Radiohuset: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker POV-skabeloner
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 13:
Den [[15. juni]] [[1936]] holdt byggeudvalget sit første møde, og i december samme år købte Statsradiofonien grunden på 13.320 m², til en pris af 1.095.000 kroner.
 
Grunden har fra [[1620'erne]] været brugt til så forskellige ting som avlsgård i tilknytning til [[Københavns Slot]], fattighus, hospital og pestkirkegård for de fattige "ladegårdslemmer" fra Ladegården på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] <ref>Peder Bundgaard: ''København - du har alt'', forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> – og fra starten af [[1940'erne]] altså også til at sende radio.
 
=== Bygningen ===
Linje 20:
Byggeriet af Radiohuset begyndte i maj 1936 og i december [[1940]] kom det første program i luften fra Radiohuset.
 
Arkitekten bag Radiohuset har hele vejen igennem tænkt i anvendelighed. Bygningen var oprindelig delt i tre elementer. Den høje fløj hvor hovedindgangen fra Rosenørns Allé ligger. Til højre ligger den lave fløj, og helt ude ved Julius Thomsens Gade ligger den [[trapez (matematik)|trapeztrapezformede]]formede koncertsal.
 
[[Fil:Radiohuset indgang.jpg|right|thumb|250px|Radiohusets forhal, med kig ned mod Ny Fløj. Bag fotografen er receptionen til højre og indgangen med de to svingdøre til venstre. Bemærk blandt andet lamperne, der ligesom mange andre af de interiørmæssige detaljer, er Vilhelm Lauritzens værk. Gulvet og væggene er beklædt med grønlandsk marmor.]]
Linje 32:
[[Fil:Koncertsalen hovedindgang.jpg|right|thumb|250px|Koncertsalens hovedindgang ligger ud til Julius Thomsens Gade.]]
 
Koncertsalens udformning var et af de absolutte stridspunkter inden, under og efter opførelsen. Statsradiofoniens første leder, Emil Holm, var med sin baggrund som kammersanger funderet i musikken. Alt fra materialer, udseende og størrelse var mærkesager for Holm. Men visse steder gik man på kompromis, og desværre har salen haft problemer med lyden. Men om det så skyldes afvigelsen fra de originale koncertsalsplaner, eller datidens ringere mulighed for at kontrollere de akustiske forhold, er ikke til at sige. De lystfarvede akustiske skærme fra 1989, der skulle imødegå de almindelige krav til et radiofonisk symfoniorkester - nemlig et hårdt pumpet lyd uden detaljer og nuancer (som tonemesteren med mikrofoner og mixning tager sig af - betød en kedelig forstærkning af lyden fra musikerne, men desværre samtidig en skandaløs forgrovelse på bekostning af den tidligere lidt tørre skarphed. Desuden blev koncertsalens smukke arkitektur tilsvarende ødelagt: Af en eller anden grund er disse armaturer nemlig overfladebehandlet med en lak, der ikke mørkner (selvom det modsatte i sin tid blev lovet). Tør man håbe på, at den nye ejer - Musikkonservatoriet - stille og roligt piller dem ned?
 
Men Radiohuset har været mere end radio og musik. Da fjernsynet holdt sit indtog i Danmark, begyndte Statsradiofonien, trods politisk uvilje mod det nye billedmedie, at lave tv. Det satte også sine spor på Radiohuset. I 1952 blev der sat antenner op til tv-sending. Og yderligere produktion betød også at huset, der i forvejen var ved at blive for småt, måtte udvides. Det skete fra 1953 til 1958, hvor Radiohuset fik Ny Fløj, der kom til at ligge ud mod Worsaaesvej til venstre for hovedindgangen. Samtidig fik Høj Fløj en ekstra etage, og der blev etableret en ny studieblok bag den gamle studieblok.
Linje 60:
Radiohuset bliver hvor det er, men med nye beboere; [[Det Kongelige Danske Musikkonservatorium]] skal fremover fylde huset med toner. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har ejet bygningen siden 2001, så DR har lejet sig ind i Radiohuset til udflytningen i DR Byen. Nøglerne blev formelt overdraget til konservatoriet den 1. august 2008. Og den 20. december samme år blev den allersidste DR-koncert afviklet i Radiohusets Koncertsal.
 
Men selvom DR dermed ikke har sit gamle Studie 1 længere, betyder det ikke, at medievirksomheden mister musikken. DR får en smuk og fremragende sal – og salig Emil Holm vil fortsat puste musikerne i nakken; koncerthuset har nemlig fået adresse på Emil Holms Kanal. Og det største studie - den meget omtalte koncertsal - fik ved udflytningen samme navn som dets bror i det daværende Radiohus havde: Studie 1. Senere er navnet dog ændret til Koncertsalen, og selve foyeren i Koncerthuset har fået navnet Studie 1, hvilket blandt noget af personalet frygtes at give anledning til forvirring, da man på tekniske tegninger m.v. fortsat benytter betegnelsen Studie 1 om den store koncertsal.
 
Koncerthuset i DR Byen er tegnet af det franske arkitektfirma [[Ateliers Jean Nouvel]] og det japanske selskab [[Nagata Acoustics]] har sørget for akustikken. Men bortset fra Koncerthuset står Vilhelm Lauritzens tegnestue, traditionen tro, fortsat bag DR's hovedsæde (tegnestuen har stået for den overordnede plan, samt segment 1) – selvom tiderne er skiftet.