Kammertonen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Artikler (diskussion | bidrag)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Kammertonen''' er [[tone]]n enstreget [[tone|A]], som har [[grundfrekvens]]en 440 [[Hz]]. Dette er den mest brugte frekvens for moderne musik, men i en del klassisk musik bruges frekvenser ned til 436 Hz. Kammertonen er lig '''A''', der er den sjette tone i den diatoniske skala udgående fra tonen [[C (tone)|C]]. Grundtone i A-dur og a-mol.
 
== Historie ==
[[BilledeFil:Stimmgabel.jpg|thumb|80px|right|For at slå kammertonen an, kan man bruge en stemmegaffel]]
Indtil 1800-tallet har kammertonen varieret meget mellem forskellige egne, forskellige instrumenter og til forskellige tider. Man kan i dag se disse forskelle ved at studere de redskaber, der tidligere blev brugt til stemme efter. Man har f.eks. en [[England|engelsk]] stemmefløjte, som har sat [[A]] til 380 Hz, mens de orgler, som [[Johann Sebastian Bach]] spillede på i [[Hamburg]], [[Leipzig]] og [[Weimar]], var stemt med [[A]] til 480 Hz; det er en forskel på lidt mindre end to halvtoner.
 
Linje 15:
Forskellen mellem den nye 440 Hz norm og den tidligere etablerede 435 Hz norm er opstået af måletekniske årsager, idet man udmålte en [[Frankrig|fransk]] reference-stemmegaffel og fandt, at den i virkeligheden var 439 Hz. Men da 439 er et [[primtal]], kan netop den værdi være teknisk vanskelig, og derfor valgte man en oprunding til 440.
 
440 Hz kammertonen er nu en meget veletableret norm. På trods heraf er der i sidste halvdel af 1900-tallet fremkommet forslag om at bruge 442 eller 444 Hz - en stigning, som er ved at vinde indpas specielt i Østeuropa, hvor man i flere koncertsale har flere [[flygel|flygler]] med forskellige stemninger.
 
Ved fremførelse af tidlig musik på originalinstrumenter anvender man vanligvis en kammertone, der er en halv tone lavere end 440Hz, dvs. a' = 415,3 Hz. Dette er et moderne kompromis, således at der kan bygges [[tasteinstrument]]er, der kan anvendes både til høj (a' = 440Hz) og lav stemning (a' = 415Hz). Dette kaldes [[transponering]] og foretages ved at skyde [[klaviatur]]et ca. 1cm mod venstre (fra høj til lav stemning). Til mere specialiseret fremførelse anvendes også andre kammertoner, fx fremføres fransk [[cembalo]]musik (17-18 årh.) ofte med a' = 392 Hz (altså en hel tone under den nuværende kammertone). I visse tilfælde anvendtes tidligere også højere kammertoner. [[Compeniusorglet]] fra 1610 er således stemt med a' = 468Hz - lidt mere end en halv tone højere end 440Hz.
 
I forskellige slags orkestre har man traditionelt stemt alle instrumenter efter et bestemt af de øvrige. I symfoniorkestre stemmer man efter [[obo]]en, mens man i [[bigband]] ofte stemmer efter trompeten. Hvis der er et tasteinstrument til stede, som fx klaver eller orgel vil man dog stemme efter dette (frem for at stemme det om).
Linje 27:
''Må jeg (få) eller (bede om) kammertonen'', er en opfordring til at tale høfligt.
 
== Se også ==
 
* [[Toneinterval]]
 
[[Kategori:Musikteori]]