Versionen fra 8. aug. 2012, 10:14 redigér MerlIwBot (diskussion \| bidrag) 106.651 edits m Robot tilføjer mk:Прерија ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 08:28 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Billede~~Fil:Konza1.jpg\|thumb\|310px\|Et forårsbillede fra den østlige del af prærien, "the tallgrass prairie", i Kansas.]] '''Prærie''' (fra [[Fransk (sprog)\|Fransk]] ''prairie'' (= "eng")) er den [[nordamerika]]nske variant af [[steppe]]. Det er en vegetationsområde som strækker sig op gennem det mellemste USA og Canada fra det [[Caribiske Hav]]. Prærierne tilhører de [[Tempererede Græsområder, Savanner, og Buskområder]], hvor de danner [[biom]]et "[[Tempererede græsområder]]". Den fattige vegetation (ganske få træer, tyndt urte- og buskdække) lider af vandmangel, som skyldes en kombinationen af et kontinentalt klima med regnlæet fra [[Rocky Mountains]]. Desuden er bjergenes forløb i grove træk nord-syd, sådan at de ikke yder nogen beskyttelse mod vinterkulden fra det indre af Canada og heller ikke mod tropiske uvejr ([[tornado]]er) fra det [[Karibiske hav]]. Linje 5: == Klima == Som et eksempel på klimaet i prærieområderne kan man vælge "Wichita Mid-Continent Airport", der ligger midt i området (37°39′N 97°26′V) i en højde af 401 m.o.h. Her ændres temperaturerne i løbet af året fra et gennemsnit for januar på -8 °C til et gennemsnit for juli på 34 °C. Gennemsnitlig 64 dage om året har man et temperaturmaksimum på 32 °C, og i gennemsnitlig 14 dage har man et maksimum på 38 °C. I gennemsnitlig 108 dage om året er minimumteperaturen under 0 °C. Som regel kommer den første frost mellem anden uge af oktober og anden uge af november, og den sidste frost får man mellem slutningen af marts og slutningen af april. Området får 760 mm nedbør i et gennemsnitsår, og størsteparten falder i maj og juni, der sammenlagt har 21 dage med nedbør. I løbet af et typisk år kan nedbørsmængden dog svinge mellem 560 og 1020 mm. Der er gennemsnitlig 88 dage med nedbør pr. år. Snelaget er gennemsnitlig på 44 cm, men mediantallet er kun på 25 cm. Der er snevejr i gennemsnitlig 11 dage om året, og et snelag på over 2,5 cm har man gennemsnitlig 18 dage om året. Linje 56: === Fugle === * Prærieugle * Dobbeltbekkasin * Langnæbbet Spove * Blå Kærhøg * Præriehøne * Prærietrane === Padder og krybdyr === * Prærietudse * Hosebåndsnog === Insekter === * Humlebi * Ådselsbille * Græshoppe * Monark (sommerfugl) * Løbebille === Pattedyr === [[Fil:Black-Tailed Prairie Dog.jpg\|thumb\|En sorthalet [[præriehund]]]] * Grævling * Sortfodet Ilder * Markmus * Præriehund * Ræv * Richardsons Jordegern * Hvidhalet Hare * Amerikansk Bison (fra oprindeligt ca. 60 mio. til i dag ca. 250.000) * Gaffelbuk * Prærieulv * Wapiti-Hjort == Kultur == Linje 97: === Tidlige bebyggelser på prærien === [[~~Billede~~Fil:Crops Kansas AST 20010624.jpg\|thumb\|310px\|Satellitbillede af præriedyrkning i Kansas. Billedet er taget i juni. De cirkelrunde, kunstvandede områder er henholdsvis 800 og 1600 m i diameter. De grønne marker er majs, de gule er hvede, og de brune er braklagte marker.]] * Cabannes Trading Post * Fort Lisa Linje 104: === Nybyggerne på prærien === Nybyggernes livsform førte til, at bisonen blev næsten udryddet, og dermed fjernede man grundlaget for de oprindelige folks liv. De blev i stedet anbragt i [[Indianerreservat]]er i løbet af 1870'erne. En stor del af prærien blev til åbent, folketomt land, hvor enhver i teorien havde ret til at søge græsning for sin kvægflok. Om foråret og om efteråret blev dyrene drevet sammen, de nye kalve blev brændemærket, og voksne kreaturer blev udtaget til slagtning. Kvægbruget begyndte i Texas og bredte sig lidt efter lidt mod nord. Kvæg fra Texas blev drevet nordpå til jernbaneknudepunkter i Dodge City, Kansas og Ogallala i Nebraska. Derfra blev dyrene kørt østpå. Mange udenlandske -– særligt engelske -– [[investering\|investorer]] finansierede de store ranches i slutningen af det 19. århundrede. Overudnyttelse af græsningsmulighederne og en særligt kold vinter i 1886 førte til en katastrofe, hvor mange dyr sultede og frøs ihjel. Fra da af gik kvægavlerne over til at dyrke deres eget vinterfoder, så de kunne overvintre dyrene hjemme. I dag danner prærierne et kæmpestort landbrugsområde, der især dyrkes med [[hvede]] og [[majs]], men hvor der også avles kvæg i stor stil. Linje 171: == Litteratur == * Laura L. Anderson (ed.): ''Being Dakota'', 2003 ISBN 0-87351-453-X * Sneed B. Collard III: ''The Prairie Builders: Reconstructing America's Lost Grasslands'', 2005 ISBN 978-0-618-39687-0 * Ruth Carol Cushman og Stephen R. Jones: ''Peterson Field Guides: The North American Prairie'', 2004 ISBN 978-0-618-17930-5 * Myron A. Nilles: ''History of Wapasha's Prairie 1660-1853'', 2. udg. 2005 ISBN * Laura Ingalls Wilder: ''Det lille hus på prærien'', 4. udg. 2004 ISBN 87-00-20314-9 [[Kategori:Økoregion]]

Prærie: Forskelle mellem versioner