Slaget om Kreta: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m billed til flagicon
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 22:
 
== Baggrund ==
Efter den tyske hærs sejre i [[Nordafrika]] beherskede aksemagterne nu hele kyststrækningen indtil [[Egypten]]. I løbet af april måned [[1941]] var det lykkedes at besætte både [[Jugoslavien]] og [[Grækenland]]. [[Hitler]] fandt, at tiden var inde til at erobre flybaser i den østlige del af [[Middelhavet]], hvorfra de Allierede kunne true de store olieforekomster i [[Rumænien]]. Desuden kunne [[Kreta]] fungere som springbræt for den tyske fremrykning mod Suez - og siden mod [[Indien]]. Tidspunktet blev fastsat til den [[17. maj]] 1941. Ganske vist havde [[Tyskland]] travlt med at forberede den forestående offensiv mod [[Rusland]], men Hitler anså det ikke for noget stort problem at indtage Kreta med anvendelse af faldskærmsjægere. De allierede havde en styrke på cirka 20.000 soldater - mest australiere og newzealændere. Den store ø skulle forsvares med bare 35 flyvemaskiner og 68 luftværnskanoner.
 
Den 28. marts 1941 var general Freyberg, chef for den newzealandske korps, ankommet til Kreta. Og inden han havde fået set sig om, havde han fået tillagt kommandoen over de britiske tropper på øen samt den græske milits. Freyberg var den 7. chef i løbet af mindre end ½ år. Sidst i april blev de allierede klar over tyskernes hensigter ud fra dechifrerede meddelelser fra [[Enigma]]. Selv om [[Winston Churchill|Churchill]] udtrykte sig skeptisk med hensyn til at modstå et tysk angreb fra luften og havet, måtte man for enhver pris sikre sig mod, at tyskerne fik en base, hvorfra man kunne starte en offensiv i Mellemøsten. I håb om selv at kunne udnytte flyvepladserne på Kreta undlod man at ødelægge startbanerne, men nøjedes med at blokere dem. Dette kom desværre ikke til at umuliggøre landsætning af de tyske styrker.
Linje 36:
== Slaget ==
<!-- [[Billede:Paratroopers Crete '41.JPG|thumb|left|Tyske faldskærmstropper lander på Kreta.]] -->
Den 20. maj tidligt om morgenen rettedes de første bombardementer mod flyvepladserne [[Maleme]] og [[Iraklio|Herakleion]]. Dette angreb med [[Junkers Ju 87|Stukaer]] varede måske 10 minutter. Herefter fulgte en sværm af fly til landsætning af faldskærmstropper. Desværre for tyskerne var angrebet ikke så effektivt som forventet, og mange faldskærmsfolk blev skudt, inden de nåede jorden. Det anslås, at 60-70% mistede livet under landsætning. Mere end 8.000 faldskærmsjægere blev kastet ud over Kreta - dels fra [[Junkers Ju 52|Ju 52'ere]], dels fra [[DFS 230]]-svævefly. Voldsom beskydning gjorde det vanskeligt at samle de tropper, som nåede jorden i live. En af de mere prominente tyske faldskærmssoldater var [[Max Schmeling]] - tysk verdensmester i sværvægtsboksning, indtil han tabte til Joe Louis. Han blev imidlertid såret, inden han landede, hvorefter han blev overført til et militærhospital og derfra sendt hjem til Tyskland. Sidst på eftermiddagen kom endnu en bølge af tyske kampfly, som beskød mål på jorden. Om aftenen var situationen den, at englænderne fortsat beherskede de 3 flyvepladser. Nu gjaldt det for tyskerne om at erobre i det mindste én flyveplads, så infanteri kunne landsættes. Det engelske forsvar var svagest i Maleme lidt vest for Chania. Den newzealandske oberstløjtnant Andrew gav ordre til tilbagetrækning i løbet af natten, da han erfarede, at han var uden forbindelse med hovedkvarteret - og det skulle vise sig at afgøre slaget om Kreta. Allerede den 21. maj begyndte de tyske Junker-maskiner at lande i Maleme med udstyr og ammunition.
 
Englænderne var klar over, at de var tyskerne underlegne i luften, men de håbede at kunne holde tyskerne stangen med deres flådestyrker. De første tyske konvojer forlod [[Piræus]] den 20. maj. Natten mellem den 20. og den 21. maj havde tyskerne lokaliseret en engelsk flådestyrke ud for Kretas nordkyst, og ved daggry satte de 8. flyvekorps ind. Tyskerne, som mente, at kysten var klar, sendte en konvoj af sted. Men konvojen blev slået tilbage med svære tab, og det var nu kritisk for tyskerne at bringe materiel frem til Kreta. Englænderne mistede både et antal [[destroyer]]e samt 3 krydsere, så det var en dyrekøbt sejr. Den engelske admiral meldte til London, at man ikke var i stand til at forhindre de tyske konvojer i at nå frem til Kreta. Da mange kræfter var sat ind i jagten på ''[[Bismarck (slagskib)|Bismarck]],'' var det ikke muligt at sende forstærkninger. Englænderne fortsatte operationerne til søs, med led svære tab på grund af manglende luftstøtte.
Linje 55:
I juni 1944 drev tyskerne de 269 jøder på øen ind i synagogen i Chania og satte dem næste morgen på et skib. Destinationen var Auschwitz. Skibet blev torpederet og gik ned med sin ladning af jøder samt græske fanger.
 
På søfartsmuséet i Chania findes en udstilling, som omhandler Slaget om Kreta og især den græske modstandsbevægelses indsats. Muséet ligger på molen i den venetianske havn. En mere omfattende udstilling findes på Municipal Museum of the Battle of Crete and the National Resistance. Muséet blev oprettet i 1991 på 50-årsdagen for Slaget om Kreta. Det indeholder tusindvis af dokumenter, tegninger, våben med mere fra den periode. Kreta helligholder hvert år dagene 21. maj - 1. juni som minde om deres frihedskamp.
 
== Fodnoter ==