Fuglesang: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
mere tekst |
||
Linje 1:
[[Billede:Solsort.jpg|thumb|250px|Solsorten er et typisk eksempel på fogle der benytter en høj sangpost fx toppen af en lygtepæl.]]
{{Harflertydig}}
De [[lyd]]e som [[fugl]]e frembringer, omtales dels som '''[[sang]]''' og dels som
==Teritorialsang== Fuglesang udføres af hannen i yngletiden. At fuglene synger har grundlæggende 3 funktioner:
Line 9 ⟶ 12:
Fuglesangen udføres oftest fra en høj sangpost hvor sangen bedst kan høres langt omkring. Nogle fugle (fx [[sanglærke]]n) der lever i åbent land har udviklet en særlig [[sangflugt]], hvor de næsten holder sig på samme sted i luften.
Fuglesangen er meget specifik for den enkelte fugleart, og bruges derfor ofte som en sikker feltbestemmelse af fugle. Som eksempel kan nævnes de almindelige danske ynglefugle [[Gransanger]] og [[Løvsanger]]. Selv trænede ornitiloger har svært ved at kende forskel på dem, men når de begynder at synge er det slet ikke svært at høre forskel på Gransangerens monotome "tjif-tjaf" og Løvsangerens meget mere melodiske "Söda-lilla-mamma-for-jeg-inte-gå-på-bioen-i-kväll?".
===Sangtyper===
Man deler fuglearternes sang op i 3 hovedgrupper alt efter hvor fast dens mønster er.
*Fast komposition. (Eksempler: [[Musvit]] og [[Blåmejse]].)
*Delvist bunden komposition med efterligninger. (Eksempler: [[Stær]].)
*Fri improvisation. (Eksempler: [[Solsort]] og [[Sanglærke]].)
==Fuglekald==
Fuglenes kald har som funktion at kommunikere med andre fugle. Typiske kald er faresignaler. Mange kald findes hos flere forskellige fuglearter. Som eksempel kan nævnes en høj vedvarende piben, som betyder "fare fra luften".
==Eksempler==
| |||