Versionen fra 20. maj 2012, 11:48 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 752.750 edits m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Fæstningsanlæg i København ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 03:59 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 18: [[Fil:Eric of Pomerania.jpg\|thumb\|upright\|left\|Erik af Pommern portrætteret i [[1424]]]] Roskildes biskopper beholdt ejendomsretten til borgen, indtil Kong [[Erik af Pommern]] i 1417 tiltog sig borgen og dermed -– efter mere end 200 års stridigheder -– definitivt sikrede ejendomsretten over fæstningsanlægget på Slotsholmen for kongemagten.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt\|Hvidt et al]], bd. 1, p. 50-53.</ref> Erik af Pommerns overtagelse af Københavns Slot var en del af hans politik for at styrke kontrollen over handelsruten gennem Øresund, der også omfattede anlægget af [[Krogen (borg)\|Krogen]] ved [[Helsingør]] ([[Kronborg]]s forgænger), [[Landskrone]] og [[Malmøhus]]. Som reaktion på Erik af Pommerns [[Erik af Pommern#Omkring Øresund\|Øresundspolitik]] angreb en mægtig flåde fra [[hanseforbundet]] borgen og byen i 1428. Angrebet blev slået tilbage Erik af Pommerns dronning [[Philippa af England\|Philippa]], der fra Københavns Slot ledte forsvaret. Linje 50: ==== Frederik 4.s ombygning 1720-29 ==== [[Fil:Kbh Slot 1730erne.jpg\|thumb\|Københavns Slot omkring [[1730]] efter [[Frederik 4.]]'s ombygning]] Københavns Slot var længe kendt som den usleste fyrsteresidens i hele Europa og var en stor pinagtighed, ikke kun for kongefamilien og dens internationale omdømme, men også for folket<ref>Benito Scocozza -– Christian 4., 2006, s. 95-96.</ref>. I begyndelsen af [[1700-tallet]] blev slottet gennemrenoveret af [[Frederik 4.]] Voldgraven blev fyldt op og planeret, og slottets grundplan med alle dens kroge og udbygninger blev rettet af til en mere regulær femkantet barokform. Fløjene med deres forskellige højder blev alle forhøjet til 5 etagers højde. Blåtårn blev stående, men det blev gennembrudt af den nye hovedport til slotsgården og fungerede som portbygning.

Københavns Slot: Forskelle mellem versioner