valjevo.]]
[[27. januar]]. De tyske og italienske forsøg et komme generalstaben til livs, blev en total fiasko. Med en del af den 1. Proletar brigade lykkedes der [[Tito]] og generalstaben at komme til byen [[Foca|Foća]] via [[Sarajevo]] sletten og Igman bjerget (dette blev senere kendt som Igman- marchen. I denne march, i den dybe sne ved minus 32
[[22. februar]] på torvet i byen [[Valjevo]] bliver hængt metalarbejderen [[Stjepan-Stevan Filipovic|Stjepan-Stevan Filipović]] som var kommandant af den Kolubarsko-Tamnavo partisanenhed.
[[22. maj]] i byen [[Sibenik|Šibenik]] henrettede italienerne [[Rade Koncar|Rade Konćar]] (som var medlem af Central Komiteen af Kommunist Partiet i [[Kroatien]]), samen med 25 andre kommunister.
Linje 67:
Efter slaget udtalte kommandanten for Süd-Ost von Leer: "Det lykkedes partisanerne at forcere Neretva og til sidste mand trække sig tilbage til den nordlige del af [[Montenegro]]. De kom igennem den del af fronten, som var holdt af italienere og tjetnikerne. Vi har ikke taget en eneste til fange. Ikke en såret partisan, ikke engang en dræbt er fundet, selvom de at dømme efter antallet af vore egne faldne har haft store tab...". [[Hitler]] rasede og beordrede, at partisanerne skulle udslettes for hver pris.
Maj/juni 1943. Den 5. offensiv begyndte. I kampene ved [[Sutjeska]] mistede folkehæren 8.000 mand. I dette slag gjorde tyskerne alt muligt for at knuse partisanernes generalstab, og det blev en kamp på liv og død. Fire partisandivisioner imod 12 tyske og italienske divisioner, 1 bulgarsk division, kroatiske styrker og tjetnikere (i alt 120.000 fjendtlige soldater imod 20.000 partisaner). De svære våben måtte begraves eller ødelægges for at sikre partisanstyrkens mobilitet, der skulle sørges for de sårede under kampene, sulten skulle holdes ud, til man kom igennem fjendens linjer
September 1943. I efteråret var halvdelen af det jugoslaviske territorium befriet. Folkearmeen var oppe på 300.000 soldater. I dette kritiske år for Hitlers [[Tyskland]], var tyskerne nødt til at placere over 600.000 soldater i 22 tyske, 9 bulgarske og 20 [[quisling]]ske divisioner, som forgæves forsøgte at stoppe den videre befrielse af det okkuperede [[Jugoslavien]].
Linje 93:
Krigen kostede Jugoslavien i alt 1.700.000. liv. Hvert niende indbygger mistede livet.
De materiale forlyste var enorme: over 820.000 huse blev ødelagt eller brændt, 90 % af jernbanesporene var ødelagt ........ Dengang sagde [[Tito]]: "Husene kan bygges op, jernbanesporene kan laves igen, men 1.700.000 liv kan vi ikke vække til live igen.... Hvert af de mennesker havde sin personlige liv, sit håb, sin sorg, sin glæde .... Det er enorm pris som vi har betalt for vores frihed ....".
Erobret våben og over 200.000 fjendtlige krigsfanger
[[9. maj]] [[1945]] fejres som en fælles Befrielsesdag af de [[Forenede Nationer]]. Den fejres med glæde også i [[Beograd]] og andre frie byer, men den Jugoslaviske armes kamp varede endnu 6 dage.
Uden fremmede tropper udefra befriede det Jugoslaviske folk sig selv.
| |||