Olaf Schmidth: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Raevegade - Grå Stokke.jpg|thumb|240px|Rævegade med nogle af Olaf Schmidts Grå Stokk i [[Nyboder]] kvarteret ]]

 

Schmidths forældre var lærer ved Borgerskolen Marius Schmidth og Juliane Louise Petersen.

På en tid, hvor det at forme arbejderboliger arkitektonisk betragtedes som "et kildent Punkt" ([[Caspar Leuning Borch]] i ''[[Architekten]]'', 1903-04, 80), blev Olaf Schmidth den første, der tog denne opgave konsekvent op herhjemme, deltog i internationale kongresser, holdt foredrag og skrev artikler i tidsskrifter (bl.a. Den tekniske Forenings Tidsskrift, XIV, 1890-91, 1891, 83-94). Sammen med [[Gotfred Tvede]] byggede han Frederiksberg Gasværksarbejderes Byggeforenings huse (kendt som [[Den hvide by på Frederiksberg]]) ved Peter Bangsvej 27-45, Jyllandsvej 23-25, 24-38, Kronprinsensvej 53-61, 48-54, Folkets Alle 1-43, 2-42, Frihedsvej 1-7, 2-4, Lighedsvej 1-13, 2-8 og Broderskabsvej 1-31, 2-18 (1900). Det arkitektoniske præg er her opnået ved at bygge alle husene som dobbelthuse for at give dem en vis fylde, desuden er de anvendte motiver, fx frontonerne, præget af tidens [[palæstil]]. Mindre heldigt er det derimod, at husenes ydre i nogen grad maskerer, at det drejer sig om dobbelthuse. Som "bygmester", senere bygningsinspektør ved [[Orlogsværftet]]s Bygningsvæsen var Schmidth den egentlige leder af denne institutions arbejde fra 1878 og en 30-40 år fremefter.

 

 

== Værker ==