Forskel mellem versioner af "Rødkit"

16 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
m (→‎Historie: Flertydigt linkrettelse: ved brug af AWB)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
Oste, som er behandlet med rødkit, kaldes rødkitoste. Det kan være faste [[skæreost]]e såvel som bløde [[skimmelost]]e. [[Munster]], [[Pont-l'Evêge]], [[Limbourger]] samt [[Taleggio]] er eksempler på rødoste, der behandles med blandinger af [[Candida (slægt)|candida]], [[debaryomyces]], [[geotrichum]] samt [[bakterie]]r af familien [[Brevibacterium]]. [[Brevibactrium linens]] og [[Brevibacterium casei]] er med til at give ostene den karakteristiske [[rød]]e farve.
 
== Historie ==
I tidligere tider fik disse [[cellekultur|kulturkulturer]]er af mikroorganismer naturligt grobund uden på ostene, når de lå og modnedes.
Ostene vil helt uberørte blive overbegroede med [[mug (svamp)|mug]], hvilket man som i dag undgik ved at passe dem med afvasking i vand - evt. saltvand. Blanding af gærsvampe og Brevibacterium fik derved gode betingelser. Den masse, som disse udgjorde, kaldtes "ostekit" og var med til at give smag, farve og andre karakterer ved ostene.
 
For at bevare den på mejeriet opståede stamme af bakteriekultur, vaskede man først de ældste oste - dernæst de yngre i samme vand. Uheldigvis blev af og til også andre mikroorganismer videreført på samme måde - bl.a. listeriearter, hvoraf listeria monocytogenes kan give alvorlige [[infektion]]er hos [[menneske]]r - i værste fald dødbringende.
 
I dag anvender man derfor kontrolleret materiale - rødkit med kendte bakteriestammer, som påsmøres ostene.
 
== Andet brug ==
Betegnelsen "rød-kit" var tidligere anvendt for [[mønje]] el. mønie - især blymønje, blyperoxyd, giftigt, rustbeskyttende egenskab.
 
[[Kategori:Mikrobiologi]]
242.399

redigeringer