Versionen fra 13. aug. 2012, 19:28 redigér PalnaBot (diskussion \| bidrag) Botter 188.448 edits m →‎Kilder: skabelonfix ved brug af AWB ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 03:42 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 7: == Under Napoleonskrigene == Blücher befandt sig i en med store vanskeligheder forbunden situation, da de franske tropper holdt [[Hamborg]] besat i tidsrummet fra maj [[1813]] -– maj [[1814]]. Store skarer af hamborgske indbyggere, der enten fordreves eller ved flugt unddrog sig [[marskal]] [[Louis-Nicolas Davout]]s jernhårde regimente, søgte nemlig ophold i Altona, hvor overpræsidenten med sand humanitet traf foranstaltninger til deres modtagelse, samtidig med at han forstod at varetage det hensyn, der skyldtes [[Kejserriget Frankrig\|Frankrig]] som Danmarks forbundsfælle. Han havde under denne virksomhed en ypperlig støtte i overpræsidialsekretær Gähler. Da et russisk troppekorps under general [[Levin August von Bennigsen]] belejrede Hamborg, fik Blücher en endnu vanskeligere stilling, men han værnede med dygtighed om Altonas sikkerhed, idet han med en vis snildhed forstod at sno sig mellem de to kommanderende generaler. Dette afsnit af Blüchers liv danner det smukkeste blad af hans historie. Altonas borgerskab lod til minde om hans fortjenester af byen slå en erindringsmedalje, og kongen dekorerede ham [[1814]] med Dannebrogordenens Storkors. Blücher og hans søskende var [[1777]] blevne [[Adel i Danmark\|nobiliterede]] af Christian VII; ved kgl. [[resolution]] af [[30. august]] [[1817]] og [[patent]] af [[27. oktober]] [[1818]] ophøjede Frederik VI Blücher og hans mandlige efterkommere i den danske lensgrevestand under navn af Blücher-Altona; [[1838]] udnævntes Blücher-Altona til [[Elefantordenen\|Elefantridder]]. == Senere virke == Kong [[Christian 8.\|Christian VIII]] var ligesom forgængeren overordentlig venskabeligsindet mod Blücher-Altona. Under [[Hamborgs brand]] i maj [[1842]] vandt han fortjent anerkendelse ved sin energiske, hjælpsomme optræden: dels ydede han sin medvirkning under slukningen, dels bidrog han til de brandlidtes forplejning. Til belønning overrakte en deputation fra Hamborgs Senat ham diplom som hamborgsk [[æresborger]]. Ved en jagt i efteråret [[1843]] gjorde Blücher-Altona et fald med hesten, og siden det tidspunkt var hans helbred nedbrudt; han døde 1. august 1845. Altonas borgere rejste ham et gravminde, der afsløredes [[1852]]. Blücher-Altona var en mod kongehuset overordentlig loyal mand og i selskabslivet en meget vindende personlighed. Han blev gift [[1. maj]] [[1794]] i København med Manone (Marie) Barbara Abbestée (24. oktober 1770 i [[Tranquebar]] -– 8. december 1852 i Altona), datter af [[generalmajor]] og guvernør [[Hermann Abbestée\|(Peter) Hermann Abbestée]] (1728-1794) og Françoise Lange (1749-1779). Børn: * Fanny Sophie (26. september 1797 -– 30. juni 1835) * [[Gustav Blücher-Altona (1798-1864)\|Gustav Carl Frederik]] (15. december 1798 -– 25. marts 1864) Blücher-Altona var [[Frimureri\|frimurer]] og blev optaget i logen ''Christian til Palmen'' i [[København]]. Fra 1817 til sin død var han "Obermeister" for logen ''Karl zur heiligen Wahrheit'' i Altona.<ref>Friedrich Mossdorf, ''Allgemeines Handbuch der Freimaurerei'', bd. 1, 1900, s. 110-111.</ref>

Konrad von Blücher-Altona: Forskelle mellem versioner