Flossenbürg koncentrationslejr: Forskelle mellem versioner

Blandt fangerne var Jørgen Mogensen, dansk vicekonsul i [[Danzig]]. <ref>[http://www.stromata.dk/Vejvisere/hver_ny_dag.php "Hver ny dag er et under"<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Han var arresteret for at have hjulpet den [[Polen|polske]] modstandsbevægelse; hans søster [[Lone Maslocha|Lone]] blev sammen med sin polske mand, [[Lucian Maslocha]], skudt af [[Gestapo]] i [[Hellerup]]. <ref>[http://www.din-bog.dk/Maslocha/Hans_Jensens_Vej_44.htm Lone og Lucjan Maslocha -– Dines Bogø<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Jørgen Mogensen fortæller om sit ophold i Flossenbürg, at hans kone i [[jul]]en 1944 sendte ham en lille kage bagt af bog og lidt mel og vedlagt en grankvist: "Jeg spiste først kagen og bagefter grankvisten." Uden for i fangegården var [[juletræ]]et sat op, pyntet med en [[galge]] og to hængte fanger. På hovedet havde de store farverige papirposer. Om aftenen spillede fangeorkestret julesange. "Det var den mest vanvittige og frygtelige juleaften i mit liv"; [[bøddel]]en Scharführer Karl Weihe fra Wormsdorf i [[Magdeburg]]-regionen var lille mand på 53 år, der var seksuel [[sadist]]. "Da jeg var på gårdspladsen en gang efter en række henrettelser og kom forbi vagtrummet, så jeg gennem den halvåbne dør Weihe hoppe rundt og onanere." Weihe pralede en gang over for en anden [[SS]]-mand af, at han havde affyret så mange nakkeskud efter hinanden, at [[pistol]]en løb varm og måtte skiftes ud. Dog foretrak han at hænge de dødsdømte. Han førte dem først til badecellen, hvor de måtte klæde sig af. Nøgne fik de hænderne bundet på ryggen med et stykke reb, så trak han alle ringe og religiøse tegn af dem, rev deres familiefotografier itu for øjnene på dem, og førte dem til henrettelsen. Der var ingen galge, kun kroge. Dagligt hængte Weihe mindst et dusin fanger. 11.januar 1945 hængte han to polske piger på tolv og tretten år, og da de var for lette, hængte han sig i pigernes fødder og trak, til de døde. Om søndagen slappede han af i lejrens [[bordel]]. <ref>[http://www.dradio.de/dkultur/sendungen/kritik/506896/ Deutschlandradio Kultur -– Kritik -– Ein unbekanntes Land<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

En anden dansk fange var efterretningsofficer [[ritmester]] [[Hans Lunding]]. Hans celle lå ved siden af cellen, hvor [[Abwehr]]-chefen [[Wilhelm Canaris]] sad. De to kommunikerede ved [[Morsealfabet|morsebanketegn]]. Lunding vågnede, da Canaris blev hentet til henrettelse og fik gennem dørsprækken et glimt af den nøgne mand. 9.april 1945 blev de to danskere evakueret med lastbil til [[Dachau (koncentrationslejr)|Dachau]], da fronten rykkede nærmere. Bøddelen, Scharführer Weihe, gik i dækning og er aldrig blevet fundet. Blandt de prominente fanger var general Georg Thomas, <ref>[http://www.gdw-berlin.de/bio/ausgabe_mit-e.php?id=202 GDW -– Biographies -– Georg Thomas<!-- Bot genereret titel -->]</ref> franske generaler, kong [[Leopold 3. af Belgien]] og medlemmer af fyrstehuset [[Wittelsbach]]. De stod så tæt, at prinsen af Hessen besvimede undervejs. Lunding måtte sidde på skødet af Mogensen. De almindelige fanger blev drevet til fods fra Flossenbürg til Dachau, i kolonner på tusinder, og de fleste omkom på vejen. Den [[Østrig|østrigske]] [[kansler]] [[Kurt Schuschnigg]] og hans kone Vera sad i lejren. Deres treårige datter Cissy, som var født i lejren kendte ikke noget andet. Hun løb efter bøddelen Weihe og var hans [[ekko]], når hun med høj barnestemme efterlignede, at han brølede til de dødsdømte, at de skulle komme ud af cellerne. <ref>Wolfgang Büscher: ''Tyskland, en reise'' (s. 124-9), forlaget Aschehoug, Oslo 2007, ISBN 978-82-03-21057-0</ref>

* [[SS-Sturmbannführer]] -– [[Jacob Weiserborn]] -– maj 1938 -– januar 1939

* [[SS-Obersturmbannführer]] -– [[Karl Kunstler]] -– januar 1939 -– juli 1942

* [[SS-Hauptstrumführer]] -– [[Karl Frizsch]] -– juli 1942 -– september 1942

* [[SS-Sturmbannführer]] -– [[Egon Zill]] -– september 1942 -– april 1943

* [[SS-Sturmbannführer]] -– [[Max Kögel]] -– april 1943 -– april 1945