Palladium (København): Forskelle mellem versioner

'''Palladium''' ([[18. januar]] [[1938]] -– [[30. december]] [[1976]]) er navnet på en tidligere dansk [[biograf]] beliggende på [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] 1 i [[København]]. Den blev revet ned i [[1977]] for at give plads til [[Industriens Hus]].

Biografen var tegnet af [[arkitekt]]en [[Ernst Kühn]] og salen, der var den mest luksuøse og moderne i landet rummede 1347 siddepladser. Byggeriet var budgetteret til 1 million kr., men kom til at koste næsten det dobbelte -– en svimlende sum på det tidspunkt. Væggene blev dækket med relieffer af [[billedhugger]]en ''[[Olaf Stæhr-Nielsen]]''.<ref name=musikhist>[http://www.musikhistoriskmuseum.dk/reg/kbh_palladium_ramme.htm Palladium] -– ''Musikhistorisk museum.dk''</ref> Biografen var i mange henseender en miniatureudgave af [[Radio City Music Hall]] i [[New York City]], [[USA]].

Som underholdning før filmen blev der spillet på biografens [[Rudolph Wurlitzer Company|WurliTzer]]-orgel -– bygget 1937 og opstillet 1938. Det døbtes ''"Bævreklaveret"'' af det københavnske vid. Det var et fuldt udrustet [[kinoorgel]] af den type der i sin tid var opfundet til at forsyne [[stumfilm]]ene med musikledsagelse og alskens lydeffekter, og som efter tonefilmens gennembrud havde fået en helt ny funktion i de [[England|engelske]] biografer, nemlig som populære koncertinstrumenter i forlystelsespaladser, der blev drevet som såkaldte ''Cine-Varieties'', med en skønsom blanding af film og scenisk underholdning. Egentlige varieté-shows blev det ikke til i den københavnske biograf, men det populære instrument var med til at skabe en særlig afslappet og ubekymret stemning i det nye biografteater på Vesterbrogade. Før forestillingen blev lyset dæmpet i salen, og i spotlysenes kulørte kegler så man spillekonsollen og organisten -– i hvid smoking -– komme langsomt op på en elevatorskive fra scenegulvets dyb, mens det indledende nummer blev spillet. Han nikkede venligt til publikum og skiven drejede 180 grader så han derefter sad med ryggen mod publikum.<ref name=musikhist /> Organisterne var blandt byens kendteste musikere, og stjerne-kinoorganister fra USA og England gav gæstespil i biografen under stor opmærksomhed. Mange organister betjente orglet gennem årene, blandt andre [[Australien|australieren]] ''Berrey Brettoner'', ''[[Mogens Kilde]]'' (1940-48 og 1950-52), [[England|englænderen]] ''Robinson Cleaver'', ''Peer Frost'', ''Ove Peters'', ''Bertrand Bech'', englænderen ''Bobby Pagan'' og ''Benna Moe''. ''Mogens Kilde'' mente selv at ''Robinson Cleaver'' var den mest talentfulde, men han blev aldrig rigtig populær. Det gjorde til gengæld hans landsmand ''Bobby Pagan.'' Selv tenorhelten [[Aksel Schiøtz]] indspillede plader med ledsagelse af Palladiums kino-orgel.<ref>[http://www.optakt.com/Artikler/2008%20September/Articles/Kinoorgel.aspx Kinoorglet] -– ''Optakt.com''</ref>

''WurliTzer -– Model 175 3C (opus 2220 ud af i alt 2238) </br> -– afsendt fra fabrikken i [[New York]] [[27. oktober]] [[1937]].<ref>[http://theatreorgans.com/au/opus/OP22/OP2220A.htm Wurlitzer Opus 2220] -''WurliTzer Opus List, Theatreorgans.com''</ref>

<br />3 Manualer -– 7 Piberækker -– 4 Stemt [[Slagtøj]]</br> -– 18 Effekter -– Buet Konsol

* Dørklokke<ref>[http://theatreorgans.com/au/opus/SP/SP175.htm WurliTzer -– Style 175] -– ''Theatreorgans.com''</ref>

[[Fil:Green Bay-Wisconsin-Meyer-Theatre-Wurlizer-Theater-Pipe-Organ.jpg|thumb|200px|''Et af kamrene med Piberækker på en Wurlitzer 190 (2 Manualer, 8 piberækker)<ref>[http://theatreorgans.com/au/opus/SP/SP190.htm WurliTzer -– Style 190] -– ''Theatreorgans.com</ref> ([[Wurlitzer Opus 2091|Opus 2091]])<ref>[http://theatreorgans.com/au/opus/op20/op2091a.htm Wurlitzer Opus 2091] -''WurliTzer Opus List, Theatreorgans.com''</ref> fra 1930. Meyer-Theatre i [[Wisconsin]].'']]

Der er kun bygget 6 stk af typen 175<ref>[http://theatreorgans.com/au/opus/st/styles.htm WurliTzer Styles] -– ''Theatreorgans.com</ref>. 3 C referer til at der er en ekstra manual indskudt (den øverste), som stort set kun er med for syns skyld. Denne specialitet blev ifølge fabrikkens oplysninger kun leveret til England. Paladiums Wurlitzer var altså beregnet til det engelske marked. Orglet eksisterer ikke længere i sin helhed, men de dele der er tilbage -– spillekonsollen, slagtøjet, lydeffekterne og en lille del af piberne -– ejes i dag af [[Musikhistorisk Museum]] i København. Indtil videre befinder de sig på magasin, men man håber ved lejlighed at kunne præsentere dem for publikum. Der mangler for mange dele til at det kan komme til at spille igen med sine originale dele, men muligheden foreligger for at indkøbe et tilsvarende instrument i udlandet og anvende dele herfra til restaureringen. At det ikke bliver helt billigt vidner Wurlitzeren Opus 2208 (3 Manualer, opr. 8 piberækker, senere udvidet til 10) om<ref>([http://theatreorgans.com/au/opus/op22/op2208.htm WurliTzer Opus 2208] -– ''Theatreorgans.com''</ref>, som indtil [[2007]] stod i Brighouse, West [[Yorkshire]], England. Den er netop blevet flyttet til ''Victoria Hall'', Saltaire, [[Bradford (England)|Bradford]] og opstillingen, inkl. ny lift, har kostet 135.000 [[£]].<ref>[http://www.halifaxcourier.co.uk/localentertainment/Old-Ritz-Wurlitzer-ready-for.5087665.jp Old Ritz Wurlitzer ready for new role] -– ''Evening Courier'', 19. marts 2009</ref>

== Ekstern henvisning ==

* [http://theatreorgans.com/au/opus/style.htm WurliTzer Opus List -– STYLE]