Versionen fra 2. sep. 2012, 10:12 redigér EmausBot (diskussion \| bidrag) Botter 181.033 edits m Bot: de:Jürgen Habermas er en god artikel ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 03:04 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 17: * Den tyske filosofiske tanke fra [[Immanuel Kant]], [[Friedrich Schelling]], [[Georg Hegel]], [[Wilhelm Dilthey]], [[Edmund Husserl]], og [[Hans-Georg Gadamer]]. * Den [[marxisme\|marxistiske]] tradition -– både [[Karl Marx]]' teori og den kritiske [[neo-marxisme\|neo-marxistiske]] teori fra Frankfurterskolen (dvs. [[Max Horkheimer]], [[Theodor Adorno]], og [[Herbert Marcuse]]). * De sociologiske teorier af [[Max Weber]], [[Émile Durkheim]] og [[George Herbert Mead]]. * Den [[lingvistik\|lingvistiske]] filosofi og [[talehandlingsteori]] af [[Ludwig Wittgenstein]], [[J.L. Austin]] og [[John Searle]]. Linje 47: Ifølge Habermas skal de religiøse argumenter oversættes til udsagn der er forståelige for sekulære mennesker som ham selv (livsverdenernes sammensmeltede horisontlinjer), for derefter at kunne indgå i demokratiet. I demokratiet skal de oversatte argumenter, ligesom alle andre argumenter, vurderes gennem den kommunikative rationalitet. Habermas definerer sandhed som sande udsagn om den objektive verden. Sandhed er det som vi kollektivt bliver enige om er sandhed. Hvis udsagn er betinget af en religiøs åbenbaring, så kan det ikke forstås af alle, og derfor kan det ikke blive vurderet i den kommunikative rationalitet. Da det er udemokratisk, at nogen skal arbejde hårdere for at gøre deres holdninger gældende, er det et fælles ansvar at bidrage til oversættelsen. Habermas kritiseres på flere punkter: For det første beskriver han sin tilgang som en sekulariseringsproces, men han har en forudsætning om at verden er postsekulær -– og dermed gør han op med selvsamme sekularisering. For det andet vil religiøse argumenter blive afmytologiseret, og dermed relativiseret, gennem Habermas' oversættelse. Habermas har et meget funktionalistisk syn på religion, og fokuserer på at bevare funktionen og ikke myten. Det er meget tvivlsomt at religiøse vil være interesseret i denne oversættelse, hvilket blandt andre tidligere biskop [[Jan Lindhart]] påpeger i efterskriftet til Ratzingers og Habermas' samtalebog "Fornuft og religion -– Sekulariseringens dialektik". For det tredje underlægges argumenterne derefter Habermas' rationalitetsbegreb, som ikke tillægger metafysisk tænkning nogen sandhedsværdi. Habermas har dog bidraget til en opkvalificering af debatten om forholdet mellem religion og politik og er berømmet for sine samtaler med Ratzinger året før denne blev pave. == Forfatterskab == Linje 96: * Jürgen Habermas: ''Fornuft og religion. Sekulariseringens dialektik''. Hovedland 2006. ISBN 87-7739-801-7 * Jürgen Habermas: ''Demokrati og retsstat'', Hans Reitzels Forlag 2005. ISBN 87-412-2367-5 * Jürgen Habermas: ''Filosofi i terrorens tid -– Samtaler med Giovanna Borradori'', Informations forlag 2005. ISBN 87-7514-112-4 == Noter == Linje 104: {{Commonscat\|Jürgen Habermas}} * [http://www.habermasforum.dk/ Habermas Forum] * [http://www.habermasforum.dk/index.php?type=bibliografi1 -– Komplet bibliografi 1952- på Habermas Forum] samlet af Thomas Gregersen * [http://tapir.pdc.no/pdf/EIP/2009/2009-01-2.pdf Jonas Jakobsen: Habermas, Honneth og profetens turban] * [http://www.habermasforum.dk/index.php?type=biography Habermas' biografi på Habermas Forum] Linje 113: * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0026-PDF/po_0026_93869.pdf Torben K. Jensen: "Livsverden og politisk kultur" (''Politica'', Bind 26; 1994)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0025-PDF/po_0025_93419.pdf Kristian Kindtler: "Præsentation af Jürgen Habermas ''Faktizitåt und Geltung''" (''Politica'', Bind 25; 1993)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0030-PDF/po_0030_93567.pdf Allan Madsen (anmeldelse af) William Outhwaite: "Habermas -– en kritisk introduktion", Hans Reitzel, København 1997, (''Politica'', Bind 30; 1998)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0004-PDF/po_0004_92553.pdf Viggo Nedergård: "Teoribegrebet og den politiske videnskab" (''Politica'', Bind 4; 1971)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0033-PDF/po_0033_92803.pdf Lasse A. Thomassen (anmeldelse af) Anders Bordum: ''Diskursetik og den positive selvreference -– Jiirgen Habermas' kommunikative etik'', København: Forlaget Samfundslitteratur, 2001 (''Politica'', Bind 33; 2001)] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/spso/spso_ns_0020-PDF/spso_ns_0020_95795.pdf Erik Oddvar Eriksen and Jarle Weigård: "Conceptualizing Politics: Strategic or Communicative Action?" (''Scandinavian Political Studies'', New Series, Bind 20; 1997)] Linje 126: [[Kategori:Filosoffer fra Tyskland]] [[Kategori:Sociologer fra Tyskland]] {{Link GA\|de}}

Jürgen Habermas: Forskelle mellem versioner