Parker i Oslo: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Parker i Oslo fra stjerne til blanktegn |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 330:
Tøyenområdet var planlagt som placering for [[Universitetet i Oslo|Universitetet]], fra staten købte [[Tøyen|Tøyen hovedgård]] 1812, til det omkring 1820'erne blev vedtaget at lægge Universitetet ved Karl Johans gate. I årene 1814–1818 blev Botanisk have anlagt, og fra 1830'erne blev en række grunde tildelt professorer. Af disse findes Bellevue fortsat i Tøyenparken. Statens ejerskab bidrog til at sikre store områder til den senere park.
Omkring Botsfengselet (åbnet 1851) blev der anlagt park på det store areal, som staten købte, de senere Grønlands park
Oslo var ikke sent ude med offentlig anlagte parker, særlig i betragtning af, at man her først mod slutningen af 1800-tallet følte behov for de grønne "lunger", som gavner storbyen. I [[München]] blev [[Englischer Garten]] anlagt langs floden [[Isar]] fra 1789, i [[Bremen]] anlagde byen park på nedlagte fæstningsvolde i 1804, og enkelte andre tyske byer var også tidligt i gang. [[Stockholm]] fik med Strömparterren nord for [[Gamla Stan]] sin første park i 1832, mens [[Central Park]] i [[New York]] var USA's første offentligt anlagte bypark mod slutningen af 1850'erne.
Linje 517:
Kommunen arrangerede koncerter og teater med stor deltagelse i perioden, blandt andet op til 20.000 i Torshovdalen. Radioprogrammet "Hovedstadssommer på St. Hanshaugen" med [[Rolf Kirkvaag]] udsendte denne del af Oslos parkkultur til hele landet. I 1947 blev der produceret en parkfilm for "at vække interesse, forståelse og øget parkkultur". Filmen blev sammen med andre film fra 1947–1966 genudgivet i 2006.
== 1970–1989: Oslo mangler penge
Byfornyelsen, som begyndte på Grünerløkka cirka 1980 og omfattede meget af indre øst, blev en impuls til at gøre de tætte kvarterer med lejeboliger luftigere og grønnere. Miljøproblemerne, som biltrafikken skabte, og interessen for naturværdier trak i samme retning. Et af tiltagene var at nedrive baggårdene og de plankeværker, som delte gårdrummene og derpå ændre dem til have. Et andet tiltag var gågader: Stort set bilfri, fortovsbelagte gader med træer plantet i kasser. Den første legegade kom på [[Ruseløkka]] 1973, og fra 1979 til 1986 blev der oprettet 16 gågader. Gårdhaverne blev en succes, der videreudvikledes, mens kun få gågader blev de populære opholdssteder, de var tænkt som.
Linje 547:
Fra 1990'erne valgte unge i stigende grad at bo i indre by, hvilket særligt viste sig i enkelte strøg på østkanten. Her øgedes folketallet, og børnetallet steg hurtigere end for befolkningen som helhed. Trenden blev at leve en større del af livet i det offentlige rum end tidligere. Dette har bidraget til at øge brugen af parkerne og opmærksomheden om dem.<ref>[http://www.aftenposten.no/nyheter/oslo/article1071296.ece «Parken er vårt nye hjem.» ''Aftenposten'' 12. mars 2008] (besøgt 3. maj 2009)</ref> Viden om brug af parkerne findes fra en undersøgelse, Friluftsetaten foretog i 2004.<ref>[http://www.friluftsetaten.oslo.kommune.no/getfile.php/friluftsetaten%20(FRI)/Internett%20(FRI)/dokumenter/brukerundesokelse.pdf ''Holdnings- og brukerundersøkelse i Oslo kommune for Friluftsetaten''.] Friluftsetaten, 2004. Pdf, 85 sider. Spørgsmålene om parkbrug findes på ss. 26-27 og 75-79.</ref> De sidste 12 måneder havde 76 % af de adspurgte brugt byens parker. I bydelene i indre by varierede andelen fra 91 til 100%. Unge var flittigere brugere end andre aldersgrupper, og brugen var størst om sommeren (60 % ugentlige brugere, hvoraf 17% daglig). Udover denne undersøgelse findes der kun spredte tællinger af brugen af enkeltparker.
I 2000-tallet er der ny debat om, hvorvidt byens grønne lunger forsvinder, særligt på grund af det øgede boligbyggeri i indre by. Bygherrer for større områder må indlægge parker i planerne og betale for deres anlæg, som det sker på Ensjø. Men bygning af enkelthuse og mindre boligkomplekser fortætter byen, uden at den enkelte pålægges at tage ansvar for offentlige goder som parker (som det også skete under byvæksten i slutningen af 1800-tallet). Det er ikke politisk muligt at nedlægge parker, og forslag om at bruge parkarealer til andre formål kommer stort set fra bydele, som søger plads til nye børnehaver (nogle sådanne bliver bygget i parker, trods stor lokal modstand). Men åbne områder og grunde, nogle med vegetation, fortættes igen af nyt bolig- og erhvervsbyggeri, og mange karreer lukkes med porte og hegn. Det går særligt ud over halvstore børn, som har behov for offentligt tilgængelige steder at være. Ellers kan det blive mindre spændende at vokse op i indre by, og mulighederne for fysisk aktivitet bliver dårligere.<ref>Bård Isdahl har pekt på dette i en rekke skrifter, se f.eks. [http://www.norskform.no/default.asp?V_ITEM_ID=301 ''På taket
=== Folkelig interesse og nye elementer i parkpolitikken ===
Linje 664:
[[Byantikvaren]] optog i 2008 en række parker på [[Byantikvarens gule liste|den gule liste]] som bevaringsværdige:
* Alexander Kiellands plass, Ankerhagen, Bjølsenparken, Botanisk hage, Friggjordet, Frøyas have, Grünerhagen, Grønlands park
* parkanlæg i Drammensveien 102C, E og F, ved Frøyas have
| |||