Maurice-Jean-Magdalène de Broglie: Forskelle mellem versioner

 

 

 

== Levned ==

Efter ordre fra Napoleon samledes der et kirkeråd i [[Paris]] den [[17. juni]] [[1811]] under forsæde af [[kardinal Fesch]], kejserens onkel og [[ærkebiskop]] af [[Lyon]]. Formålet med mødet var, at Napoleon ville tvinge paven til at udnævne de præster, som Napoleon havde foreslået, til biskopper, men [[pave Pius 7.]] afviste dette på det bestemteste.

 

Napoleon hjemsendte rådet og hjemsøgte de medlemmer som havde været mest fremtrædende i modstanden med strenge straffe. Efter at være blevet arresteret den [[12. juli]] [[1811]] blev de Broglie kastet i fængsel i [[Vincennes]] og forblev i isolation i over fire måneder uden kontant til omverdenen, bøger og papir. Dernæst blev han sendt i eksil i [[Beaune]]. På mistanke om at han havde forbindelse til kirken blev han deporteret til øen Ste.-Marguerite ud for kysten af [[Provence]]. Mens de Broglie var i fængsel blev han tvunget til at indgive sin afsked som biskop af Ghent. Selv om den ikke blev accepteret af paven, og dermed var annulleret udnævnte Napoleon hans efterfølger.

Efter Napoleons fald vendte de Broglie tilbage til sit stift. De allierede stormagter besluttede efter Napoleonskrigene at danne det [[Forenede kongerige Nederlandene]] (som skulle bestå af Holland, Belgien og Luxembourg) og udpegede [[Vilhelm 1. af Nederlandene]] til landets konge.

 

 

De Broglie og biskopperne af [[Namur]] og [[Tournai]] samt de ledende præster i [[Mechelen]] og [[Liège]] forsvarede katolikkernes sag og udstedte et [[hyrdebrev]] og senere en doktrinær vurdering af den forlangte ed på forfatningen.