Modernisme: Forskelle mellem versioner

== Arkitektur ==

Indenfor arkitekturen fik den sit gennembrud i udlandet specielt [[Frankrig]] og [[Tyskland]] i starten af [[1900-tallet]]. I [[Danmark]] kom den noget senere, først omkring [[1930'erne]] og blev herefter i begyndelsen kendt som [[funktionalisme]].<ref name="dac">{{cite web|url=http://www.dac.dk/visKanonSide.asp?artikelID=2754|title=[[Dansk Arkitektur Center]]s side om modernismen|date=2011-08-27}}</ref> Perioden indvarsles med [[Flemming Lassen]] og [[Arne Jacobsen]]s projekt "Fremtidens Hus", som var et udstillingsprojekt til [[Akademisk Arkitektforening]]s Bygge- og Boligudstilling i [[Forum]] i [[1929]]. Imidlertid var det først med [[Gunnar Asplund]]s værker på en arkitekturudstilling i 1930 i [[Stockholm]], at danske arkitekter for alvor fik øjnene op for modernismen. Herefter søgte de også inspiration andre steder i verden. bl.a. den fransk-schweiziske arkitekt [[Le Corbusier]].

== Filosofi/litteratur ==

De blandede følelser fandt Baudelaire overalt i moderne menneskers almindelige forhold til hinanden: „Alfonsens vellyst er på én gang i slægt med engelens og ejendomsbesidderens. Barmhjertighed og glubskhed". -– „Menigmand er født ildtilbeder. Fyrværkeri, ildebrande, brandstiftere." „I ethvert menneske er der til enhver tid to stridende drifter, den ene mod Gud, den anden mod Satan".

I storbyerne ophobes alle disse spændinger og hidses af miljøets anonymitet, kulissekarakter og naturstridighed. [[Metropol]]en er modernismens sted. Her beruses man af indtryk og drukner i fremmedhed: Himlen hvælver sig blussende over feberlysene fra gader og vinduer. Menneskene forvandler sig til [[voksmannequin]]er, og ting bliver behandlet som levende væsner. Fabrikkernes sodede facader, de blanke maskindele og larmen og mylderet på banegårde og torve sanses nervøst i [[Rimbaud]]s og [[Apollinaire]]s digte -– de gør sig til ét med tiden og bliver dens talerør.

Dette menneskesyn, dette miljø og denne formbevidsthed har været det karakteristiske for m. i det 20. årh., trods skiftende politiske og sociale omstændigheder, trods en ændret tingsverden, trods stadig nye skoler og forfattere. M. er ikke en retning i det sidste århundredes digtning -– det er ganske simpelt dens miljø. De vigtigste kunstbevægelser har været præget deraf: [[ekspressionisme]], [[imagisme]], [[dadaisme]], [[futurisme]], [[surrealisme]], [[konkretisme]] osv.

Denne gang var der tale om en kraftig strømning med mange digtere der benyttede alle genrer selv om lyrikken stadig stod i centrum for interessen -– sandt nok var modernisterne ret traditionelle når de udtrykte sig episk og dramatisk. Hovedmændene [[Klaus Rifbjerg]] og [[Villy Sørensen]] redigerede ca. [[1960]] tidsskrift [[Vindrosen]]. Omkring grupperede sig en række lyrikere: [[Benny Andersen]], [[Jørgen Gustava Brandt]], [[Ivan Malinovski]], [[Bundgård Povlsen]], [[Jørgen Sonne]] og [[Jess Ørnsbo]], [[prosaisterne]] var færre: [[Peter Seeberg]] og den sent opdagede [[Albert Dam]].

[[Torben Brostrøm]] var den kritiske bannerfører. Det var ham der først førte disse folk frem på [[parnasset]], han vejledte dem kritisk og formulerede modernismens program: „Man kan -– brutalt sagt -– ikke være digter i dag uden at have sin tids viden i sig, hvordan man så end har tilegnet sig den. Men man må tilføje, at kendskab til fortiden og til den kunst, der fører op til en selv, er lige så nødvendig. En egentlig samtidig poesi udtrykker på denne basis tidens endnu uformulerede fornemmelser og ubevidste holdninger og får derved et forhold til samfundets irrationelle udviklingsdrift. Kunstnerens vej er selvfortolkningen, og relationen mellem kunstnerens jeg og tiden er kunstens sag."

Den anden fase af m. er psykologisk orienteret, ekspressiv af væsen og samfundsrettet -– bundet til stemninger og materiale fra det danske [[industrisamfund]] efter [[2. verdenskrig]]. Digtningen handler om [[pessar]]er, [[impotens]], [[juke box]], film, jetfly, fjernsyn, motorveje, radioaktivt nedfald osv. De nye medier påvirker synsmåderne og følelserne: Rifbjerg skriver som moderne film forløber, Malinovski læser i avisen indenfor og ser [[rødkælken]] uden for vinduet -– samtidig. Gustava Brandt bevæger sig gennem sine digte som man render gennem svingdøre og ruller op ad trapper i stormagasiner.Men formlidenskaben og sprogengagementet fik den 2. generation i Danmark ikke givet særlig tydeligt udtryk -– Mallarmés modernisme blev formuleret i 3. fase, også kaldet systemdigtningen.

== Kilder ==