Litauisk (sprog): Forskelle mellem versioner

 

== Grammatik ==

Litauisk har bevaret mange af de de [[indoeuropæiske sprog]]s oprindelige træk inden for [[fonetik]] og [[morfologi]], og det er derfor blevet studeret grundigt som del af den komparative indoeuropæiske [[lingvistik]]. Litauisk har en meget udbygget morfologi: Der er to [[grammatisk køn|grammatiske køn]] – han- og hunkøn – idet det indoeuropæiske intetkøn er gået tabt. Ud over at inddeles i køn, inddeles [[substantiv]]er efter fem nominalbøjninger og [[adjektiver]] efter tre adjektivbøjninger. Disse bøjes alle i så mange som syv [[kasus]] (nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, instrumentalis, lokativ og vokativ). [[Verbum|verberne]] falder i tre verbalbøjninger, i hvilke verberne bøjes i fire tempora (nutid, fortid, gentaget fortid og fremtid) og fire modi (indikativ, konjunktiv, imperativ og infinitiv) og dertil kommer et kompliceret system af aktive og passive participier til hver tempus.

 

<ref name=Zigmas>{{cite journal | last = Zinkevičius | first = Zigmas | coauthors = Alexas Stanislovas Girdenis | title = Dėl lietuvių kalbos tarmių klasifikacijos | journal = Kalbotyra (Slavistica Vilnensis) | volume = 14 | year = 1966 | issn = 1392–1517 }}</ref>

 

 

}}