Versionen fra 23. jun. 2012, 14:55 redigér Bot O'Sarrus (diskussion \| bidrag) Botter 10.554 edits m →‎Beregninger: Retter flertydige links (Løn) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 06:03 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 4: De anvendte forkortelser er hovedsagelig baseret på de [[engelsk]]e begreber: * Y (en:Yield): Indkomst. * C (en:Consumption): Forbrug. * I (en:Investments):Investeringer. * G (En:Governmental expenditures):De offentlige udgifter. * M: Værdien af importen * X: Værdien af eksporten * Tx: (en: taxes): Skatter og afgifter. TxI er de indirekte skatter og afgifter. == Anvendelse == Linje 19: == Beregninger == BNP er basisværditilvæksten + [[indirekte skatter]] og [[afgift]]er (TxI) , mens BFI er basisværditilvæksten + [[subsidier]] (sb). Heraf følger, at BNP + sb -– TxI = BFI, og at BFI + TxI -– sb = BNP. Hvis indirekte skatte og afgifter udgør præcis samme beløb som subsidier, er BFI således lig med BNP.<ref>Just (2000), s. 67</ref> En central ligning er: * Y+M = C + I + G + X. Y+M betegnes som "tilgang af varer og tjenester", mens C+I+G+X betegnes som "anvendelse af varer og tjenester". Hvis værdien af importen er større end værdien af eksporten vil det medføre et undeskud på [[handelsbalance]]n. Linje 31: BNP og BFI bliver naturligvis fordelt på borgerne; i denne sammenhæng betegnes basisværditilvæksten som "indkomstdannelsen". Indkomsten fordeles som [[Løn (arbejde)\|løn]] og [[profit]] (kapital- og renteindkomst]. Da forskellen mellem BNP og BFI er subsidier (som tilfalder kapitalen) og "forbruget af fast realkapital" (som ikke kan realiseres som indkomst), er BFI det bedste udtryk for indkomstdannelsen. [[NNI]] beregnes som NNP -– indkomster, der tilgår udlandet + indkomster, der kommer fra udlandet. Det er med andre ord den produktionsværdi, som er til rådighed for borgere, der bor i det pågældende land. Principielt bør der herfra trækkes "forbruget af fast realkapital", der -– som nævnt- ikke indgår i fordelingen af indkomsterne. <ref> Just (2000), s. 68 </ref> Regnskabstallene gennemløber en række korrektioner, bl.a. for sæsonudsving, fra de foreløbige tal offentliggøres indtil de endelige tal er kendt af myndighederne. <ref>[http://www.econ.ku.dk/pbs/Makro1/SMEC%20John%20Smidt.pdf John Smidt,Det Økonomiske Råds Sekretariat]</ref> Linje 42: [[Kategori:Nationaløkonomi]] [[en:Accounting identity]]

Nationalregnskabsligningen: Forskelle mellem versioner