Mytteriet på Bounty: Forskelle mellem versioner

Efter store vanskeligheder på rejsen ankom "Bounty" til [[Tahiti]] -– hvor man havde besluttet at hente skuddene af brødfrugttræet -– 28. oktober [[1788]].

Den inhumane behandling af besætningen førte til mytteri. Mytteriet blev anført af Mr. Christian, der overtog styringen og sejlede skibet tilbage mod Tahiti efter at have kommanderet Bligh og en håndfuld af dennes loyale mænd ned i skibets redningsbåd. [[Barkasse]]n -– redningsbådens betegnelse -– frigjorde mytteristerne fra skibet og lod den drive for vindens eller havstrømmenes forgodtbefindende. Det lykkedes imidlertid kaptajn William Bligh i et enestående eksempel på sublimt sømandskab at navigere båden til [[Timor]] -– en distance på 6.700 km fra mytteriets geografiske position. Herfra lykkedes det kaptajn Bligh at komme hjem til London, og han nåede i sin efterfølgende karriere at blive vice-admiral i den engelske flåde.

Pitcairn var fundet lang tid før, men pga at man dengang ikke kunne fastslå den nøjagtige tid på et skib, havde man en meget usikker stedangivelse i vest/øst retningen -– skibsuret var opfundet (se Harrison), men endnu ikke i dagligt brug. Bounty havde faktisk et ur med, der var en kopi af Harrisons ur, og dette ur blev en slags bevis på, at det faktisk drejede sig om mytteristerne, da de blev fundet (i dag er det udstillet på søfartsmuseet i Greenwich). Således vidste Fletcher Christian måske, at han ville finde øen, hvis han sejlede på den rigtige breddegrad.