Versionen fra 6. jun. 2012, 23:08 redigér C960657 (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 8.297 edits rykker lidt rundt; opdateret mht overgang A/S samt opkøb af Newspaq ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. okt. 2012, 08:55 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 23: TV 2's forhenværende adm. direktør [[Per Mikael Jensen]] erklærede efter tiltrædelsen den [[1. maj]] [[2006]], at [[TV 2]] havde planer om opstarten af sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede ''[[Nyhedsavisen]]s'' [[David Trads]] i [[2006]], at avisen ville opstarte et nyhedsbureau under navnet [[DNY]] (forkortelse for Dansk Nyhedsbureau). Disse to opstarter er dog aldrig blevet realiseret, hvilket også gjaldt planerne hos DR's tidligere nyhedsdirektør [[Lisbeth Knudsen]]. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den [[1. januar]] [[2007]]. Derimod gjorde Berlingske Media -– under Lisbeth Knudsens ledelse -– i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag Ritzaus Bureau i forbindelse med etableringen af [[Berlingske Nyhedsbureau]], der leverer nyheder til koncernens egne udgivelser samt delejede medier. == Cavlingprisen == Linje 29: == 40-procents-reglen == [[Konkurrencestyrelsen\|Konkurrencerådet]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især [[gratisavis]]erne ''[[Urban (avis)\|Urban]]'' og ''[[MetroXpress]]'') overforbrug af utilsigtede [[faksimileudgave]]r fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der -– i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner -– anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en [[outsourcing]] af deres journalistiske [[redaktion]]er til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform. == Fodnoter == Linje 35: == Litteratur == * Ole Olsen (red.), ''Tegn & tema -– Ritzaus journalister gennem 50 år'', Ritzaus Redaktionelle Medarbejderforening, 1995. ISBN 87-985483-0-1. * Jørgen Fastholm, ''Ude, hjemme og Ritzau : det danske nyhedsbureau i de seneste 25 år : februar 1966-februar 1991'', Ritzaus Bureau, 1991. * Gunnar R. Næsselund & Hans Tage Jensen, ''Nyhedsformidling gennem 100 år -– Ritzaus Bureau 1. februar 1866-1. februar 1966'', København, 1966. == Eksterne henvisninger == * [http://www.ritzau.dk/ Ritzau.dk -– Officiel hjemmeside] * [http://www.hum.aau.dk/~konnex/ Ritzaus Bureau i historisk perspektiv -– fra 1866 til 1966] * [http://www.cvr.dk/Site/Forms/PublicService/DisplayCompany.aspx?cvrnr=55261016 CVR-registrering] på Cvr.dk

Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner