MPEG-2: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
katændr
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 6:
MPEG-2 var oprindeligt tænkt til at indeholde 10 dele, men del 7 og 8 er trukket tilbage:
 
# ''Systems''
# ''Video''
# ''Audio''
# ''Conformance testing''
# ''Software simulation''
# ''Extensions for Digital Storage Media Command and Control (DSM-CC)''
# ''Advanced Audio Coding (AAC)'' (tilbagetrukket)
# ''Video with 10 bit input sampling'' (aldrig udviklet, pga. manglende interesse)
# ''Extension for real time interface for systems decoders''
# ''Conformance extensions for DSM-CC''
 
Den vigtigste forskel mellem MPEG-1 og MPEG-2 ligger i billededelen. Hvor MPEG-1 kun arbejder med I- og P-rammer, introducerede MPEG-2 B-rammer. Se nedenfor for en beskrivelse af de forskellige rammetyper.
 
== Video ==
MPEG-2 udnytter flere kodningsteknikker til at opnå komprimering af en videostrøm:
# [[Temporal]] [[redundans]]
# Transformation til frekvensdomænet
# Reducering af farveopløsningen
# [[Kvantisering]]
# [[Entropikodning]]
 
=== Temporal redundans ===
 
De fleste videostrømme indeholder en meget stor mængde [[temporal]] [[redundans]], dvs. der er en meget stor lighed mellem de enkelte rammer i videostrømmen. Dette udnyttes i MPEG-2 ved at kode forskellen mellem rammer, i stedet for at kode hver enkelt ramme for sig.
Linje 35:
I MPEG-2 kan bevægelse i billedet angives på makroblok-niveau. En makroblok er en blok på 16x16 billedepunkter, og bevægelsen vil angive hvordan hver blok har "bevæget sig" mellem to rammer i strømmen.
 
=== Transformation til frekvensdomænet ===
 
Et billede, hvilket en ramme i en videostrøm kan opfattes som, indholder væsentligt mere redundans, hvis dette transformeres til [[frekvensdomæne]]t.
Linje 45:
Da transformationen til og fra frekvensdomænet uafværgeligt vil resultere i afrundingsfejl, især pga. forskelle i implementationen af transformationer til kodning of afkodning, er transformationen den første årsag til afvigelser mellem den oprindelige videostrøm og den afkodede strøm.
 
=== Reducering af farveopløsning ===
 
Det menneskelige øje er væsentligt mere følsom over for lysintensitet, end for farveforskelle. Dette kan udnyttes i MPEG-2 ved at reducere mængden af farveinformation i videostrømmen. Derfor arbejder MPEG-2 ikke med billeder i [[RGB]]-format, men i [[YCrCb]]-format, dvs. i stedet for at hvert punkt beskrives ved dets komposition af tre grundfarver, beskrives punktet ud fra dets lysintensitet (Y) og dets farve (Cr, Cb).
Linje 51:
Der er en række forskellige måder at begrænse mængden af farveinformation i et billede:
 
* 4:4:4 - Fuld farveopløsning
* 4:2:2 - Kun hvert andet punkt indeholder farveinformation
* 4:1:1 og 4:2:0 - Kun hvert fjerde punkt indeholder farveinformation
 
=== Kvantisering ===
 
I stedet for at gemme den fulde information efter transformation til frekvensdomænet, gemmes afrundede værdier. Dette foregår rent praktisk ved at bruge en kvantiseringsmatrix, som gemmes én gang i videostrømmen. Resten af strømmen kan så referere til denne matrix, frem for at gemme de faktiske kvantiseringsværdier.
 
=== Entropikodning ===
 
Det sidste trin i kompression opnås ved at foretage en entropikodning kvantiseringsværdierne.