Versionen fra 23. sep. 2012, 10:08 redigér Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.067 edits m r2.7.3) (Robot fjerner es:Richmond K. Turner; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 08:52 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 29: Han blev udpeget til søofficersskolen fra [[Californien]]s sjette distrikt af medlem af [[Repræsentanternes Hus]] James Carion Needham i 1904. Han fik sin eksamen den 5. juni 1908 og gjorde tjeneste på adskillige skibe i de følgende fire år. Den [[3. august]] [[1910]] giftede han sig med Harriet "Hattie" Sterling i Stockton.<ref>Dyer. -– pp.30-31.</ref> I [[1913]] havde [[premierløjtnant]] Turner i en kort periode kommandoen over [[destroyer]]en USS ''Stewart''. Efter at have fået supplerende uddannelse indenfor våbenteknik og gjort tjeneste ombord på kanonbåden USS ''Marietta'' blev han tildelt [[slagskib]]ene USS ''Pennsylvania'', ''Michigan'' og ''Mississippi'' i 1916-19. Fra [[1919]] til [[1922]] var orlogskaptajn Turner våbenofficer ved flådens kanonfabrik i [[Washington, D.C.]] Han var derefter artilleriofficer på slagskibet USS ''California'', artilleriofficer ved staben for kommandanten for overvågningsflåden og chef for destroyeren USS ''Mervine''. Linje 40: == Ansvar for Pearl Harbor == Som leder af divisionen for krigsplanlægning i marineministeriet var Turner direkte underlagt flådens operationschef, admiral [[Harold Rainsford Stark\|Harold R. Stark]] under det japanske [[Angrebet på Pearl Harbor\|angreb på Pearl Harbor]] den 7. december 1941. Selv om chefen for flådens efterretningstjeneste, kommandør [[Theodore Stark Wilkinson\|Theodore Wilkinson]], i princippet rapporterede direkte til Stark var han i praksis underlagt Turner, og Turner traf de vigtige beslutninger om håndtering af flådens efterretninger. Det var derfor Turner som besluttede ikke at fremsende detaljer til chefen for Stillehavsflåden admiral [[Husband E. Kimmel]] om de opsnappede japanske telegrammer, som kraftigt pegede i retning af en nært forestående luft- eller flådeangreb på stillehavsflådens base i [[Pearl Harbor]]. Kimmel afgav efter krigen vidneudsagn om at havde han kendt til disse telegrammer, ville han have opretholdt et langt højere beredskab og at flåden ikke ville være blevet overrasket af det japanske angreb. Den førende historiker vedrørende angrebet på Pearl Harbor, professor [[Gordon Prange]], skrev i ''Pearl Harbor: The Verdict of History'' at selv hvis man tager højde for Kimmels ønske om at hvidvaske sig selv, var dette korrekt. Prange skrev: "Hvis Turner troede, at et japansk angreb på Hawaii... havde en 50% sandsynlighed, var det kan klare pligt at sige det lige ud i sit direktiv til Kimmel... Han vandt slaget om hvem der skulle dominere -– krigsplanlægningen eller efterretningsvæsenet og måtte leve med konsekvenserne. Hvis hans vurderinger havde gjort det muligt for USA at afværge... den japanske trussel mod Pearl Harbor, ville Turner fortjene en taknemmelig nations velvilje. Af samme grund kunne han ikke med rimelighed undgå sin del af skylden for at det ikke skete."<ref>Gordon W. Prange, Donald M. Goldstein and Katherine V. Dillon, ''Pearl Harbor: The Verdict of History'', McGraw-Hill, 1986, 292-295</ref> == 2. verdenskrig ==

Richmond K. Turner: Forskelle mellem versioner