Versionen fra 6. aug. 2012, 11:28 redigér TjBot (diskussion \| bidrag) 10.173 edits m r2.7.2) (Robot tilføjer chy:Hoéstónéó'o ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 04:32 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 10: * ''Finans-regneren'' og andre specialiserede regnemaskiner minder om matematikregneren, men tilbyder regneoperationer tilpasset behovene indenfor bestemte fag, her finanssektoren. * Den ''programmerbare lommeregner'' tilbød noget der ellers kun var tilgængeligt på store [[computer]]e: Man kunne programmere den til at udføre en kompliceret beregning, og derefter få denne beregning udført på en masse tal. Denne type lommeregnere var en kort overgang populære blandt [[ingeniør]]er og videnskabsfolk, indtil de første små [[hjemmecomputer]]e kom frem. * ''Lommecomputeren'', som dukkede op i [[1980'erne]], var en videreudvikling af den programmerbare lommeregner: De havde komplet "skrivemaskine-tastatur", og kunne programmeres i f.eks. [[BASIC]] -– alt sammen i et lille apparat man kunne have i en lomme (om end en stor én). == Sådan virker en lommeregner == Linje 31: === Strømforbrug og visning af tallene === De første batteridrevne regnemaskiner i en størrelse der kunne kaldes en "lommeregner", kom i begyndelsen af [[1970'erne]]. Inden da havde man benyttet glødetråde (som i en [[glødelampe]]) eller [[Nixie-rør]] til at vise resultaterne med -– teknikker der krævede mere [[elektrisk strøm]] og/eller [[Elektrisk spænding\|spænding]] end man kan hente fra batterier. Da man opfandt [[lysdiode]]n, kunne man lave et display med tilstrækkelig lavt strømforbrug til batteridrift -– alligevel holdt et sæt nye batterier ikke længe -– i enkelte tilfælde nogle få timer. En helt ny måde at vise resultaterne på, [[LCD]] eller "flydende krystal-display", kom i [[1971]]: I modsætning til alle andre elektroniske måder at vise tal på, "lyser" et LCD-display ikke, og bruger derfor meget mindre elektrisk [[energi]]. De første displays af denne art var dog temmelig dyre og ikke altid pålidelige, så først midt i 1970'erne blev flydende krystaller det mest almindelige display på lommeregnere. Med denne teknik kunne en lommeregner nu fungere i et år eller mere på et enkelt, lillebitte batteri. Omkring [[1978]] kunne man købe modeller med indbyggede [[solcelle]]r; disse havde ingen knap til at tænde og slukke med, men gerne en slags "genstarts-knap" (typisk mærket "AC"), da for lidt lys -– og dermed for lidt strøm -– kan få disse lommeregnere til at "gå i baglås". === Lommeregnere alle vegne === I midten af 1970'erne kunne både elektronikken og strømkilden til en regnemaskine gøres ekstremt små, så i årene der fulgte blev miniature-regnemaskiner bygget ind i forskellige redskaber -– nogle mere kuriøse end nyttige! F.eks. en [[kuglepen]] eller [[lineal]] med indbygget regnemaskine, et checkhæfte-etui som kunne holde regnskab med [[checkkonto]]en, samt [[Ur (kronometer)\|ure]] og smykker med så små "taster" at det gerne krævede en [[Nål (redskab)\|nål]], [[blyant]], bøjet [[Clips\|papirclip]] eller noget andet spidst for at bruge deres indbyggede regnemaskine. Andre regnemaskiner var blot miniaturiseret, så de kunne sidde i en [[nøglering]] eller være på størrelse (og tykkelse!) med et [[kreditkort]] -– sidstnævnte variant er ofte set som reklamegave, hvilket siger noget om de lave omkostninger ved at fremstille en lommeregner. === Farvel til regnestokken === I løbet af 1970'erne blev lommeregnerne billigere end en [[regnestok]] -– med nogle ganske få undtagelser blev de sidste regnestokke (og andre tilsvarende regneredskaber) fremstillet i det årti.<br /> De gamle mekaniske bordregnere blev fortrængt af elektroniske modeller, om end der er grænser for hvor lille man kan gøre en bordregner som skal kunne betjenes let og hurtigt af menneskelige fingre det meste af en arbejdsdag. Den senerste anvendelige regnestok var Aristo-Studio. Linje 61: == Eksterne henvisninger == {{Commonskat\|Calculators}} * [http://www.calculators.de/ Museum of Pocket Calculating Devices] -– lommeregnermuseum (på engelsk) === [[Virtuel]]le lommeregnere til computere === Linje 67: * [http://www.hexelon.com/kalkulator/index_en.php www.HEXelon.com] calculator freeware * http://www.ticalc.org/ ** [http://www.ticalc.org/programming/emulators/software.html#3 Emulators -– ticalc.org], [http://www.ticalc.org/programming/emulators/romdump.html An emulator is useless without a ROM (Read Only Memory) image] * ([[RPN]]): [http://www.hpcalc.org/ hpcalc.org -– HP48 Software Archive] ** [http://www.hpcalc.org/hp48/pc/emulators/ HP (inkl. PDA) Calculator Emulators for the PC] * [http://directory.google.com/Top/Science/Math/Software/Calculators/ Software Calculators]

Lommeregner: Forskelle mellem versioner