Maurice-Jean-Magdalène de Broglie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Levned: Retter flertydige links (Ed)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 27:
 
 
'''Maurice-Jean Madeleine de Broglie''' (5. september 1766 i Broglie, [[Eure]] - 20. juni 1821 i [[Paris]]) var en fransk [[aristokrat]] og biskop. Han var søn af [[feltmarskal]] [[Victor-Francois, Duc de Broglie]].
 
== Levned ==
Linje 38:
Efter ordre fra Napoleon samledes der et kirkeråd i [[Paris]] den [[17. juni]] [[1811]] under forsæde af [[kardinal Fesch]], kejserens onkel og [[ærkebiskop]] af [[Lyon]]. Formålet med mødet var, at Napoleon ville tvinge paven til at udnævne de præster, som Napoleon havde foreslået, til biskopper, men [[pave Pius 7.]] afviste dette på det bestemteste.
Kirkens fædre samledes højtideligt i hovedstaden - der var 6 kardinaler, 9 ærkebiskopper og 80 biskopper til stedet. Det var første og sidste gang kirkerådet mødtes. Efter seks indledende møder blev et dekret med Napoleons ønsker forelagt rådet til godkendelse. I begyndelsen blev det kun afvist af 2 - ærkebiskoppen af [[Bordeaux (by)|Bordeaux]] og de Broglie, men efterhånden var det kun 4 medlemmer, som kunne gå fuldt ind for dekretet. Paven havde privat erklæret, at et sådant indgreb i hans åndelige magt var i modstrid med kirkens love og disciplin.
 
Napoleon hjemsendte rådet og hjemsøgte de medlemmer som havde været mest fremtrædende i modstanden med strenge straffe. Efter at være blevet arresteret den [[12. juli]] [[1811]] blev de Broglie kastet i fængsel i [[Vincennes]] og forblev i isolation i over fire måneder uden kontant til omverdenen, bøger og papir. Dernæst blev han sendt i eksil i [[Beaune]]. På mistanke om at han havde forbindelse til kirken blev han deporteret til øen Ste.-Marguerite ud for kysten af [[Provence]]. Mens de Broglie var i fængsel blev han tvunget til at indgive sin afsked som biskop af Ghent. Selv om den ikke blev accepteret af paven, og dermed var annulleret udnævnte Napoleon hans efterfølger.
Linje 44:
Efter Napoleons fald vendte de Broglie tilbage til sit stift. De allierede stormagter besluttede efter Napoleonskrigene at danne det [[Forenede kongerige Nederlandene]] (som skulle bestå af Holland, Belgien og Luxembourg) og udpegede [[Vilhelm 1. af Nederlandene]] til landets konge.
 
Stormagternes repræsentanter besluttede på et møde i [[London]] i [[1814]], at den hollandske forfatning også skulle indføres i Belgien - med det forbehold, at den skulle tilpasses omstændighederne. Den [[18. juli]] [[1815]] forelagde Vilhelm den hollandske forfatning for belgierne, men de belgiske repræsentanter som skulle stemme om den afviste den med 796 stemmer mod 527. Kongen så stort på denne afvisning og påtvang belgierne en forfatning for berøvede katolikkerne alle deres rettigheder.
 
De Broglie og biskopperne af [[Namur]] og [[Tournai]] samt de ledende præster i [[Mechelen]] og [[Liège]] forsvarede katolikkernes sag og udstedte et [[hyrdebrev]] og senere en doktrinær vurdering af den forlangte ed på forfatningen.