Magt: Forskelle mellem versioner

'''Magt''' er et [[middelalder]]ord og kommer fra [[Tyskland]]s "macht". Den grundlæggende betydning sigter til situationer, hvor nogle personer tvinger deres [[vilje]] igennem, f.eks. med [[regler]], [[love]] eller [[vold (handling)|vold]]. De personer, der ikke får deres vilje betegnes som [[afmagt|afmægtige]]. I denne tolkning er magt undertrykkende.

Ved siden af -– eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et produktivt element. En opfattelse som især den franske filosof [[Michel Foucault]] var fortaler for.

== Nyere forskning ==

Direkte magt er den magt som udøves direkte i en beslutningsproces. Dvs. at A kan få B til at følge As vilje. Dirkekte magt kan opfattes både som en [[idealisme|personlig egenskab]], og som en [[materialisme|materiel ressource]]. Den engelske forsker [[David Easton]] har kombineret de to indfaldsvinkler i sin definition: " Magt er den autoritative fordeling af værdier i et samfund"; heraf er teorien om primær og sekundær værdifordeling udviklet. <ref>''[http://www.daktyl.dk/ProductDetails.aspx?bookID=379 "Magt og demokrati i Danmark -– Hovedresultater fra Magtudredningen"]'' (e-bog)</ref>

Indirekte magt vil f.eks. sige at A kan bestemme hvilke sager, B får mulighed for at tage stilling til. Denne type magt betegnes også som ''informationskontrol''. De amerikanske forskere Bachrach og Baratz betegner den indirekte magt som [[beslutningstagen| non-decision-making]] -– magten til at afværge beslutninger og/eller afværge konsekvenserne af beslutninger.

I 2003 offentliggjorde et udvalg, nedsat af [[Folketinget]] der i [[1997]] stillede opgaven, at igangsætte "en analyse af demokrati og magt i Danmark" til uafhængige forskere <ref> Under [[Poul Nyrup Rasmussen]]s regeringstid</ref> en rapport om [[Magtudredningen|Magtens fordeling]] i [[Danmark]]. <ref>Lise Togeby et. alt. (2003)</ref> Rapporten forklarer magtefordelingen som et [[nulsumsspil]], hvor der er vindere og tabere. Det fremgår, at borgerne i almindelighed har fået mere magt i perioden op til rapportens offentliggørelse. Det er især i dette perspektiv, at demokratiet sættes i fokus. Borgerindflydelse er knyttet til den enkelte borgers grad af aktiv deltagelse og denne deltagelse har styrket de demokratiske institutioner, samtidig med at deltagelsen har antaget nye former. <ref>Togeby et. alt. (2003), s. 55f </ref>. I et sociologisk perspektiv er deltagelsen og dermed også adgangen til demokratiske processer dog ulige fordelt. Uligheden er primært et resultat af fordelingen af uddannelsesressourcerne. Denne synsvinkel udfoldes fortrinsvis i kapitel 5, som omhandler forskellige uligheder i forhold til [[medborgerskab]], men også i kapitel 19 om [[indvandring]]ens udfordringer af [[nationalstat]]en berøres dette spørgsmål. Endvidere inddrages statsborgerskabets betydning for deltagelse i formaliserede valghandlinger i analysen, som konkluderer, at udviklingen i det danske demokrati "overvejende har været af positiv art." <ref>Togeby et. alt. (2003), s.404</ref>

== Noter ==

== Litteratur ==