Rosettestenen: Forskelle mellem versioner

'''Rosettestenen''' er en mørk [[granit]]sten, der blev opdaget i Nildeltaet i juli [[1799]], under [[Napoleon 1. Bonaparte|Napoleons]] [[Den franske invasion af Egypten|felttog i Egypten]]. På stenen stod en tekst på to sprog: [[egyptisk]] og [[Græsk (sprog)|oldgræsk]]. Den var skrevet med tre skriftyper: [[Egyptisk hieroglyf|egyptiske hieroglyffer]], egyptisk [[demotisk]] og [[græske alfabet|græsk]]. Da de to sidste allerede var kendte, blev stenen nøglen til dechifreringen af hieroglyfferne. Det skete i [[1822]] og skyldtes [[Thomas Young]] og [[Jean-Francois Champollion|Jean-François Champollion]]. Det muliggjorde oversættelse af tekster med hieroglyffer.

I juli 1799 var en gruppe franske soldater i færd med byggearbejde ved Fort Julien i nærheden af havnebyen [[Rachîd (Rosetta)|Rachîd]] (franskmændenes ''Rosette'') i [[Nilen|nildeltaet]]. Under nedbrydning af en gammel mur opdager den vagthavende ingeniørofficer Pierre Bouchard, at der i muren var indfældet en sort stele dækket med inskriptioner. Inskriptionerne var delt i tre afsnit: øverst en tekst med hieroglyffer, i midten en tekst med kursiverede tegn, som minder lidt om arabisk, og nederst en tekst på græsk. Videnskabsmændene oversatte den græske tekst, som viste sig at være et dekret fra [[farao Ptolemæus V]] (regerer fra 205 f. Kr. -– 180 f. Kr.) til hans undersåtter, skrevet af en egyptisk [[præst]] i [[Memphis (Egypten)|Memphis]] i 196 f. Kr. Man formodede, at det er den samme tekst, der er skrevet på stenen med hieroglyffer. De franske videnskabsmænd nåede ikke langt med tydningen, og de måtte aflevere stenen til englænderne. Efter fredsslutningen i [[1802]] blev stenen, som er 118 x 77 x 30 cm og vejer 3/4 ton, overført til [[British Museum]], hvor den har befundet sig siden. De franske videnskabsmænd havde kopieret stenens inskriptioner, som hurtigt blev genstand for indgående studier af den [[akademisk]]e verden.

En af de mange, som kastede sig over tydning af Rosettestenen, var den engelske fysiker [[Thomas Young]]. I en alder af 14 år beherskede han græsk, [[latin]], [[fransk (sprog)|fransk]], [[Italiensk (sprog)|italiensk]], [[hebræisk]], [[aramæisk]], [[syrisk]], [[arabisk (sprog)|arabisk]], [[persisk]], [[Tyrkisk (sprog)|tyrkisk]] og [[etiopisk]]. Herudover studerede han [[Lægevidenskab|medicin]] og [[botanik]]. I [[1814]] blev Young opmærksom på, at mange grupper af hieroglyffer er omgivet af en oval ramme, en [[kartouche]]. Den mindede om et navneskilt, men er egentlig en løkke af reb, som skal beskytte den navngivne person mod farlig magi og trolddom. Han er klar over, at de "indrammede" hieroglyffer har en særlig betydning -– muligvis navnet på den farao, som forekommer i teksten. Da han kan finde Ptolemæus' navn i den græske tekst, formodede Young, at det er hans navn. Det viser sig at være et gennembrud. Desværre forfølger Young ikke denne linje, da den ikke passer med antagelsen om, at hieroglyfferne er et billedsprog -– og ikke [[Fonetik|fonetisk]] baseret. Han mente, at forklaringen på skrivemåden for Ptolemæus er, at denne farao jo ikke er af egyptisk oprindelse. Young indstiller sine forsøg på tydning af skrifterne.

* [http://www.iol.co.za/index.php?click_id=588&art_id=qw1082380500222B221&set_id=1 Den 19. april 2004, www.iol.co.za: Gammel stenplade med indskrifter fundet for nylig] Citat: "....A team of German and Egyptian archaeologists working in the Nile Delta has unearthed "quite a remarkable" stele dating back 2 200 years to Ptolemaic Egypt which bears an identical inscription in three written languages -– like the famed Rosetta Stone..."