Kikkert: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→1608 - Begyndelsen: 1908 -> 1608 |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 10:
== Historie ==
=== 1608
Ifølge en legende skulle to drenge i 1608 være kommet ind hos optikeren [[Hans Lippershey]] og have sat to glas op i forlængelse af hinanden. Det resulterede i at de kunne se et forstørret billede af vejrhanen på naboens tag. [[Hans Lippershey|Lippershey]] tog konceptet til sig og forbandt glassene med et rør. Denne kaldte han en kikker, deraf bruger vi i dag ordet kikkert<ref>[http://telescopes.stardate.org/history/history.php#1608 http://telescopes.stardate.org/
[[Hans Lippershey]] præsenterede den for regeringen og det lykkedes ham at sælge en hel del af hans kikkere. Han forsøgte samme år at få [[patent]] på den. Da to andre [[optiker]]e også forsøgte at få [[patent]] på den inden for kort tid, blev patentet afvist og idéen blev erklæret offentlig<ref>[http://telescopes.stardate.org/history/history.php#1608 http://telescopes.stardate.org/
[[Hans Lippershey|Lippersheys]] kikkert er en såkaldt [[linsekikkert]]. Den var bygget op ved at den forreste [[optisk linse|linse]], objektglasset, det glas der vender mod objektet, buede udad på begge sider og samlede dermed lyset i et bestemt punkt. Det andet stykke [[okular]]et buede indad og forstørrede dermed billedet<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project
[[Fil:Galileo telescope replica.jpg|thumb|right|200px|En kopi af det ældste bevarede teleskop, der tilskrives Galileo Galilei (udstillet på the [[Griffith Observatory]])]]
=== 1609
Kikkerten, eller teleskopet som det er bedre kendt, var allerede i 1609, året efter dens opdagelse et såkaldt ”must have”. Derfor var [[matematik]]er og [[astronom]] [[Galileo Galilei]] også i besiddelse af en. [[Galileo Galilei|Galilei]] udbyggede [[linsekikkert]]en og formåede at finpudse den og få den til at forstørre op til 15-20 gange. [[Galileo Galilei|Galilei]] brugte teleskopet til blandt andet at opdage fire af [[Jupiter (planet)|Jupiters]] [[måne]]r og observerede som en af de første [[solplet]]ter<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project
[[Galileo Galilei|Galileis]] teleskop havde et [[konkav|dobbeltkonkavt]] objektglas med en fokuseringslængde på ca. 90 cm og samledes i et [[konveks|dobbeltkonvekst]] [[okular]] med en fokuseringslængde på cirka 5 cm. Det betød at man skulle holde teleskopet i en afstand af ca. 5 cm. Objektglasset var mellem 1,5 og 2 cm i diameter og dermed var teleskopets synsfelt forholdsvis begrænset. For hver 90 m der var til det objekt man så på blev synsfeltet kun 40 cm bredere. I realiteten betød det at man kun kunne se en fjerdedel af [[månen]]s overflade gennem det<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project
=== 1611-1630
Der gik ikke meget mere end to år før [[Johannes Kepler]] fandt ud af at man også kunne lave et teleskop ved at bruge to [[konveks]]e [[optisk linse|linser]] i stedet for den [[konkav]]e og den [[konveks]]e. Han gjorde opmærksom på at det dog ville få billedet til at stå på hovedet, men at dette problem kunne løses ved at placere en tredje [[konveks]]t [[optisk linse|linse]] mellem de to andre. [[Johannes Kepler|Keplers]] teleskop blev dog ikke særlig udbredt med det første<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project
Først da [[Cristoph Scheiner]] i 1630 udgav hans værk kaldet ''Rosa Ursina'' at [[Johannes Kepler|Keplers]] teleskop blev populært. [[Christoph Scheiner|Scheiner]] beskrev i hans værk hvordan han havde arbejdet med [[solplet]]ter og havde forsøgt at få solen til at vende rigtigt, når han så på den gennem teleskopet, ved hjælp af [[konveks]]e [[optisk linse|linser]]. Han opdagede herigennem at når han så direkte på et objekt stod det langt skarpere og udsynet var langt bedre end med [[Galileo Galilei|Galileis]] teleskop<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project
Den tredje [[optisk linse|linse]] i det [[astronomi]]ske teleskop blev forholdsvis hurtigt kasseret af [[astronom]]erne, da den ikke var nødvendig for deres observationer og jo flere [[optisk linse|linser]] der blev brugt, jo flere afvigelser optrådte der i billedet<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project
=== 1640-1656
Den eneste måde man kunne øge teleskopernes evne til at forstørre yderligere var ved at lave teleskoperne længere og bredere. Derfor steg gennemsnitslængden fra [[Galileo Galilei|Galileis]] og [[Johannes Kepler|Keplers]] teleskoper på 1,5-2 meter til at de nye i 1640’erne opnåede længder på 4,5-6 meter. [[Christian Huygens]] lavede i 1656 et teleskop på 7 m som kunne forstørre 100 gange og objektglasset var 15-20 cm i diameter. Udsynet var her steget til at være ca. 45 cm pr. 90 meter.
[[Galileo Galilei|Galileis]] teleskop blev efterhånden erstattet af et teleskop med fire [[konveks]]e [[linse]]r. Objektglasset, [[okular]]et, en [[optisk linse|linse]] til at vende billedet rundt og en fjerde og større [[optisk linse|linse]] til at udvide udsynet yderligere<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project
=== 1656-1675
Nu blev et endnu en [[konveks]] [[optisk linse|linse]] indført som, når den var placeret korrekt, kunne øge evnen til at forstørre betydeligt.
[[Johannes Hevelius]] lavede i 1641 et 42,7 meter langt teleskop. Dets længde gjorde det dog utrolig upræcist. Det var grundet upræcise glaspositioner og at meget små vindstød fik det lange rør til at svinge i en så stor grad at det forstyrrede billedet. Derfor begyndte man fra ca. 1675 at indbygge teleskoperne i bygninger. Man monterede objektglasset i toppen af bygningen, og ved hjælp af en snor og en del gæt, placerede man resten af opsætningen, i [[brændpunkt]]et for objektglasset, længere nede i bygningen<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project
=== 1672-1800
Der var et problem med alle teleskoperne med glaslinser. Når man så igennem dem var der ofte farvede ringe omkring de objekter man så på<ref>[http://telescopes.stardate.org/history/history.php#1672 http://telescopes.stardate.org/
Derfor havde flere astronomer forsøgt at lave en version af teleskopet der brugte spejle enten i stedet for eller i kombination med [[optisk linse|linserne]]. Dog uden held.
Efter i 1672 at have udgivet en artikel om lys og farver, som beskrev lysets spredning i et [[prisme]], forsøgte [[Isaac Newton]] sig også med at bruge [[spejl]]e.
Det lykkedes [[Isaac Newton|Newton]] at lave et fungerende teleskop ved hjælp af et krumt spejl der reflekterede lyset ned på et spejl der var vinklet 45°. Herfra reflekteredes lyset så videre ud igennem et [[konveks]]t [[okular]]<ref>[http://telescopes.stardate.org/history/history.php#1672 http://telescopes.stardate.org/
I første omgang blev [[Isaac Newton|Newtons]] teleskop ikke en særlig stor succes da der ikke var nogen der kunne slibe spejlet i den rigtige krumme form. Desuden var det også nødvendigt at pudse spejlene regelmæssigt. Derfor forblev [[Isaac Newton|Newtons]] teleskop på en teoretisk basis.
Først i 1720-1730’erne lykkedes det [[James Hadley]] at lave et teleskop tilsvarende [[Isaac Newton|Newtons]] og ikke længe efter lykkedes det for flere andre.
I slutningen af 1700-tallet lykkedes det for [[James Short]] og senere [[William Herschel]] at lave et teleskop med et [[parabol]]formet reflektorspejl<ref>[http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html, The Galileo Project
== Kikkert typer ==
Linje 56:
{{Reflist}}
* [http://telescopes.stardate.org/ ''Galileo to Gamma Cephei
* [http://galileo.rice.edu/sci/instruments/telescope.html ''The Galileo Project
|