Markale-massakren: Forskelle mellem versioner

'''Markale-massakren''' dækker over to separate massakrer som fandt sted i [[Sarajevo]], hovedstaden i [[Bosnien-Herzegovina]]. Begge massakrer fandt sted i byens gamle bydel, på det åbne [[Markale]] marked, og begge var udført at de bosniske serberes hær. Serberne holdt byen belejret mellem d. 5. april 1992 og d. 29. februar 1996<ref>[http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/europe/article575571.ece The new siege of Sarajevo -– Times Online<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.

I januar 2004 brugte den internationale domstol i Haag for første gang nye beviser i sagen mod general [[Stanislav Galić]], der var øverstkommanderende for de serbiske styrker omkring Sarajevo. [[Berko Zečević]], der er ekspert i [[ballistik]], præsenterede sine og to andres resultater af deres efterforskning i sagen. Deres konklusion var, at projektilet kunne være blevet affyret fra seks forskellige steder, hvoraf de fem var kontrolleret af serberne. Det sjette sted var blevet observeret af FN's styrker som kunne bekræfte at der ikke var blevet skudt fra det pågældende sted den dag. Dermed kunne alle teorier om at den bosniske hær selv havde åbnet ild mod de civile afvises. Kendsgerningen blev yderligere styrket af, at man fandt rester af projektilet på stedet -– rester, der kun blev produceret to steder, og begge steder var kontrolleret af serberne. Den endelige konklusion var, at mortergranaten var blevet affyret fra en serbisk stilling i landsbyen Mrkovići, på en bakke nordøst for den gamle by<ref>[http://old.balkaninsight.com/en/main/news/25559/ Sarajevo Embittered by Courts’ Silence Over Markale Massacre :: BalkanInsight.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Stanislav Galić fik en livstidsdom for hans medvirken i [[forbrydelser mod menneskeheden]]. Han blev erklæret skyldig i alle de fem tilfælde af drab på civile som han var blevet anklaget for, inklusive de to Markale-bombninger<ref>http://www.icty.org/x/cases/galic/acjug/en/gal-acjud061130.pdf</ref>.

[[Radovan Karadžić]] har bedt en række lande -– heriblandt [[Danmark]] -– om at udlevere dokumenter, der kunne rejse tvivl om skyldsspørgsmålet. [[Forsvarsministeriet]] nægtede først at have dokumenter der var relevante for Karadzics forsvar. Senere måtte man dog erkende, at arkiverne i Forsvarsministeriets departement indeholdt tre relevante dokumenter: en baggrundsorientering om en FN-rapport om det første Markale-masakre, en fax med konklusioner på rapporten samt et referat af en samtale mellem Danmarks ambassadør i [[London]] og det britiske udenrigsministerium. Af dokumenterne fremgår blandt andet, at [[UNPROFOR]] har været i tvivl om, hvorvidt det var Karadzics bosnisk-serbiske styrker, der affyrede granaten mod Markale-markedet, eller om den var placeret af de [[Bosniakker|bosniske muslimer]] selv. Strikt imod Danmarks forpligtelse til at udlevere dokumenterne -– i henhold til ICTY's statut og procesregler -– havde man altså valgt at holde dem tilbage<ref>[http://politiken.dk/udland/ECE1048072/danmark-misinformerer-krigstribunal/ Danmark misinformerer krigstribunal -– Politiken.dk]</ref>.