Marmelade: Forskelle mellem versioner

'''Marmelade''' er betegnelsen for en madvare, hvor [[frugt]] eller sjældnere [[grøntsag]]er er sødet, pureret eller kogt ud, konserveret og hældt på glas; det anvendes normalt som pålæg på lyst brød. Marmelade har eksisteret i århundreder, således findes en gammel [[Romerriget|romersk]] [[opskrift]] på marmelade fra omkring år [[400]]. Tidligere blev marmelade kogt på [[honning]], men da [[sukker]] senere blev indført, blev fremstilling ved kogning med sukker almindelig. Den kogte marmelade var førhen en vigtig kilde til [[vitamin]]er i vinterhalvåret.

 

Ordet stammer fra [[portugisisk]] "marmelada", gennem [[fransk]] "marmelade", og betegner oprindeligt en slags syltetøj kogt på [[Kvæde (frugt)|kvæder]] ("marmelo" på portugisisk).

 

Ifølge [[Fødevarestyrelsen]] skal der i marmelade som hovedregel findes mindst 350&nbsp;gram [[puré]] eller [[Pulp (mad)|pulp]] pr. 1&nbsp;kg færdigt produkt <ref>[http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_ACCN/B20030083805-REGL Bekendtgørelse om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme m.v.]</ref>. Marmelade minder meget om ''syltetøj'', men er generelt lidt tykkere i [[konsistens]]. I bestemmelserne fra Fødevarestyrelsen er der skrappere regler omkring frugtindholdet i syltetøj i forhold til marmelade, her skal som hovedregel minimum være 450&nbsp;gram frugt pr. 1 kilo færdigt produkt. Syltetøjet er normalt mere tyndtflydende i forhold til marmeladen, da syltetøjet består af større frugtstykker i en sukkerlage. [[Si (filter)|Sies]] marmelademassen, så [[Frø (plantedel)|frø]] og rester af frugtskal sies fra, bliver blandingen klar og ensartet og det færdige produkt kaldes [[Gelé (Mad)|gelé]]. Den kogte og stivede frugtgrød kan, hvis den kun sødes med let hånd, i stedet for at blive konserveret og hældt på glas, spises afkølet som dessert og kaldes da [[kompot]].

 

Ved hjemmesyltning gøres der traditionelt en del ud af de færdige fyldte marmeladeglas med pynte-stofhætter og mærkater med fremstillingsdato og frugtblanding. Et sådant kunstfærdigt glas hjemmelavet marmelade kan bruges som f.eks. nabo- eller værtindegave.

 

 

Marmelade benyttes oftest som pålæg på lyst brød, nogle nyder i den forbindelse også marmelade som pålæg smurt ovenpå en ostemad. Marmelade kan herudover bruges som fyld i pandekager og lagkager, som sødemiddel og pynt på [[yoghurt]] eller som sødt tilbehør til [[steg]]. Som tilbehør til hovedretter som steg findes marmeladen også i en knapt så sød form kaldet [[chutney]]. Her anvendes f.eks. frugt som [[græskar]], [[mango]] og [[æble]], og massen krydres ofte med stærkere krydderier f.eks. [[ingefær]], [[chili (krydderi)|chili]], [[hvidløg]] og [[peber]]. Chutney er af tykkere konsistens end almindelig marmelade, og der findes som regel større frugtstykker i massen.

== Beslægtede produkter ==

 

 

 

 

=== Referencer ===

 

{{link FA|sv}}

[[als:Marmelade]]

[[ar:مرملاد]]