Kerygma: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
RedBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer eo:Kerigmo
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 25:
 
* Om forkyndelsen af Guds vilje:
Matt 12,41 - [[Jonas]]tegnet i Matthæusevangeliet:
:"...Mænd fra [[Nineve]] skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. ..."
 
1 Kor 1,21 - Første Korintherbrev:
:"... For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. ..."
 
Linje 35:
 
 
Voksne udøbte - [[katekumener]] - der ønsker at blive døbt og optaget i menigheden, bliver præsenteret for dette ''kerygma'' før selve [[dåb]]en. Efter dåben ''bekender'' de sig til det forkyndte ''kerygma'' med [[Trosbekendelse|trosbekendelsen]]<ref>http://www.katolsk.dk/fileadmin/user_upload/mini_lex/k.html#a1076</ref>.
 
 
Linje 43:
Første verdenskrig lagde en dæmper på den udviklingsoptimisme der havde domineret 1800-tallet siden [[oplysning]]en med tiltro til menneskehedens fremtid byggende på fornuft og videnskab.
 
Inden for [[teologi]]en havde den liberale teologi været dominerende med særlig fokus på '''den historiske Jesus''' i den såkaldte ''[[Jesu-liv-forskning]]'' (''Den religionshistoriske skole''), hvor man med den [[Historisk-kritisk metode|kritiske bibelforskning]] ville trænge bag om evangeliernes skildring af Kristus og finde ud af hvem den historiske Jesus egentlig og virkelig var, ("wie er eigentlich war"). - (''[http://www.kvuc.dk/ansatte/sl/jesusforsk.htm Uddybning]'')
 
 
Linje 50:
 
* Den [[Dialektisk teologi|dialektiske teologi]] og '''den kerygmatiske Kristus'''
Reaktionen kom omkring [[1920]] med den dialektiske teologi - i Danmark kaldet [[eksistensteologi]] - hvis repræsentanter anså afstanden mellem Gud og menneske for uoverstigelig, og interessen for den historiske Jesus blev opgivet til fordel for den '''kerygmatiske''' Kristus. Man hæfter sig ved evangeliets karakter af '''tiltale''' og stiller krav til mennesket om at '''afgøre''' sig som svar på denne tiltale; heraf navnet ''dialektisk teologi''.
:Svejtseren [[Karl Barth]]s Romerbrevskommentar regnes for begyndelsen på den dialektiske teologis periode. En anden central teolog er [[Rudolf Bultmann]] med et program for [[afmytologisering]] af [[Bibelen]]s myter - blandt andet med ''Kerygma und Mythos'' fra 1948 [[:de:Leben-Jesu-Forschung#Rudolf_Bultmann_.281884-1976.29]] -
 
:I Danmark har mange fremtrædende [[teolog]]er været påvirket af retningen, der oplevedes som et friskt pust efter den megen beskæftigelse med Jesu person som ideal-figur. Blandt andre [[P. G. Lindhardt]], [[Knud Ejler Løgstrup]], [[Johannes Sløk]]. - De vedholdende tilhængere har stadig [[Tidehverv]].
 
 
Linje 72:
Senere i livet reflekterer Lindhardt igen over disse ting og sætter slutparentesen for denne periode:
 
:"... Selvom kristendommen i sin historiske skikkelse nok så meget var en religion som enhver anden, og skønt der i kirkens forkyndelse forelå både et sandt og et falskt evangelium, så rummede kristendommen i sin kerne - '''Jesu forkyndelse, ikke hans personlighed''' - et budskab af principielt ikke-religiøs art. Denne tankegang - som også prægede den lille bog fra 1954 (''Lindhardt 1961, 1954'') var fremherskende i den dialektiske teologi, efterhånden mindre hos Barth, men des mere hos Bultmann og den [[Formkritik|formhistoriske skole]], omend man som [[historiker]] kunne mene at her blev vort totale ukendskab til Jesu person overdrevet (i [[Eksegese|exegesen]] kom der da også fra [[1950]]'erne en reaktion på det punkt), ligesom man med god grund kan antage at meget af det som fik sin udfoldelse "efter [[påske]]" havde sin selvfølgelige rod i det der sket "før påske". Siden 1920'erne havde den dialektiske teologi skrevet debattens dagsorden, og der var i forhold til tiden før første verdenskrig sat en parentes som i [[1970]]'erne igen begyndte at lukke af.
:Den dialektiske periode, der naturligvis aldrig har været enerådende, er ved at være til ende; ..." (''Lindhardt 1981, s. 178'')
 
Linje 91:
* Bjerg, Svend (1984, 1981). ''Den kristne grundfortælling : studier over fortælling og teologi''. Forlag: Aros. DK5=20. ISBN 87-7003-409-5
:Om forholdet mellem teologiens reflekterede og fortællingens umiddelbare sprog.
* Rendtorff, Knud (2001). ''Eksistens i tiden : Rudolf Bultmann - en teologisk livshistorie''. Odense : Odense Universitetsforlag.
:Om den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976) der var epokegørende som nytestamentlig forsker, men som også blev én af de mest omdiskuterede teologer i nyere tid. Biografi. DK5=99.4. ISBN 87-7838-644-6 - (''[http://www.fagboginfo.dk/knulfire/knulfird.htm Omtale]'')
 
 
== Se også ==
* [[Forkyndelse]] - [[Traditionsstof]] - [[Trosbekendelse]] - [[Katekese]] - [[Katekumen]] - [[Didaké]]
* [[Dialektisk teologi]] - [[Karl Barth]] - [[Afmytologisering]] - [[Rudolf Bultmann]]
* [[Eksistensteologi]] - [[Tidehverv]]
 
== Eksterne links ==
* To engelske sites der behandler ''kerygma'': [http://home.att.net/~nathan.wilson/kerygma.html The Essentials of the Kerygma] - [http://www.afn.org/~afn52344/kerygma.html What Does Kerygma Mean]
* Kort oversigt over Jesus-forskningen ved Svend Lindhardt: [http://www.kvuc.dk/ansatte/sl/jesusforsk.htm Jesus-forskning]
* Danske site med teologiske opslag: [http://www.katolsk.dk/fileadmin/user_upload/mini_lex/index.html Katolsk minilexikon]