Snaps: Forskelle mellem versioner

Der findes såvel fabriks- som hjemmefremstillede snapse. I en dansk sammenhæng er snaps, [[brændevin]] og [[akvavit]] i det store og hele synonyme.

 

 

Historisk har ordet "''akvavit''" være brugt bredere om sprit[[destillat]]er. Ordet er afledt fra [[latin]] "''aqua vitae''" (livets vand) som sprogligt også ligger bag betegnelsen [[whisky]], idet "vand" hedder ''uisge'' på [[skotsk gælisk]]. Ordet "''snaps''" har vi fra [[Tyskland|tysk]] og det dukker op i det danske sprog i slutningen af 1700-tallet.

 

De tidligste skriftlige kilder som beskriver fremstilling af brændevin daterer sig tilbage til 1200-tallet. I starten taler mange kilder om lægevirkninger ved den stærke drik og datidens [[apotek]]er og [[kloster|klostre]] var da også involveret i fremstilling og udvikling af forskellige slags brændevin. Forestillingen om lægelige virkninger holdt sig i mange år (og holder endnu i dag i visse sammenhænge) men samtidig blev brændevin naturligt nok et udpræget nydelses- og beruselsesmiddel. Således er der masser af beretninger om drikfældighed i alle samfundslag og [[Christian IV]] i 1600-tallet var eksempelvis kendt som en stor forbruger af brændevin.

 

 

I [[1682]] beskrives brændevin fra [[kartoffel|kartofler]] for første gang i [[alkymist]]en [[Johann Joachim Becher]]s bog "''Närrische Weisheit und weise Narrheit''". Kartoflen var på det tidspunkt netop begyndt at blive kendt i [[Europa]], men kartoffelbrændevin vinder dog ikke rigtig ind på kornbrændevin før slutningen af 1700-tallet.

Blandt de mest kendte nordiske akvavitter er de danske [[Rød Aalborg]] og [[Jubilæum (akvavit)|Jubilæum]], den norske [[Linie Aquavit]] og den svenske [[O.P. Anderson Aquavit|O.P. Anderson]]. Fra [[Island]] kendes [[Geyser Akvavit]].

 

 

== Hjemmefremstillede snapse ==

* [[Solbær]]

* [[Havtorn]]

Snapse med bitterstof kaldes ofte ''bitter'' eller ''bjesk''.

 

For de fleste forbindes snaps i vore dage med [[frokost]]er og måske især [[julefrokost]]er, hvor de fedlige danske frokostretter går godt i spænd med snaps. Samtidig går snaps for at være den spiritus der går bedst med øl og på traditionelle udskænkningssteder kan man få en øl og en snaps som et "''sæt''".

 

|sted=København|udgiver=Gyldendal|år=1981|id=ISBN 87-00-49021-0}}

* [http://www.denstoredanske.dk/Mad_og_drikke/%C3%98l,_vin_og_spiritus/Spiritus/Spiritustyper/Kryddersnaps Kryddersnaps] på Den Store Danske Encyklopædi.