Kasuistisk ret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot tilføjer ky:Казуистика
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 7:
Frem til tiden for Danske Lov og Norske Lov var det almindeligt, at det var lægmænd, f.eks. tingsmedlemmer, der afgjorde retssager, ikke juridisk uddannede dommere. Efterhånden blev det læge element svækket men er dog bevaret i form af [[nævning]]er og [[Domsmand|domsmænd]]. Med professionelt uddannede dommere lod det sig bedre gøre at etablere en mere principielt orienteret retspleje.
 
I moderne [[dansk ret]] kombineres ''principiel lovgivning'' med ''retsafgørelser'' i enkeltstående tilfælde. Lovgivningen fastsættes af [[Folketinget]], mens [[retsafgørelse]]r træffes af [[domstol]]ene. Den [[lovgivende magt]], den [[udøvende magt]] og den [[dømmende magt]] er - efter [[Grundloven]], der er inspireret af [[Montesquieu]]s princip om [[magtens tredeling]] - uafhængige af hinanden.
 
Retsafgørelser i sådanne enkeltstående tilfælde kan - særligt når de er truffet af den ''øverste'' retsinstans, [[Højesteret]] - danne [[præcedens]] for senere tilsvarende afgørelser. Højesteret ændrede eksempelvis [[10. januar]] [[2006]] strafudmålingen i en sag om kapkørsel, der havde forårsaget [[manddrab]]. Straffen blev - omend med dommerstemmerne 5-4 - fastsat højere end efter tidligere retspraksis, men dog mildere end efter den tidligere kendelse i [[Østre Landsret]].
 
Ordet ''kasuistisk'' er - i visse sammenhænge - brugt i betydningen [[spidsfindig]], hvilket ikke er uden grund, da kasuistiske [[jurist]]er havde deres styrke i kendskab til et betydeligt antal [[tilfælde]] og i ''deres'' indbyrdes styrke, når nye sager skulle behandles og afgøres.
 
== Se også ==
* [[Hævn]]
 
 
[[Kategori:Jura]]