Kaukasus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 24:
Det [[Hotspot (økologi)|biologiske hotspot]] i Kaukasus dækker 532.658 km² og dermed staterne [[Georgien]], [[Armenien]] og [[Aserbajdsjan]] samt den nordkaukasiske del af den [[Russiske Føderation]] (som omfatter [[Dagestan]], [[Tjetjenien]], [[Ingusjetien]], [[Nordossetien]], [[Kabardino-Balkarien]], [[Karatjajevo-Tjerkessien]] og enklaven [[Adygejien]]), den nordøstlige del af [[Tyrkiet]] og en del af det nordvestlige [[Iran]]. I den sydligste del rækker dette hotspot ind i det [[Iransk-anatolisk hotspot|iransk-anatoliske hotspot]]. Dette hotspot er hjemsted for flere end 1.600 arter af planter, hvoraf ca. 25 % er [[endemisme|endemiske]] for regionen. Der er 17 endemiske slægter, og de 9 af den er knyttet til [[plantesamfund]]ene i de højeste bjerge.
 
[[Klimaet]] er meget forskelligartet gennem regionen, hvor den årlige nedbør svinger fra 150 mm i den østlige del af hotspottet ved kysten af det [[Kaspiske hav]] til mere end 4.000 mm i kystbjergene langs [[Sortehavet]]. Vegetation i KauKasus er ligeledes meget varieret. I den nordlige del udvikles [[steppe|græsstepperne]] mod vest til [[halvørken]]erne og [[ørken]]erne mod øst. I den Mellemkaukasiske sænkning skifter vegetationen fra sumpskove, tørre skovområder og stepper til halvørkener og ørkener ved det Kaspiske hav. Spredt i hele regionen findes løvskove, nålebærende bjergskove og kratområder. Der er to [[refugium (økologi)|refugier]] for [[Tertiærtiden|tertiær flora]] i området: i Georgiens afvandingsområde til Sortehavet og ved den yderste sydøstlige ende af kaukasus, hvor bjergene møder det Kaspiske hav<ref>[http://www.biodiversityhotspots.org/xp/Hotspots/caucasus/Pages/default.aspx Conservation International: ''Caucasus''] - en {{en sprog}}sproget, overordnet beskrivelse af det kaukasiske hotspot</ref> .
 
De blandede løvskove i Kaukasus er en enestående [[økoregion]] på grund af nogle helt specielle forhold i forhistorien. De otte økoregioner, som mødes her, er meget forskelligartede med hensyn til klimaforhold og artssammensætning. Dertil kommer, at området er delvis sammenfaldende med det pontiske [[Refugium (økologi)|refugium]] for [[tertiær]]floraen. Det er det vigtigste refugie- og reliktområde for de nordligt-tertiære skove i det vestlige [[Eurasien]]. Dette er det eneste sted, hvor varmt-tempererede skove har eksisteret uden afbrydelse siden tertiærtiden (dvs. før istiderne). Selv i dag findes mange reliktarter som [[dominans|dominerende]] eller meddominerende i en række [[plantesamfund]]. Det drejer sig f.eks. om [[Kaukasisk Zelkova]] (''Zelkova carpinifolia''), [[Laurbær-Kirsebær]] (''Prunus laurocerasus''), [[Pontisk Eg]] (''Quercus pontica''), [[Pontisk Kristtorn]] (''Ilex colchica'') og forskellige Rhododendron-arter: [[Pontisk Rododendron]] (''Rhododendron ponticum'', [[Rhododendron smirnowii|''Rhododendron smirnowii'']] og [[Guld-Azalea]] (''Rhododendron luteum'')<ref>[http://www.eoearth.org/article/Biological_diversity_in_the_Caucasus Encyclopedia of Earth: ''Biological diversity in the Caucasus''] - {{en sprog}}sproget oversigt over plante- og dyrearterne.</ref>
 
=== Fauna ===