Juho Kusti Paasikivi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Elefantriddere ved hjælp af Hotcat
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 34:
Under 1. Verdenskrig begyndte Paasikivi at nære tvivl om Fennoman Partiets loyale linje. I [[1914]] tog han sin afsked fra Finansministeriet, opgav sin post i parlamentet og det offentlige liv. Han blev administrerende direktør for ''Kansallis-Osake-Pankki'' (KOP) banken, en post han beholdte indtil [[1934]]. Paasikivi sad også i Helsinki byråd [[1915]]-[[1918]].
 
Efter [[Den Russiske Revolution]] i februar [[1917]] blev Paasikivi udpeget til en komite, som begyndte at formulere nye love, der skulle modernisere Storhertugdømmet. I starten gik han ind for øget selvstændighed indenfor rammerne af det russiske imperium, i modstrid med socialdemokraterne i koalisionsregeringen, som forgæves kæmpede for en mere vidtgående autonomi, men efter [[Oktoberrevolutionen]] gik Paasikivi ind for fuld uafhængighed - om end i form af et [[konstitutionelt monarki]].
 
Under den [[finske borgerkrig]] stod Paasikivi på samme side som den Hvide regering. Som statsminister fra maj-november [[1918]] stræbte han stadig efter at få indført et konstitutionelt monarki med [[Frederik Karl af Hessen]] som konge, hvilket skulle sikre Finland [[Tyskland|tysk]] støtte mod det [[bolsjevisme|bolsjevistiske]] Rusland. Da Tyskland tabte krigen, måtte monarkiet droppes til fordel for en republik, som mere var i de sejrende Vestmagters smag. Paasikivis ''senat'' trådte tilbage, og han vendte tilbage til KOP banken.
 
Paasikivi som politisk var konservativ var en stærk modstander af socialdemokrater i regeringen, eller af kommuniester i parlamentet. Forsøgsvis støttede han den halv-fascistiske [[Lapua bevægelse]] som krævede radikale tiltag mod den politiske venstrefløj. Men det endte med at Lapua bevægelsen blev yderligere radikaliseret og angreb Finlands liberale tidligere præsident [[Kaarlo Juho Ståhlberg]], og mange konservative vendte sig i lighed med Paasikivi væk fra den radikale højrefløj. I [[1934]] blev han formand for det konservative Nationale Koalitionsparti - Kokoomus, som gik ind for demokrati, og opnåede at partiet blev rehabiliteret efter dets betænkelige nærhed til Lapua bevægelsen og det mislykkede statskup, [[Mäntsälä oprøret]].
 
== Ambassadør i Stockholm ==