Versionen fra 1. jun. 2012, 12:46 redigér Artikler (diskussion \| bidrag) 1.341 edits m tilføjelse til tekst ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 05:14 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 11: Flere københavnske rådmænd og borgmestre var ejere af gården, og en række højtstående embedsmænd har også ejet den. I [[1700-tallet]] fungerede den som bypalæ for en række adelige. Blandt de kendte beboere findes oversekretær [[Ditlev Revenfeld]], og lægen og arkitekten [[Jens Bang (læge)\|Jens Bang]] (1737-1808) boede her [[1804]]-[[1805\|05]]. Musikhandleren [[Emil Horneman]] boede her ad to omgange -– [[1846]] og [[1852]], inden han flyttede ind på [[Alléenlyst]] på [[Frederiksberg]]. Fotograferne Julius Wulff, [[Adolph Lønborg]] og [[Frederik Riise]] havde alle på et tidspunkt deres forretning her. == Arkitektur == Linje 17: Bygningen består af kælder og tre etager. Der er fem almindelige fag og et bredt portfag og den krones af to [[Vælsk gavl\|vælske gavle]]. Ejendommen er opført i røde [[mursten]] med [[sandsten]]sudsmykning. Oprindeligt fandtes hvælvede kældre, men kun én hvælving er i behold. Det ottekantede [[trappetårn]] er en senere rekonstruktion. Trappetårnet med vindeltrappe, der fandtes inden for porten, nævnes i et skøde af 1731, men blev senere nedbrudt, og i stedet for opførtes et trappehus af bindingsværk, der aldeles ikke passede til den gamle bygning. Grunden til det gamle trappetårn fandt man i året 1845, ved at udgrave en kælder under trappegangen i forhuset. Det har været bygget af samme store røde mursten som dem, der findes i forhuset. De hvælvede kældre under det grundmurede sidehus var af en anden konstruktion end hovedbygningens kælderhvælvinger, så de var formodentlig opført senere end den oprindelige bygning ud mod torvet. Foruden porten har der til forhusets stueetage været en særegen indgang fra gaden. Kælderen, der havde stærke brandfrie hvælvinger, skal under Københavns belejring i Frederik III's tid og under det engelske bombardement 1807 have tjent som tilflugtssted for mange familier. Oprindelig har gavlene haft [[hejseværk]] med trisser, der gjorde det muligt at hejse varer op til loftet. Kobbertaget er blevet fornyet flere gange. Porten flankeres mod gaden af to delvist nedgravede [[kanon]]løb. De tjente det praktiske formål at beskytte portens hjørner mod vogne, som skulle ind i gården. En anden karakteristisk detalje ved ejendommen er facadens kobbernedløbsrør med dragehoveder.

Matthias Hansens Gård: Forskelle mellem versioner