Lissabontraktaten: Forskelle mellem versioner

På topmødet i Bruxelles 21.-23. juni 2007 blev regeringslederne enige om et klart og stærkt mandat til at indkalde en [[regeringskonference]] -– det eneste organ, der kan ændre eksisterende EU-traktater. Regeringskonferencens beslutninger skal være enstemmige og de skal yderligere ratificeres af medlemsstaterne ifølge de nationale procedurer. De seneste regeringskonferencer fandt sted i [[Nice]] ([[Nice-traktaten]]) i [[2001]], i [[Amsterdam]] i [[1997]] ([[Amsterdam-traktaten]]) og i [[Maastricht]] i [[1992]] ([[Maastricht-traktaten]]).

Portugal -– der overtog EU-formandskabet 1. juli 2007 -– støttede ivrigt Tyskland i at nå en aftale om regeringskonferencens mandat under Tysklands formandskab, således at det kun er teknikaliteter, der senere skal forhandles.

Reformtraktaten bibeholdt de fleste af de institutionelle opfindelser fra forfatningstraktaten, såsom en fast EU-[[præsident]], en EU-[[udenrigsminister]] -– dog med titlen Unionens Høje Repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, samme fordeling af pladserne i parlamentet, et reduceret antal [[kommissær]]er og en sætning om udmeldelse af EU.

Ifølge forfatningstraktaten skulle [[EU's tre søjler|EU's tre-søjlede struktur]] skrottes til fordel for en fordeling af unionens kompetencer i to store lovgivningsområder eller 'søjler' -– udenrigs- og sikkerhedspolitik (anden søjle) og retspolitik og 'indenrigs'-EU-politik (tredje søjle). Storbritannien ønsker imidlertid kun to søjler, hvorfor den nye fordeling er droppet.

Den nye traktat vil formentlig indeholde formuleringer om at kommende medlemslande skal overholde EU-samarbejdets værdier, hvis de vil være medlem af unionen. Et hollandsk forslag om at bevare kriterier for yderligere udvidelser i den nye traktat er ikke blevet fuldt implementeret, idet man frygter at det vil føre til domme hos EF-domstolen, som dermed vil få det sidste ord om hvem der vil kunne optages i EU -– og ikke politikerne.<ref name=blueprint />

En ny bestemmelse i Lissabontraktaten kaldet Passerelle gør, at EU-landene kan ændre et område fra at kræve enstemmige beslutninger til kun at kræve flertalsafgørelser uden at landene skal vedtage en ny traktat.<ref>[http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/fft_passerelle/ Hvad er ”passerelle-bestemmelser”?<!-- Bot genereret titel -->]</ref> En række personer hævder, at denne bestemmelse i traktaten indebærer, at Danmarks tilslutning til Lissabontraktaten er sket i strid med [[Grundloven]]s §20 om suverænitetsafgivelse, hvilket har ledt til, at 38 navngivne personer<ref>[http://lissabonsagen.wordpress.com/2009/10/26/hello-world/ Liste over sagsøgere i Lissabonsagen]</ref> har anlagt en grundlovssag mod Danmarks statsminister og udenrigsminister.<ref name=lissabonsag>[http://www.lissabonsagen.dk/ Lissabontraktaten og grundlovsagen -– Lars Løkke Rasmussen og Per Stig Møller på anklagebænken<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Den såkaldte suverænitetsparagraf, §20, i [[Grundloven]], der blev indført ved seneste revidering i 1953, fastslår, at Danmark i visse tilfælde kan overdrage suverænitet og beføjelser til internationale organisationer som f.eks. EU, såfremt der i Folketinget er et flertal på 5/6 -– altså mindst 150 ud af 179 medlemmer. Opnås der ikke et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer, og ønsker regeringen at opretholde forslaget, skal lovforslaget sættes til folkeafstemning til godkendelse eller forkastelse. Idet EU-modstanderpartierne [[Dansk Folkeparti]] og [[Enhedslisten]] ved [[folketingsvalget 2005]] har været repræsenteret med 30 mandater til sammen, kunne de to således blokere for traktatens vedtagelse.<ref>''[http://jp.dk/udland/europa/article977824.ece Fogh afviser at fuske med folkeafstemning]'', JP.dk, 20. juni 2007</ref>

* Terrorbekæmpelse -– teknisk styrkelse af samarbejde og kapitalbevægelser.

Højesteret tillod [[11. januar]] [[2011]] en række borgere at sagsøge statsminister [[Lars Løkke Rasmussen]] og udenrigsminister [[Lene Espersen]] for grundlovsbrud i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontraktaten. De 28 sagsøgere mente, at loven om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten var i strid med [[grundloven]]s § 20, idet dennes særlige krav til vedtagelse ikke har været fulgt.<ref>[http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/pressemeddelelser/Pages/Lissabon-traktatenogGrundloven.aspx domstol.dk -– Lissabon-traktaten og Grundloven<!-- Bot genereret titel -->]</ref> § 20 stiller et krav om folkeafstemning, hvis lovens vedtagelse medfører suverænitetsafgivelse.

Højesterets dom betyder, at sagen skal gå om ved Landsretten, som i oktober 2009 havde afvist at tage stilling til anklagerne om grundlovsbrud med henvisning til at sagsøgerne ikke havde retlig interesse i at anlægge sagen. Højesterets dom betyder, at Landsretten bliver tvunget til at tage stilling til spørgsmålet om grundlovsbrud. <ref>[http://www.berlingske.dk/politik/loekke-sagsoeges-grundlovsbrud Løkke sagsøges for grundlovsbrud -– Politik<!-- Bot genereret titel -->]</ref>