Et '''monopol''' har eneretten til salg -– eller sjældnere køb -– på et bestemt marked. Eksempelvis havde [[Post Danmark]] eneret til at distribuere breve under 50 gram frem til den 1. januar 2011.<ref>{{Cite web |url=http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=IM-PRESS&reference=20080130IPR20129&language=DA |title=Slut med postmonopoler fra 2011
|publisher=''[[Europaparlamentet]]'' |language=dansk |date=31. januar 2008 |accessdate=26. oktober 2011}}</ref>
Eneretten kan være baseret på regler -– som i tilfældet med Post Danmark ovenfor -– eller på, at en virksomhed udkonkurrerer andre virksomheder og dermed erobrer et monopol. Dette sker ofte, når der er stordriftsfordele -– man taler da om et '''naturligt monopol'''. Tidligt i 1900-tallet samlede [[John D. Rockefeller, Sr.|Rockefeller]] på denne måde alle olievirksomheder i USA; virksomheden blev påbudt opbrudt og dette førte til dannelsen af ''[[de syv søstre]]''.
En monopolvirksomhed kan -– hvis ikke der sker regulering -– selvstændigt fastsætte prisen på sine ydelser. Man kan vise, at monopolisten maksimerer sit overskud ved at tage højere priser og omsætte færre ydelser, end hvad der er samfundsmæssigt optimalt. Dette ''overnormale overskud'' vil virksomheden kunne anvende til udbytter til ejerne, eller det vil kunne forsvinde ved, at effektiviseringer ikke gennemføres.
[[Konkurrencestyrelsen]], som tidligere hed monopoltilsynet, har til opgave at overvåge brancher, hvor der ikke er konkurrence, eller hvor nogle få virksomheder dominerer markedet.
