Ludvig Jacob Binzer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 7:
Han ledsagede som [[amanuensis]] Huth, der var lærer for de unge hessiske prinser, på en studierejse over Syvårskrigens valpladser, og da Huth på landgrev [[Carl af Hessen]]s opfordring [[1766]] drog til Danmark, fulgte Binzer med og opnåede ansættelse som overkonduktør med [[premierløjtnant]]s rang i det nys oprettede Ingeniørgeografkorps. Dette korps nedlagdes dog af grev [[Claude-Louis de Saint-Germain]], der [[1767]] for en kort tid på ny overtog krigsstyrelsen.
 
Binzer blev stillet uden for nummer i [[artilleri]]et og tilbragte nu to år i Hanau hos den afskedigede general Huth, indtil denne [[1769]] kaldtes tilbage. [[1772]] blev Binzer ansat som [[Kvartermester|generalkvartermesterløjtnant]] hos Carl af Hessen, da denne for at dæmpe den befrygtede opstand gik til [[Norge]], og her forblev han efter landgrevens tilbagerejse, beskæftiget med opmåling og militære rekognosceringer, indtil [[1774]], da han meldte sig hos landgreven i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] for at benyttes ved de indledende opmålings- og nivelleringsarbejder til det projekterede anlæg af [[Ejderkanalen]]. Samme år blev han [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] og [[Kompagni (militær)|kompagnichef]] i artilleriet. [[1778]] ledsagede han som [[adjudant]] Carl af Hessen under dennes ophold ved den preussiske hær og foretog efter [[freden i Teschen|fredslutningen]] i [[Teschen]] det følgende år et nøje studium af den østrigske hærs positioner i [[Bøhmen]] og [[Sachsen]]. Under dette besøg i udlandet gjorde han sig bemærket ved sin sikre dømmekraft og sin fortrinlige evne til at opfatte terrænet og modtog gennem den kendte hærfører [[hertug]] [[Ferdinand af Braunschweig]] fordelagtige tilbud om at træde i preussisk tjeneste. Også herhjemme påskønnede man hans duelighed og den rastløse flid og iver, hvormed han stedse arbejdede. [[1780]] blev således den betroede post som hærens generalkvartermester reserveret ham, uagtet han endnu kun var ung kaptajn, [[1783]] fik han en indbringende virksomhed som lærer i krigskunst for prins Vilhelm af Württemberg, [[1785]] blev han kommandør for det i Kiel oprettede Holstenske Jægerkorps – en elitetrop let [[infanteri]], hvervet navnlig af forstbetjente og herregårdsskytter –, [[1786]] [[major]] og [[1788]] [[oberstløjtnant]].
 
== Kampene i Norge ==
Linje 20:
[[1795]] blev Binzer [[oberst]], [[1802]] [[generalmajor]], [[1808]] [[Dannebrogordenen|Hvid Ridder]] og samme år, da Generalstaben oprettedes i de to afdelinger, Generaladjudant- og Generalkvartermesterstaben, selvfølgelig chef for den sidste, men hans nu stærkt svækkede helbred tvang ham til allerede i maj 1808 at søge sin afsked, og fra København, hvorhen han med overkommandoens stab det foregående efterår havde fulgt kronprinsen, trak han sig tilbage til sit hyggelige [[landsted]] i flækken Brunswik ved Kiel. Her levede han i sin families skød, i selskabelig omgang med en fint dannet kreds og for øvrigt vekslende sin tid mellem studier og dyrkning af sin smukke have indtil sin død, der indtraf pludselig 11. november 1811. Han er begravet i Kiel.
 
Binzer blev gift [[12. maj]] [[1780]] i [[Slesvig by]] med Margrethe Elise Louise Ericius (7. februar 1760 i Slesvig - 21. september 1839 i Kiel), datter af [[konferensråd]], overretsråd Moritz Christian Ericius til Dyttebøl (død 1785) og Marie Dorothea Augusta Ahlmann (død 1769).
 
Han er gengivet i en tegning ([[Rigsarkivet]]). Der findes også et [[portrætmaleri]] af [[Friedrich Carl Gröger]] fra ca. 1805 (Rosenkrantz, [[Sydslesvig]]).
Linje 34:
{{DBL}}
{{FD|1746|1811|Binzer, Ludvig Jacob}}
 
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Generaler fra Danmark]]